-Tror du på Gud?
-Hmm, Jung fik engang det samme spørgsmål.
-Hvad svarede han?
-Han svarede. "Jeg tror ikke. Jeg ved." Og jeg har det på samme måde. Jeg ved. Jeg ved, at himmel og helvede blot er sindstilstande, adskilt af limbo. Jeg ved at Gud er potentialet i alt. I dig og i mig, alt. Derfor kan man ikke svigte Gud, uden at svigte sig selv, Gud er dit eget potentiale.
-Så du tror ikke på, at Gud er oppe i himlen, og venter på os?
-Nej.
-Tror du så på rumvæsner?
-Rumvæsner?
-Ja, hvis du ikke tror der sidder en mand i himlen, tror du så der er rumvæsner deroppe?
-Hmm, det er efterhånden mere rationelt at sige ja end nej.
-Ja til at tro på rumvæsner! Men ikke på Gud?
-Som jeg sagde, tror jeg ikke på Gud som en gammel mand i skyerne, Gud er potentiale. Og når du ved det, når du begynder at se efter potentiale, så ser du Gud alle steder.
-Hvad mener du med "mere rationelt at sige ja"?
-Når folk taler om "vores samfund", eller "et samfund" bliver jeg utilpas. Tanken om ét samfund, skræmmer mig fra vid og sans. Et samfund er jo per definition en masseorganisme hvor alle arbejder med samme formål for øje.
-Hvordan mener du?
-Som for eksempel en myretue, et termitbo eller en bikube, hvor alle de enkelte individer i organismen er så indoktrinerede af matrixen, at alt og alle, der skiller sig bare den mindste smule ud fra mængden, selv den mindste smule!.. Bliver angivet og fortæret af sine egne. Et sted hvor den kollektive bevidsthed fylder mere hos den enkelte, end den enkeltes egen bevidsthed. Hvor man kan styre og manipulere den fælles opfattelse af sammenhæng, og derved maximere effekten af den propaganda der distribueres via mainstream-medierne.
-Mener du fjernsyn?
-Ja. Sådan et samfund fordres bedst af konformitet. Skab ensartede individer ved at lade dem løbe den samme spidsrod. Igennem de samme institutioner, igennem de samme trivialiteter lige fra den spæde start til afgangen fra arbejdsmarkedet, og mødet med døden. Skræm dem og hold dem fast, i et greb af frygt. Lær dem at respektere hierarkiet, lær dem at indordne sig og at rette ind, lær dem at angive afvigelser fra normen.
-Ligesom stikkere?
-Ja ligesom stikkere, Men giv dem illusionen om frihed, valgfrihed. Giv dem så mange valg at de falder i svime over overfloden. En illusion der har forblændet dem med alle regnbuens fantastiske farver.
-Haha, ligesom når jeg ikke kan beslutte mig for hvilken chokolade jeg skal købe, og bruger tyve minutter i kiosken på at vælge imellem Snickers eller Twix.
-Præcis sådan. En sådan konform model er den hurtigste vej til ét samfund, ét globalt samfund. De ikke-konforme, er der også en løsning på.
-Hvad er det?
-De skal rettes ind medicinsk. Hvad de måtte vælge at selvmedicinerer sig med, for at udholde at være omgivet af dette ulidelige konforme overgangssamfund, på vej imod total global konformitet, skal gøres ulovligt. Det skal stigmatiseres, gøres til årsagen til deres lidelse, ikke lindringen. Dette gøres med økonomiske sanktioner, via en krig imod ulovlige stoffer.
-Ligesom i Sydamerika?
-Ligesom i hele verden, sådan fjerner man også fokus fra de, ofte ulykkelige, omstændigheder der fik de stakkels, ikke-konforme individer til at selvmedicinere sig, til at begynde med. Og flytter fokus over på det faktum, at de tager ulovlige stoffer. Derved undgår man at skulle rette op på sociale uligheder i den samfundsmæssige struktur, der er medvirkende årsag til, at de pågældende, ikke-konforme bliver sorteret fra og skubbet til side. Så ender dem der ellers falder uden for produktions apparatet, alligevel med at bidrage til at fremme globaliseringen.
-Hvordan det?
-Fordi de illegale markeder lige såvel som de legale, evigt og altid kanaliserer midlerne opad i pyramiden.
-Ja ja det er måske rigtigt nok, men rumvæsner.
-Okay hør her, mennesket hører til pattedyrene ikke, og som sådanne fungerer vi optimalt i familiegrupper, eller stammer, samlet på tværs af generationerne. På den måde supplerer vi hinanden, lærer af hinanden og kærer for hinanden.
Er du med?
-Ja.
-Studér en hvilken som helst flok pattedyr, her på jorden og du vil finde bevis for dette. Iagttager man imidlertid den kapitalistiske verdens urbane miljøer, storbyerne og kapitalismens udbredelse, er det ikke strukturen fra pattedyrenes verden man finder. Men nærmere strukturer der simulerer samfund fra insekternes verden, selvfølgelig stadig tilsat den menneskelige faktor.
Og her i den vestlige verden, hvor potentialet for handling afgjort er til stede, er der blevet delt og der bliver hersket. Det er sket mange steder i verden, og det skete igen, i tiden op til anden verdenskrig, at de ældre generationer ikke havde kontrol, endsige indsigt i de yngre generationers hverdag. Man fik endda de yngre til at angive de ældre, og det kan sagtens ske igen. Ingen steder i verden er folk så adskilte og så distanceret fra deres fortid, som i den vestlige kultur, de må få alt, undtagen tid til eftertanke. Der bliver drevet rovdrift på planeten, vildere og vildere, hurtigere og hurtigere går det, med forbrugsfesten.
-Ja, og?
-Hvem er interesseret i at holde alt potentialet i skak, hypnotiserer hele menneskeheden, imens de dræner planeten for ressourcer og manipulerer med det globale klima.
-Rumvæsner.
-Rumvæsner, eller mennesker med en plan om at blive det.
-Du er skør.
-Virkeligheden overgår altid fantasien.
-Så Gud er i alt, undtagen rumvæsnerne?
-Hvis Gud, himmel og helvede er metaforer, så er historierne i de gamle bøger det også. Og så handler historien om Judas, ikke længere kun om en tyveknægt.
-Hvad handler den så om?
-Om mennesket, der svigter sit eget potentiale for mammon. Om at hvis mønt er dit formål med arbejdet, hvis det er din første prioritet, her i livet, så er du blevet vildledt. Så befinder du dig ikke på hjertets vej.
-Har du altid fulgt hjertets vej?
-Nej, så var jeg ikke endt her.