Brutalt & Kriminelt


2 måneder, 23 dage siden 5 kommentarer Livshistorier mord ansvar kvinder

5Brutalt & Kriminelt
Jeg er ikke verdens bedste til at skrive, men jeg ønsker at dele ... [...]
Livshistorier · mord, ansvar, kvinder
2 måneder, 23 dage siden

Puls: 14,9

Publiceret: 1
Afgivet: 10
Modtaget: 5
Yacoub Moller (f. 1989)
Jeg er ikke verdens bedste til at skrive, men jeg ønsker at dele mit ekstreme kriminelle liv som jeg nu afsoner prisen for med jer andre, i kan læse kort om mig på min profil hvis i vil vide lidt om hvad i kommer til at læse om før i bevæger jer ud i hele teksten.

Dette handler mest om mit liv som kriminel og ikke hele mit liv, jeg kunne skrive i en evighed men beskriver kun de mest brutale og ekstreme ting som jeg kan huske. ALT er ærligt, nogle detaljer unlader jeg (Feks hvilken by jeg er fra og private folks navne, ellers er ALT sandt) Jeg er snart 30 år, sidder idag indespærret bag lås og slå. Min kriminelle løbebane startede som 16 årig. Jeg er halv arabisk og halv dansk, . jeg har ADHD og var meget voldsom i skolen og har gået til kampsport under min tid i folkeskolen, jeg havde et stort talent indenfor kampsport.

Jeg blev mobbet, men gav igen med tæsk i skolegården. Dette blev for hårdt for mig da jeg var alene og den eneste som ikke lignede en etnisk dansker så jeg droppede ud af skolen som 15 årig. Jeg fandt min første kærlighed som 16 årig teenager, jeg levede et liv på lyserøde skyer og var møg forelsket men havde stadig indre dæmoner og aggresioner fra dem som mobbede mig i folkeskolen, men dette skulle snart vise sig at ændre sig.

Min ungdomskæreste kom en dag og fortalte at drengene fra skolegården havde skubbet hende, givet hende en omgang sne i december måned og sagt: "hvorfor er du kæreste med den dumme perker" Jeg havde en 14 årig ven som forslog mig at konfrontere drengene fra skolegården EN GANG FOR ALLE! Han er også er mørk i huden og var blevet mobbet af disse drenge! jeg besluttede mig at opsøge over 15 af disse drenge den kommende nytårsaften samme december måned .

De kom alle ud af et hus hos en af forældrene hvor de holdte en stor nytårsfest, forældrene sad i stuen og festede og vidste intet. jeg stod alene med min kæreste, min ven, og vi havde hver vores urtekniv i lommen.

Drengene skubbede mig og kaldte mig en masse racistiske ord. Jeg overgav mig og de gik alle indendørs igen, men da den sidste var på vej ind ad døren løber min 14 årige ven hen og stikker kniven i benet på den ene. "HAN STAK MIG" råbte han, og vi skyndte os væk på cykler, min kæreste blev på stedet og kunne ikke tolerere hvad jeg havde gjort så hun gik øjeblikkeligt fra mig. Jeg kom hurtigt over hende ved at date en masse andre, og rygtet i byen ang knivepisoden gik stærkt og ingen af de "onde" fra skolegården turde rører mig mere og jeg følte mig som på en måde urørlig da jeg havde massere af kampsport erfaring og altid bar en kniv på mig .

9 måneder senere kom vi i retten. Min ven var under den kriminelle lavalder og kunne ikke blive dømt, jeg fik en dom for "medvirkende til knivoverfald" og jeg skulle følge kommunens anvisninger ellers ville jeg få 4 mdr i ungdomsfængsel da jeg nu var fyldt 17. Kommunen besluttede af jeg skulle på opholdsted ca 100km hjemmefra, og dette gik jeg med til da jeg frygtede fængsel. Jeg havde ingen erfaring med kriminalitet udover det knivstikkeri jeg var medvirkende til. Opholdstedet var delt op i to, 5 drenge på den ene afdeling og 5 piger på den anden afdeling.

Den søde lugt som var om natten ude på gangen på opholdstedet når jeg sneg mig fordi det sovende personale og ud i køleskabet undrede mig, jeg fandt hurtigt ud af at det var lugten af hash, og meget hurtigt stjal jeg en klump hash fra en anden beboer på opholdstedet og puttede det i en cigaret og røg det ud af vinduet om natten.

