Knapperne
   Det var atter mørkt på den gamle gård. Oppe på loftet var Nifa og Leonora vågnet, de er på vej ned for at se hvad der er sket hos menneskerne, der er flyttet ind på gården. De går ind i det gamle menneske Alices stue. "Se, hvad er det billede der? Det er jo hende der Alice ved en masse knapper, hvad laver hun?" Nifa var nysgerrig. "Det ved jeg ikke, men skal vi ikke finde ud af det," spurgte Leonora.

"Kom," Nifa var hoppet op på væggen og rakte Leonora sin hånd og trak hende op. "Lop og hop, lad os komme af sted." Nu var de inde i et lille rum med en maskine og mange knapper. Her sad mennesket Alice. Hun puttede noget ind i en af maskinerne og pillede ved knapperne. Så sagde hun "Velkommen til Radio 10 49, det er Alice, der vil spille en masse god musik for Jer den næste times tid." Så trykkede hun på en knap og nu var der nogen der sang: "Lidt god musik gør alle glade." "Hør," Nifa pegede på en kasse der hang på væggen, lyden kom ud derfra. "Hvad er det?" Han kiggede over på Leonora. "Hm, jeg tror jeg ved det," sagde Leonora. Se det er en radio, jeg tror hende gamle Alice der, er en radio mus." "Altså," lo Nifa, "hende der Alice er altså et menneske og ikke en mus, og hvis så er hun altså en gammel, stor og tyk en af slagsen. Mennesker er altså mærkelige." "Hør klokken, vi må ud nu," sagde Leonora. "Lop og hop ud," sagde Nifa og nu stod de igen i Alices stue.

De skyndte sig op på loftet og gik i seng. Leonora lå i det lille kammer helt nede under sin dyne og tænkte på at det gjorde ikke noget man var et gammelt spøgelse, når man havde en sød lille nissealf som Nifa, og der kun var 16 dage til juleaften.