Dennis
   Om at være mig
   Jeg vågner op.
   Jeg er alene.
   Hvor længe har jeg ligget herude? Nogle minutter? En time? Jeg skælver i kulden, der når mig gennem cowboybukserne og den tynde hættetrøje. Mine tænder klaprer. Mit ansigt gør ondt. Snottet er størknet i et varmt spor ned mod mine læber, og der pibler stadig mere ud. Blæsten river mit hår i den ene og den anden retning.
   Sissel er væk. Jeg kan huske mit hoved på hendes skulder, min hånd i hendes hånd. Men nu er hun væk.
   Måske er hun bare gået tilbage til bilen. Måske venter hun på mig.
   Jeg rejser mig. Et øjeblik står jeg stille og kigger op på vingerne, der snurrer rundt og rundt. Deres egen lille evige cyklus.
   Jeg lytter til de syngende toner, den dybe brummen.
   Jeg går henover marken, tilbage til vejen.