Følsen var god, og jeg var hurtigt med på at ryge en masse hash. Drengene på opholdstedet kendte en "klub" i byen hvor der blev solgt hash. Jeg fik hurtigt adressen og bankede på døren. En mand i 20'erne åbnede døren og sagde: SHHH!!, han gik derefter hen på en tavle og skrev: ikke sig hvad du skal bruge, skriv det her hvis lejligheden bliver aflyttet. Jeg fik et sus i kroppen og skrev med en sort sprittus: jeg skal bruge for 200kr af jeres bedste hash.

Han gik ud i gården og bad mig sætte mig i stuen og vente. I stuen sad der 5-10 mennesker så vidt jeg husker. Der var en tung hashtåge og der sad kun folk ældre end mig. Nogle var pumpet op på hormoner og andre havde tatoveringer. Jeg kiggede mig omkring og fandt hurtigt ud af at jeg sad i en lejlighed ejet af folk med "rygmærker" Der var Tony Montana billeder på væggen, 100 dollar sedler som hang i store rammer med falske plastikpistoler i rammen.

Jeg blev taget godt imod og hvis jeg ikke have penge så røg de andre med glæde gratis hash på mig. Jeg kom i denne lejlighed dagligt, og hoppede tit ud af mit vindue på opholdstedet om natten for at komme ned i denne klub/lejlighed, de lukkede kl 01.00 men jeg fik lov at komme om natten. En dag spurgte de mig om jeg ville sælge tøj for dem, mærket hed Organized Crime og hurtigt gik hele mit opholdsted rundt i disse trøjer som jeg solgte.

Opholdstedet fik et nys om hvad jeg lavede ude i byen og jeg blev omgående smidt ud uden varsel. Jeg kom hjem til min hjemby og kendte kun få folk. Jeg havde fået 100 gram hash med af dem fra klubben/lejligheden i den by hvor jeg var på opholdsted. Jeg skulle sælge det i min hjemby, og det tog mig 2 måneder. kontakten med dem fra klubben/lejligheden forsvandt hurtigt da jeg boede 100km væk og skulle frem og tilbage med bus. Jeg opholdte mig i min hjemby og blev hurtigt venner med en af de største kriminelle fra min hjemby og blev inspireret af ham.

Kommunen gav mig en lejlighed, og indtægten fra hashsalget som jeg havde kørt i 3-4 måneder gav mig råd til at købe en Hanhund (pitbull), og pludselig blev der også råd til en pitbull tæve. De fik 5 hvalpe og pluselig stod jeg med 7 pitbulls i en 2 værelses lejlighed, jeg gik med 2 hunde i snor og en papkasse med hvalpene i og slap dem løs i den nærmeste park. Folk frygtede mig og ingen turde nærme mig min lejlighed som lagde midt i byen i stueetagen. Der sad konstant pitbulls på vagt og vinduerne var åbne på halvt med højt gangster musik som kunne høres langt ud på gaden.

Lige overfor min lejlighed lå et værtshus, kunderne var blevet træt af min opførsel, jeg skræmte folk væk, og en dag kom 3 berusede store mænd og bad mig skrue ned for charmen, jeg slukkede musikken og satte min hunde ind i soveværelset, men samme nat gik jeg amok i min første kokain-rus og jeg smadrede alle vinduer i værtshuset med et aluminiumsbat, værtshuset holdt lukket i 2 mdr og fik ny ejer og gæsterne kom trygt tilbage da de havde fået dørmand på.

Hashsalget gik i stå. Jeg sad og tænkte: ingen tør rører mig, byen er ikke så stor, her er ingen rygmærker men massere af pushere og kriminelle. Jeg begyndte at finde afdankede narkomaner og bestilte narko hos dem i små mængder og stjal det fra dem eller slog dem ned og tog deres ulovlige varer.

Jeg havde ingen samvitighed for jeg trøstede mig selv med at jeg røvede og stjal kun fra kriminelle. Stofferne som jeg stjal skulle jeg af med, og jeg blev nød til at få mig et ry som "sælger" og ikke en utroværdig kriminel som stjal fra andre.

