U å æ ø, u i æ å.
   Ude på øen ude i åen


Dennis
   Om reaktionstid og andet
   Alting er uperfekt. Der er altid fejl. Brudstykker som ikke former en ordentlig helhed. Jeg hader det. Men jeg må acceptere det.


* * *
   "Frigear, træk i håndbremsen. Sluk motoren."


* * *
   "Det, vi har fundet ud af i dag, det er, at du i hvert fald ikke kan tage imod en besked. Når jeg giver dig besked om at trække ind i en bås her på parkeringspladsen foran køreskolen, så kigger du dig om og tænker – skal jeg parkere der? Eller der? Eller skal jeg derned?"
   Benny stirrer på mig. Han er sur. Han prøver ikke at vise det, men han er sur. Det er okay. Jeg er sur på mig selv. Jeg er også sur på ham, men af andre årsager.
   "Kan du godt selv se det?"
   Jeg nikker. Jeg siger "ja." Min stemme er hæs, mine læber sprukne, selvom jeg bliver ved med at løbe tungespidsen henover dem som i små spastiske krampetrækninger.
   "De problemer, du havde i dag, skulle du have vænnet dig af med efterhånden. Du har stadigvæk problemer med din hastighed. Du har stadigvæk problemer med din placering; du kan jo selv se, hvordan der går fuldstændig kuk i det, når du skal lave et venstresving, eller når du bare skal placere dig på en bred vejbane, hvor du kører ligeud. Din orientering er for dårlig; nogle gange får du slet ikke kigget dig bagud. Du er ikke forberedt godt nok på svingene. Du kører morfarkørsel; du kommer slet ikke op i fart, før du skifter gear; du sætter farten ned, når du kommer til forhindringer, som du slet ikke skal passe så meget på med – altså nogen, der stiger ud af en bil, eller fodgængere, der jo slet ikke har tænkt sig at krydse gaden. Jeg kan godt se at ... du har stadig mange køretimer i dig. Nu vil jeg godt spørge dig, hvad du selv synes."
   Hæs. Sprukne læber. Tungen henover dem. "Hvad jeg selv synes?"
   "Ja."
   Sprukne læber. Tungen henover dem. "Jamen, jeg synes da selv, det gik dårligt i dag. Jeg vil ikke lyve og sige, det gik godt."


* * *
   Hvem fanden hedder Benny til fornavn i Danmark? Er det sådan noget specielt noget, som kun er tilladt for midaldrende kørelærere?


* * *
   Fuck.


* * *
   Jeg hader det hele.
   A ha'er det heeele.


* * *
   En hverl er et lille vingeformet stykke træ der kan lukke en dør til et skur el. lign. Det er et af de få sønderjyske ord, der ikke bare er en ækvivalent af et rigsdansk ord. En hverl.
   Jeg taler ikke sønderjysk, selvom jeg bor her.


* * *
   Bennys næste elev har ventet nede ved køreskolen. Han kører mig hjem, mens Benny sidder i passagersædet og er meget stille; han behøver ikke at give denne elev særlig meget hjælp. Eleven kører sikkert og effektivt. Han har styr på det hele.
   Da jeg skal stige ud ved mit hus, åbner jeg døren fra bagsædet ud mod vejen, lige da en bil er ved at køre forbi. Jeg når lige netop at holde døren tilbage, så bilen kan passere, men det var tæt på at gå galt.
   "Man skal jo også passe på, når man ikke sidder ved rattet," siger Benny.
   "Ja. Møjn." Jeg stiger ud og går rundt om bilen, henad fortovet og op ad den lille stentrappe til husets hoveddør.


* * *
   At møjne betyder at vinke. Møjn er noget, man siger til hinanden. Det kan betyde farvel og goddag. Ligesom 'aloha' på Hawaii.
   Tænk at Sønderjylland og Hawaii har noget tilfælles, som man ikke kan finde i nogen andre lande.


* * *
   Jeg er død hernede. Jeg er død og begravet.


* * *
   Min mor laver maden i huset. Min far og jeg skiftes til at vaske op.
   Jeg sætter mig ved bordet ved 6-tiden. Der er blåligt november-tusmørke udenfor. Min mor vimser rundt. "Der er laks og så er der salat med feta og rød peberfrugt, og dejlige italienske kartofler ..."
   Unden. Aftensmad på sønderjysk hedder unden.
   "Er de ligefrem dejlige?" siger jeg monotont.
   Min far kommer ind fra dagligstuen, hvor han har siddet og arbejdet på sin bærbare. Han sætter sig ved siden af mig. "Var du ude og køre i dag?"
   "Ja."
   "Hvordan gik det?"
   "Dårligt."
   "Nåh. Hvad er det, du har svært ved?"
   "Det hele."
   Min far er ved at øse salat op på sin tallerken, og en oliven triller ud af skeerne og ned på gulvet. Han skynder sig at samle den op. Jeg bidrager med et mumlet: "Tre-sekunds regel ... fem-sekunds regel ..." Han får fat på olivenen, løfter den til læberne og puster på den.
   "Ja, det er bare typisk; nu er der kommet eddike på gulvet, og jeg har lige støvsuget i dag," siger min mor med sin skingre, gennemskærende stemme.
   "Jaja," siger min far og spiser olivenen. "Bare bekymr dig om gulvet og lad være med at bekymre dig om, at jeg spiser noget, der har været på gulvet."
   "Nullermænd," siger jeg. Det er mit yndlingsord i hele det danske sprog.
   Der er stille et stykke tid, mens vi spiser. Der har været meget stille ved middagsbordet, siden min storebror flyttede ud for at studere ved Københavns Universitet. Han slap ud herfra, ud af det mørke Sønderjylland.
   "Hvordan går dit studieretningsprojekt, Dennis?" spørger min mor. Jeg skal skrive studieretningsprojekt i løbet af de to første uger af næste måned, december.
   "Ja, har du fundet frem til et emne endnu?" spørger min far.
   "Heart of Darkness," siger jeg.
   “Hvad?"
   “Bogen. Heart of Darkness. Den klassiske roman."
   "Nåh. Den har jeg aldrig hørt om. Har du, Bjarne?"
   "Nej. Hvad handler den om?"
   "Imperialisme," siger jeg. "Kolonialiseringen af Afrika."
   "Nåh, sådan noget," siger min mor.
   "Hvad skriver du i?" spørger min far.
   "Engelsk og historie."


* * *
   Æ gier et vænøver det he' mock.
   Jeg gider ikke det her lort.


* * *
   Reaktionstid er den tid der går, fra man opfatter en fare, til man reagerer på den ved f.eks. at bremse eller svinge udenom.