Unge menneske, lev for kun du kan


17 dage siden 0 kommentarer Blandede tekster fordomme omsorgsvigt livsglæde

0Menneske, kære menneske
Klimaet går amok · Mennesket går agurk · Klimaet er ligeglad med vore... [...]
Digte · virkelighed, nuet, frihed
12 timer siden
3Selvlysende børnebørn
Jeg er sikker på, at russerne også elsker deres børn · Ordene fra s... [...]
Digte · frihed, kulturdebat, retfærdighed
4 dage siden
0Om at være herre i eget tehus
Mit liv er mit liv · Min eksistens er også mit ansvar · Helt mit · Det ... [...]
Digte · indre balance, indre konflikt, livets gang
15 dage siden
0Unge menneske, lev for kun du kan
Sådan, hundrede procent fuldt opladet og her kommer en lang histo... [...]
Blandede tekster · fordomme, omsorgsvigt, livsglæde
17 dage siden
2At se rødt
Lad os male Fanden på væggen · Tro det værste · Fortælle hverandre at... [...]
Digte · forstand, splittelse, konflikt
21 dage siden
0Ytringsfriheden slipper løs
På rådhuset vejrer det franske flag sammen med det ukrainske mens... [...]
Digte · relationer, håbefuld, udnyt livet
22 dage siden
1Om sandheden
Mit eget møde med religion · Min egen flugt fra sandhed til sandhed... [...]
Digte · valg, samfundskritik, eksistentiel
27 dage siden
1Ord om hvis nu ...
Jeg kan mange ord · ... rigtigt mange · Men de rækker ikke på et sted... [...]
Digte
1 måned, 2 dage siden
3Godmorgen
Skyerne er væk · Vågner op i hendes skød · Mærker hendes indre mod mi... [...]
Digte
1 måned, 5 dage siden
0Om linjer
Smukke linjer · Ja, i dag staves det med j · Min indre udklipsholder ... [...]
Digte · mystik, fascination, livsrefleksion
1 måned, 6 dage siden
1Kold te
Jeg står ud af sengen · Trækker gardinet til side · I dag stormer det... [...]
Digte · morgener, eftertænksomhed, øjebliksbillede
1 måned, 13 dage siden
8Om at være alene
Alene eller ensom · I dette nu er jeg alene · I næste nu er jeg samme... [...]
Digte · livet, taknemmelighed, venner
1 måned, 15 dage siden
1Morgener i vinduet
Morgener som denne · Hvor skyggerne formes af solen · På hustage · På g... [...]
Digte · stilhed, længsel, sjæl
1 måned, 17 dage siden
2Armtag med ordet
Vi kæmper alle for noget · Jeg kæmper for at skrive · Min egen kamp e... [...]
Digte · selvrefleksion, livets gang, reflektion
1 måned, 18 dage siden
3Om at skulle
Hvem kan beslutte hvad jeg kan? · Pas på, nu bliver det svært; · Hvem... [...]
Digte · reflektion, forandring, udnyt livet
1 måned, 20 dage siden
2Intet er nyt
Intet nyt fra østfronten · Intet nyt i det hele taget · Hvad er nyt? · ... [...]
Digte · politik, eksistentielt, splittelse
1 måned, 21 dage siden
2Intet starter på nul
Hvis vi nu bare talte sammen · Jeg ved hvad du vil · Hvis du fortælle... [...]
Digte · livsrefleksion, eksistens, virkelighed
1 måned, 22 dage siden
2Ildsøen
Øre og øjne bløder · Maskingeværspropaganda fra verdens såkaldte le... [...]
Digte · selvrefleksion, sårbarhed, hverdagslivet
1 måned, 25 dage siden
0Den nøgne sandhed
Jeg må ikke skrive om erotik · Så det lader jeg bare være med · Jeg k... [...]
Digte · skæbne, livsrefleksion, forvandling
1 måned, 26 dage siden

Puls: 74,1

Publiceret: 21
Afgivet: 69
Modtaget: 38
Bjørn Langkilde (f. 1964)
Sådan, hundrede procent fuldt opladet og her kommer en lang historie...