Det hele kom hurtigt til mig, jeg havde solgt mine hunde og havde kun en hund tilbage som politiet kom og beslaglagde, og aflivede sammen med et stort filmhold fra station2 da jeg havde pudset den på 2 uskyldige. Jeg tænkte at jeg ville begynde et nyt liv og meldte mig ind på VUC.

en dag skriver en en skolekammerat midt i timen: kom op i kantinen efter din lektion. Jeg gik derop og han sagde: har du mange penge? og jeg svarede: nej? derefter viser han mig en taske fyldt med amfetamin. vi gik ud på toilettet og han sagde: Tag et KG, sælg det, og kom med pengene bagefter. jeg løb hjem og pakkede det op og tænkte: WOW! amfetaminen var så stærk at jeg kunne blande den op med blandingsmiddel og lave det om til 2 kg. Der gik 3 mdr også gik jeg ikke i skole mere men var istedet blevet kendt som den største narkohandler i en omkreds af mange KM. Det hele gik stærkt, stor fed mercedes, 4 værelses lejlighed, armani og hugo boss tøj i store mængder, tatoveringer på begge arme, Pludselig havde jeg så mange penge også mange kontakter at jeg kunne få folk til at ordne alt det beskidte arbejde for mig, de fik 40% af den indtjening som kom ind og nu kunne jeg endelig slappe af.

Pengene strømmede ind og jeg behøvede ikke være den "Ærlige sælger" mere. Jeg besluttede mig for at gøre det af med de andre pushere i området. Folk vidste hvem jeg var og de ville elske at være leverandør til min lukrative forretning.

De kom fra nær og fjern og jeg opsøgte dem også selv, de kom bla med hash i kilovis, fryseposer som var fyldt med hårde stoffer, kokain i 100 vis af gram, amfetamin i store poser, jeg kan hurtigt tælle mindst 15 personer som jeg skulle handle store handler med hvor jeg istedet stak en pistol i hovedet på dem, tog deres ting, tvang dem til at ligge sig ned og tælle til 1000, og helst om vinteren så jeg forsvandt i mørket.

Jeg havde en enorm indtægt i forvejen, og nu forsvandt stortset alle pushere fra byen og jeg havde alle de andres stoffer. Jeg fik storhedsvanvid. Selv min narkoleverandører turde knap nok mødes med mig, og de mente at jeg gik over LANGT over stregen, men jeg var ligeglad.

Jeg havde aldrig været ude at rejse da mine forældre ikke havde særlig mange penge og de blev skilt da jeg var 2 år. Jeg havde ekstrem mange penge på lommen og skulle ikke røre en finger da jeg havde håndlangere til at ordne alt og mødes med alle og ordne alle handler.

Jeg begyndte at kede mig og tog en tur til arabien, jeg vandrede oppe i bjergene hvor de producerede hash i 100 kg af vis og jeg fik blod på tanden og overvejede at begynde at smugle hash hjem til Danmark, men jeg turde ikke sætte mit luksuriøse liv på spil. Men jeg blev hurtigt afhænig af swimmingpools, sol, damer, og luksuriøse ting. Jeg tog til Dubai flere gange og kørte rundt i kæmpe limosiner iført sheik tøj med mine venner og tog op på toppen af verdens højeste bygning og lejede speedbåde og spiste hummer til frokost med en flaske moet champange til at skylle ned med, jeg tog til egypten og besøgte pyramiderne mange mange gange, jeg tog til moskva og vidrer til kina bare for at vandre på den kinesiske mur og se "the big buddha".

Narkohandlerne hjemme i Danmark fortsatte og fortsatte og mit pas var snart fyldt op med stempler, jeg tog på over 25 rejser på meget kort tid. Jeg kender hverken kriminelle eller bankdirektører som har rejst så meget på så kort tid som mig.

Jeg mødte pludselig en kurdisk kvinde i 20'erne som jeg forelskede mig i og vi flyttede sammen, hun er også er dansk statsborger, men hun var medlem af et stort kurdisk netværk, kurderne kæmper mod islamisk stat i Irak og Syrien, og kurderne har mange kvindelige soldater. En dag kom hun hjem og fortalte at hun ville tage i krig og kæmpe for sit folk med liv og død så vi blev nød til at gå hver vores veje, jeg brugte mine penge og mine luksuriøse vaner til at komme over hende selvom det ikke hjalp så meget.

