0Skovnisserne
Hvis du sætter dig stille ned, så skal jeg fortælle dig, hvad jeg... [...]
Eventyr og fabler
13 år siden
4Lucky
- Nej, hvor er den sød. Må vi ikke beholde den? Hvad skal den hed... [...]
Livshistorier
17 år siden
1Da Virus blev væk
Kender du familien Vira? Nu skal jeg fortælle dig, hvem de er. Fa... [...]
Godnathistorier
18 år siden
10Besøg
Fredag d. 8. juli 2005. · Kære dagbog. · Nu er jeg endelig kommet hje... [...]
Noveller
18 år siden
2Hr. Grøn
Hej med dig. Jeg er en lille grøn bamse, som hedder hr. Grøn. Ind... [...]
Godnathistorier
19 år siden
3Hvad man spiser
Når man kigger efter folk, · her og der ses en ædedolk. · Se hende, d... [...]
Rim og vers
19 år siden
3Familien Nisse på jagt efter huller til van...
Kom her og sæt dig stille ned ved siden af mig, så skal jeg fortæ... [...]
Godnathistorier
20 år siden
3Soveland
Der var engang en lille pige, som skulle til at sove. Da hun fald... [...]
Godnathistorier
20 år siden
2Mikkel i Aalborg Zoo
Det var en dejlig sommerdag, og Mikkel var på vej til Zoologisk h... [...]
Godnathistorier
20 år siden
2Måneder
Januar: · Jens Jagter Jomfru Jane · Jakob Jagter Jagttrofæ · Februar: · ... [...]
Rim og vers
21 år siden
3Konen i søen
Hej med dig! I dag har det været et rigtigt fint vejr udenfor, så... [...]
Godnathistorier
21 år siden
1Tiden før H.P.
Jeg bor i et hus · Sammen med en mus · I huset bor en so · Og også en k... [...]
Rim og vers
21 år siden
4Det forsvundne legetøj
Nu skal jeg fortælle dig en historie om en lille dreng, som hed T... [...]
Godnathistorier
21 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Mona Skovgaard (f. 1971)
Kender du familien Vira? Nu skal jeg fortælle dig, hvem de er. Familien Vira består af 3 katte, som elsker at jagte computermus. I familien Vira er der en lille kattekilling, som hedder Virus Vira. Der er også en kattemor, som hedder Mor Vira. Og så er der en kattefar, som hedder Far Vira. Virus, Mor og Far Vira er en lykkelig kattefamilie, som bor i Sørens computer. Søren er en dreng på 11 år, som bor sammen med sin mor og far. Søren har sin helt egen computer på sit værelse, og det er altså her, familien Vira bor. Familien Vira er Sørens usynlige venner, som kun Søren har set. Faktisk er Søren og Familien Vira så gode venner, at de har lovet ikke at spise Sørens computermus.

I dag, da Søren vågnede, ville han gå hen og tænde sin computer. Men hvad var nu det? Hans computermus var væk, og familien Vira havde jo lovet, at de ikke ville spise musen. Nå, men Søren tændte sin computer, for nu ville han altså finde familien Vira, så han kunne få et svar på, hvorfor hans computermus var forsvundet. Søren tændte sin computer, men skrivebordet var bare helt rødt. Ved du for resten, hvad et skrivebord er på en computer? Det er det billede, der kommer frem på skærmen, når computeren er startet og klar til brug. På Sørens computer havde der altid været et billede af ham selv på skrivebordet, når han startede computeren op. Men ikke i dag. Nu var der bare en helt rød skærm.

Søren sad lidt og tænkte, men kom så i tanke om, at han jo ikke kunne bruge computeren til ret meget, når musen var væk. Derfor listede han ind i stuen, hvor han tog computermusen fra sin fars computer. Da han havde tilsluttet computermusen, råbte hans mor pludselig højt nede fra køkkenet: "Søren! Kom ned nu. Der er morgenmad. Jeg har lige hentet rundstykker." Søren kiggede igen på den røde skærm, men gik derefter ned i køkkenet, hvor han spiste rundstykker og drak kakaomælk.

