Da julen nærmede sig, der sidst i november, engang sidst i tresserne, gik de mindste af os ned i banken for at hente årets ulandskalender. Og da vi kom hjem med kalenderen, kunne vi sidde og drømme om, hvad der gemte sig bag lågene og især, hvad der gemte sig bag låge nr. 24. Endelig blev det den første december, og den første låge kunne åbnes. Det var altid min lillesøster, der skulle åbne den første låge, for vi havde kun en ulandskalender, og den skulle vi deles om. Vi havde også julekalender, som vi var helt alene om. Hele dagen skulle vi vente på at det blev aften, så skulle vi se julekalender i fjernsynet, i vores store 20 tommers sort/hvide fjernsyn. Kalenderlyset blev tændt. Så var der en gang hygge rundt om vores fjernsyn, så længe der var julekalender, og derefter kom der tv aktuelt, for det hed tv-avisen dengang. For det skulle vi jo også se inden vi skulle have vores aftenskaffe. Kaffe har vi altid fået, inden vi skulle i seng. Og hen midt i december begyndte min mor med at bage til jul. For hun ville ikke starte for tidligt, for så havde vi børn spist det meste inden juleaften. Syv slags småkager skulle der til, inden min mor syntes, at der var nok. Til brunekager lavede min mor selv dejen. Men hun bagte ikke selv brunkagerne, for dem sendte hun til bageren. Så stillede min mor småkagerne på øverste hylde i skabet. Så håbede hun, at vi ikke kunne nå. Men vi fandt næsten altid en løsning, så vi kunne nå den øverste hylde.
Sidste uge før juleaften begyndte min mor med den store julehovedrengøring, så alt kunne stråle. Vinduer blev pudset, gardiner blev vasket. Alt i huset fik simpelthen en omgang, og hun var først færdig, da hun havde fået ferniseret de gulve, der skulle have en gang fernis. Et par dage før jul kom min mors søster og mand fra København for at holde juleferie omme hos bedste. De havde altid noget med fra Dales varehus i København, hun havde næsten altid noget julepynt med, eller hvis hun havde fundet noget som hun syntes, vi manglede her i Humlum. Når vi skulle på juleindkøb, tog vi altid til Struer, hvis vi skulle til en storby for at handle. Men ellers handlede vi altid i Humlum, for der havde vi næsten alle slags butikker. Vi havde tre købmænd, en bager, brødudsalg. Mælke og oste udsalg på mejeriet. Slagter havde vi også, cykelhandleren, der også havde en masse legetøj og diverse nipsting. Træsko og støvler kunne han også levere. Skrædder, havde vi også i vores lille by. En møbelhandler, der solgte gulvtæpper. En El-forretning havde vi, og det var vores genbo. Derved kunne de fleste juleindkøb foregå i Humlum. Da det blev lillejuleaften, skulle vi børn pynte juletræet, inden vi skulle i seng. Juletræet blev pyntet med alt, hvad hjertet kunne begære, lige fra glaskugler, hjerter og kræmmerhuse, de små nisser skulle også have sin plads. Så manglede vi kun det nye pynt fra København. Vi måtte heller ikke glemme stjernen for det var det sidste der blev sat på træet. Så var træet klar til juleaften. Tidlig juleaftensmorgen gik min mor i gang med suppen, for den skulle stå og småsimre det meste af juleaftensdag. Suppen blev lavet helt fra bunden af både med hjemmelavede kød og melboller. Ved middagstid blev gåsen sat i ovnen sammen med flæskestegen. Risalamanden blev lavet med en mandel godt gemt i skålen. Derefter manglende min mor alt tilbehør til gåsen. Derved brugte min mor det meste af juleaftensdag i køkkenet. Hen under aften skulle vi hjælpe med at dække bord inde i stuen, der blev lagt juledug på, der blev dækket med det fine spisestel, og de fine glas blev også fundet frem. Sodavand og julehvidtøl blev også sat på bordet. De levende lys blev tændt, så var vi klar til den store julemiddag med suppen først. Det var en rigtig god suppe, så det endte næsten altid med, at jeg skulle have to gange. Da gåsen kom på bordet, var man næsten altid mæt. Gåsen skulle jeg næsten altid klemme ned, men gås ville jeg have. Gås med sprødt skind, hjemmelavet rødkål, brune kartofler, tyk brun sovs, det kunne man ikke lade gå forbi en. Risalamanden blev sat på bordet, det, der var i skålen skulle, deles mellem alle dem, der sad ved bordet, for alle skulle have en mulighed for at vinde mandelgaven. Som i øvrigt næsten altid var en marcipangris. Mandelgaven blev næsten altid vundet af min far, og han var rigtig god til at gemme mandelen, til vi var færdige med at spise op. Hvis vi ville have mere risalamande, kunne vi få det, men vi havde alle sammen fået nok. Så manglede vi kun opvasken, det skulle min storesøster klare, inden vi skulle danse om juletræet. Vi de mindste syntes at de var meget langsomme med opvasken, men de var jo også stopmætte af alt det julemad, som de lige havde spist. De blev da færdige til sidst. Juletræet blev sat frem midt på gulvet i stuen, lysene blev tændt, gaverne blev lagt under træet. Sommetider kunne alle gaverne ikke være under træet, så de blev stablet i hjørnet af stuen.
Så var vi klar til at danse om træet, vi plejede at synge tre-fire sange, inden vi havde fået nok, for der var ikke nogen af os, der kunne synge. Det var godt, der ikke var nogen der kunne høre det. Sangene skulle vi igennem, inden vi kunne få vores gaver. Vi plejede altid at få lidt legetøj, men for det meste fik vi tøj i julegave. Det legetøj, jeg fik juleaften, skulle afprøves, inden jeg skulle i seng. Så det kunne meget nemt blive sent, for vi skulle jo også have vores aftenskaffe med de småkager, som min mor havde bagt op til jul.