Min kurdiske eks kæreste kom i TV på alle danske kanaler og der var/er dokumentarer med hende overalt på nettet. Jeg fik konstant beskeder fra folk om at "DIN EKS ER PÅ TV, SKYND DIG AT SE DR1" . Jeg bad folk om ikke at kontakte mig omkring ang hende da jeg var bange for at høre om hendes død på tv.

Islamisk stat satte en million dollars i dusør på hendes hoved og journalister fra ekstra bladet og radio24 fandt ud af at vi var ekskærester og kontaktede mig konstant i et par uger men jeg nægtede at udtale mig om hende.

Mit kriminelle netværk var stadig enormt og jeg stoppede med at stikke pistoler i hovedet på folk og tage deres stoffer og istedet begyndte jeg selv at tage stoffer bla fordi jeg ikke kunne sove om natten af frygt for at min søde ekskæreste blev skudt i krigen

(hun er hjemme i Danmark idag og overlevede et års krig i syrien og irak og dræbte over 100 ISIS militanter).

Jeg tog flere og flere stoffer og jeg blev selvfølgelig afhænig. 100 gram til kokain til 45.000 kr kunne sniffes på 2-3 måneder, 100 gram hash til 2500kr kunne ryges på 20 dage, sløvende piller blev spist som slik, jeg tabte mig og orkede ikke at kører min forretning vidrer, og den stoppede for alvor pludselig da mine 2 største narkoleverandører blev taget kort tid efter hinanden og fik lange domme. Forretningen gik stille og roligt ned ad, jeg kunne sagtens opretholde den og finde nye kontakter, men jeg orkede ikke mere, jeg var smadret af stoffer og hash og piller.

En dag gik det helt galt for mig og politiet hentede mig, og få måneder inden de hentede mig stak min "ven" en fyr ned og dræbte ham, han stak ham ned med 79 knivstik i løbet af 12 timer. Efter episoden fik politiet pludselig også et godt øje på mig, episoden lyder vild men i kan finde den på google ved at skrive: "79 knivstik" også popper den op som det første opslag. og andre episoder af min livshistorie kan også findes på google. Grunden til at jeg fortæller dette er at hvis jeg selv hørte denne historie ville jeg ikke tro på halvdelen af det.

Klokken er nu 23.54 og min computer skal låses inde om 6 minutter. Jeg sidder lige nu på et meget lille værelse med 45 kroner i min pung, billeder fra alle mine gode ferier og gode tider hænger på væggen. Der er lås på vinduerne, jeg kigger ud på et 4 meter højt hægn, personale som konstant holder øje med mig og en gård jeg kan gå ud og trække lidt luft i. Hvad der præcist er sket med mig og hvor jeg sidder ønsker jeg ikke at udtale mig om, men det "søde" liv og det afdankede misbrugsliv er heldigvis slut.

Jeg håber at den dårlige samvittighed en dag indhenter mig stort, men jeg "trøster" mig selv med at de fleste som jeg har "gjort ondt" selv var dybt kriminelle og når de fik stjålet deres stoffer så kunne de ikke melde mig, for hvad skulle de sige til politiet? at de havde fået stjålet deres stoffer? og dem jeg har solgt stoffer til har selv valgt at købe, ingen af dem er blevet tvunget, og havde jeg ikke eksisteret, så havde de højst sandsynligt fundet en anden leverandør, det lyder bindegalt i mange folks øre, men det er den ærlige og onde sandhed.

hvis andre kriminelle eller misbrugere har brug for gode råd til at komme vidrer så kan de kontakte mig (også anonymt) og jeg vil gøre mit bedste for at komme med råd, for jeg kender vejen ud af alt det lort jeg selv har været igennem, jeg har bare ikke selv fulgt vejen da jeg var opslugt af et luksusliv som ikke har ført mig til noget i sidste ende. EASY COMES, EASY GOES.

Glæder mig til at hører kommentere fra folk.
Forfatterbemærkninger
100% ærligt

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 20/09-2018 19:28 af Yacoub Moller (anonymus-sheik) og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 2722 ord og lix-tallet er 39.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.