Dennis
   Om at blive glad og andet
   Vi holder parkeret på parkeringspladsen ved politistationen. Benny er trådt ud af bilen og står ude foran og snakker med den prøvesagkyndige, som han åbenbart kender. Jeg sidder inde på førersædet og venter. Jeg kan se på instrumentbrættet, at klokken er 09:40. Min prøve skulle begynde kl. 09:45.
   Jeg venter.
   Jeg justerer sædet igen og igen. Trykker koblingen helt ned for at teste, om jeg sidder langt nok fremme. Justerer bakspejlet nogle millimetre fra side til side.
   Jeg har drukket to kopper kaffe, før jeg gik herhen.
   Jeg har taget et bad. Spidserne af mit hår klæber til nakken og kæben.
   Jeg skal skide. Min mave er helt urolig.
   Jeg har det ad lort til.
   Det her går aldrig.
   Jeg er fucking færdig.
   Døren til passagersædet bliver åbnet, og den prøvesagkyndige kigger ind og smiler og rækker en hånd ud. "Goddag. Jeg hedder Hans-Erik."
   "Goddag!" siger jeg og smiler og trykker hans hånd kraftigt.
   "Nå, vi skal lige starte med at kigge på bilen og se, om alt i bilen fungerer, sådan som det skal fungere. Kan du vise for mig, hvordan man tester, om der er nok motorolie?"


* * *
   45 minutter senere bakker jeg ind på parkeringspladsen igen på et bredt, tomt stykke mellem to biler. Jeg lader den trille ekstremt langsomt og forsigtigt ind. Så stiller jeg den i frigear, trækker i håndbremsen, slukker motoren helt.
   Jeg er sikker på, jeg har dumpet. Jeg kørte for langsomt nogle steder og for hurtigt andre steder. På et tidspunkt kom jeg til at køre videre ad motortrafikvejen, da han sagde til mig, at vi skulle ind ad en frakørsel. Jeg er helt sikkert dumpet.
   Jeg kigger over på ham.
   "Tillykke," siger han. "Du er bestået."


* * *
   Fuck.
   Ja.
   Åh gud.
   Ja.
   Der er et eller andet, der eksploderer inde i mit hoved. Jeg tager imod mit midlertidige kørekort. Jeg skriver under på et papir. Jeg stiger ud af bilen. Jeg gør alt dette i en trance. Jeg svæver.


* * *
   "Nå, men det var da dejligt!" siger Benny. Vi står udenfor bilen. Den prøvesagkyndige er gået ind på politistationen med sin mappe og papirerne. Jeg trykker Bennys hånd med et smil. "Så fik du da endelig kørekort! Det var da godt."
   "Ja," siger jeg og smiler hjernedødt. "Det var godt."
   "Jamen, farvel så, Dennis."
   "Farvel!"
   Jeg går væk, tværs over parkeringspladsen, mens jeg mumler: "Fucking bonderøvs-lorte-fucked-op-kørelærer, fuck, hvor er jeg glad for at slippe af med dig, dit mugne præmenstruelle svin."
   Eller måske tænker jeg det bare. Jeg er ikke helt sikker. Han hører det i hvert fald ikke.