Da Søren var færdig med at spise og kom tilbage til værelset, troede han ikke sine egne øjne. Nu var hans fars computermus også væk. Søren satte sig på sin stol foran computeren. Han stirrede med et eftertænksomt blik på sin computerskærm. Skærmen var stadig rød. Søren sukkede dybt, drejede en halv omgang og sad dermed med ryggen til skærmen. Pludselig hørte han en bankende lyd. Det lød, som om der stod en og bankede på - og så oven i købet på indvendig side af hans computerskærm.

Søren vendte sig hurtigt rundt, og så 2 katte sidde inden i hans computerskærm. Det var Mor og Far Vira. Straks efter, at Søren havde vendt sig rundt, kom en besked frem på skærmen under de to mus.

Der stod: "Hej Søren. Vi er så kede af det, for Virus er forsvundet. Du bliver nødt til at hjælpe med at finde ham."

Søren læste den skrevne tekst, hvorefter han skrev svaret tilbage: "Jeg vil meget gerne hjælpe jer, men jeg ved jo ikke, hvad jeg skal gøre."

Straks efter kunne Søren læse svaret på sin computerskærm. Der stod: "Du skal finde en computer, der stadig har en mus. Når du har fundet den, skal du gå ind og søge efter Virus."

Søren gik i bad, for derefter at bevæge sig hen på biblioteket. For på biblioteket vidste han, at de havde computere. Han vidste også, at man kunne låne dem og gå på internettet. Derfor gik Søren nu den lange vej, indtil han endelig stod foran biblioteket. Da han kom ind, var han så heldig, at der var en ledig computer. Han gik hen til computeren, fandt et søgeprogram, og søgte på "Virus Vira".

Frem på skærmen kom der nu et billede af Virus Vira, men allerede inden Søren nåede at reagere, var billedet væk igen. Han prøvede en gang til, og denne gang nåede han at dobbeltklikke på Virus Vira. Nu blev billedet pludselig meget mærkelig på computerskærmen. Det Søren nu så, var en masse ledninger. Billedet fløj igennem ledninger, som ellers var inde i skærmen. Søren vidste ikke, hvordan han skulle få Virus Vira med hjem til sin egen computerskærm. Det ville jo være synd for Virus Vira, hvis han aldrig så sin mor og far mere.

Pludselig fik Søren en idé. Han havde jo sin helt egen mail adresse. Hvis nu han kunne få Virus Vira ind som en vedhæftet fil, så kunne han måske sende en mail til sig selv. Søren tænkte sig lidt om, hvorefter han forsøgte. Det lykkedes at få Virus Vira ind som vedhæftet fil. Søren skyndte sig at sende mailen til sin egen adresse, hvorefter han forlod bibliotekets computer.

Da Søren kom hjem, skyndte han sig ind på sit værelse. Computeren var slukket, og Søren gik hen for at tænde den. Mon han kunne komme til at modtage sin mail? Da computeren var tændt var skærmen stadig helt rød, men efter kort tid kom der en besked frem på skærmen. Der stod: "Du har fået mail. Tryk på en tast, hvis du vil se den." Søren skyndte sig at trykke, og straks dukkede mailen op. Ud af mailen hoppede Virus Vira, og han var heldigvis stadig i god behold.

Mor Vira og Far Vira fandt hurtigt Virus, og de tre var så glade for at se hinanden igen. De fandt også begge computermusene, som blev afleveret tilbage til Søren. Herefter holdt de en kæmpe genforeningsfest, og hvis den ikke er slut, så fester de sikkert endnu.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 07/02-2006 23:28 af Mona Skovgaard (mona-skovgaard) og er kategoriseret under Godnathistorier.
Teksten er på 924 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.