Kasserne
   Det var atter mørkt på den gamle gård. Nifa og Leonora sidder på hendes kammer. "Vil du med ned og se hvad menneskerne har lavet i dag," spurgte Leonora. "Ja, ja, skynd dig nu," Nifa var allerede oppe. De gik ned af trappen.

Ude i gangen standsede Nifa og kiggede med åben mund. "Hvad er det," han pegede. Leonora lo stille: "Det er da bare papkasser." Papkasser?" spurgte han forvirret, "hvad er det?" "Altså," forklarede Leonora tålmodigt. "Når mennesker flytter har de mange ting, de skal have med, og for at gøre det nemmere at flytte meget på en gang, så pakker de det ned i papkasser.." "Hold da op, hvor må de mennesker have mange ting at flytte. Jeg har da kun mit tøj, tandbørste, tandpasta og min børste, hvad er alt det andet?" spurgte han. "Ja, det er tøj, og mennesker har mange ting i deres køkkener, og de har ting de putter i mærkelige maskiner, en der kan spille musik og noget de kan se i en kasse," sluttede hun. "Mærkeligt," Nifa rystede på hovedet.

"Skal vi åbne en af kasserne og se hvad der er i," spurgte han. "Ja, lad os det," hun gik hen til en af kasserne, åbnede den og kiggede ned. Der lå en hel masse små æsker. "Altså, nu forstår jeg ingenting, hvorfor putter de æsker i en kasse," spurgte Nifa forvirret. "Få dem til at fortælle dig det," svarede Leonora med et smil. "Hip hap du ka’ tale," sagde Nifa. Der blev en forfærdelig larm. "Det er sommer det er sol og det er søndag- Time to say goodbye – Kære lille Mormor – One, two, three oclock rock, Åh abe og meget mere i munden på hinanden. Nifa blev forskrækket og hoppede lidt tilbage. "Så hold dog op," skreg han. "Hvem er I?" Nu stoppede de, og en æske med et billede af Mek Pek hoppede op af flyttekassen. "Ved du ikke hvem vi er?" spurgte han overrasket. "Næ, jeg er en nisse alf, så det ved jeg ikke." "Ha ha" æskerne lo, og hoppede op af kassen og begyndte at danse rundt omkring Nifa og spille en hel masse forskelligt musik. "Lad være med det," han drejede rundt om sig selv og kiggede over på Leonora. "Få dem dog op i kassen igen," råbte hun for at overdøve musikken. "Åh ja," svarede han. "Hip hop stop op." Snart lå alle æskerne igen i kassen og alt var roligt. "Phu ha." Nifa pustede ud. "Kom vi må op, klokken er mange," sagde Leonora og de skyndte sig op i seng, og snart lå de og tænkte på at nu var der kun 21 dage til juleaften.