Min tilværelse var ikke udstukket. Der var ingen der havde den mindste smule travlt med at hjælpe mig i gang med en uddannelse. Det blev der aldrig talt om i mit barndomshjem og det virkede heller ikke som noget der skulle tales om... overhovedet.
Man havde meget mere travlt med at trække "gud-patruljen" ned over mit synsfelt og bilde mig ind, at det var det eneste der fandtes, færdig arbejde. Jehovas Vidner blev inviteret ind i vores hjem da jeg var ni år og min fars virksomhed havde set bedre dage. Min mor var, bogstaveligt talt, på selvmordets rand og klar til at modtage historien om Jesus der, efter sigende, blev født juleaften (hvilket ikke passede ifølge trosretningen) og døde i påsken.
Han blev ikke hængende så længe...
Da jeg, som cirka 20-årig havde fået vasket "sandheden" af ryggen og fundet "løgnen" om at alting bliver bedre med tiden, gik det op for mig, at jeg hellere måtte få mig en uddannelse. Jeg nåede at blive 29 før jeg kom så langt. Jeg var lige blevet far og stod lige for at skulle giftes.
Den uddannelse jeg tog, skulle vise sig at være meget god at have når man skulle blære sig til fester, men knap så god at få arbejde på. Jeg blev en af rejsebranchens bedste kunder i stedet for. For som man kunne fortælle mig; "du havde haft bedre chancer hvis du var under 25 og kvinde". Frem for at ærgre mig over noget jeg ikke kunne ændre på, valgte jeg at rejse rundt i det nærområde som jeg havde råd til.
Det blev ikke til det samme som de globetrottere jeg kendte og mødtes med. Jeg havde ikke evner til at spare penge sammen til at rejse til alt fra Sydamerika til Asien rundt. Jeg spillede også musik og det koster penge før man tjener penge; guitarer, udstyr osv. jeg gjorde det den anden vej rundt. Jeg spillede til bryllupper og familiefester til jeg havde sparet sammen til en længere ferie. Den første var to en halv måned rundt i det græske ø hav og siden rejste jeg to gange til Nepal.
Jeg ville opleve.
"En tur er når man har været en uge på Mallorca eller i Skagen for at koble af. Mens en rejse er, når man kommer hjem som et andet og forandret menneske..." ordene tilhører Troels Kløvedal. Han var, uden at vide det, min absolutte rejsementor. Hvad Troels gjorde, gjorde jeg efter så godt som jeg kunne.
Der er intet i vejen med at koble af, det er fint og der er brug for afkobling i denne fortravlede verden. Men når man åbner sig for indtryk og oplevelser, så sker der noget med en. Oplevelsen er en evne man har og hos nogen er den til stede helt fremme, hos andre er den hvilende, ofte fordi travlheden blænder dem.
Rejsen, er ikke nødvendig en lang rejse. For hvis man ikke kan opleve... sådan rigtigt opleve, nyde og undres, er det noget man skal give sig selv lov til. Hvis man ikke kan opleve noget på cykelturen ad en landevej eller på turen til købmanden, så er det sikkert fordi man ikke tillægger det så megen energi.
Jeg har aldrig, trods angst-diagnose, været bange for noget. Heller ikke at dumpe ned i et land og en kultur der var helt anderledes end min egen. Uden at underkende min egen kultur, så syntes jeg at det var så umådeligt spændende at opleve andres.
Her kommer jeg tilbage til uddannelsen. Den er sikkert god at have for at få det arbejde man drømmer om. Men det er ikke den der definerer dig, selvom du tror det. Det er dig selv og din evne til at turde opleve og du kan finde oplevelsen alle steder. Den bor i dig og giver dig grund til at gøre ting med dit liv... uanset hvad du sætter pris på. Ofte ved du ikke hvad du sætter pris på før du har oplevet.
Vi bliver tudet ørene fulde om, at vi skal tage en uddannelse for ellers er vi ikke nogen. Gad vide hvem der var den første der sagde sådan noget vrøvl?
Vi er alle "nogen"! Ingen er ingen og hvem er den der kan bedømme det?
Det kan godt virke lidt filosofisk, men det er en sandhed, som de færreste i vores samfund lytter efter. Deres tilværelse er jo netop bygget op om deres uddannelse og arbejde. Deres identitet er deres arbejde.
I min ungdom fandtes Kiosk-Lene, Bent Maler, Murer-Klaus og Emmy-Bager. I det samfund jeg færdedes i, hed man det man var. Det var ens identitet og det var godt nok. Man havde ikke de samme ønsker i livet som mig, bare man havde sit arbejde og sin familie, så var alt i orden, det var oplevelsen de søgte.
Der sker ikke noget under solen uden at det har en bagside. Indimellem har jeg mødt barske skæbner der ikke har overskud til andet end blot at overleve, eksistere. Jeg tror næppe at lige netop deres verden indeholdt drømme. Der var ikke tid og overskud.
Jeg husker historierne om svejseren på Lindø, der i 40 års arbejdsliv ikke havde haft en eneste sygedag... før han blev fyret pga. omstrukturering og der ikke længere var brug for hans tjeneste. Så blev han syg og fik hjerteproblemer, søvnløshed og begyndte at drikke.
Der findes masser af den slags historier og de er ikke alle solskinshistorier. Mange af dem er fyldt med hårde udfordringer. Indrømmet, deres syn på oplevelse er nok skruet alvorligt ned. De skal finde rugbrød og mælk til næste dag... det er også en oplevelse, som ikke altid henhører under de gode.
Når jeg tænker på min egen tilværelse, mit eget arbejdsliv, så føler jeg mig heldig, for jeg har oplevet. Jeg er ikke mangemillionær, jeg har ikke haft råd til det hus ved vandet, men jeg er ikke trist over det. Det var en drøm og der skal være plads til drømme i mit liv... masser af drømme og jeg er og bliver en drømmer.

Mens jeg skriver dette er jeg 58. min far har været død og borte i 43 og min mor i 20 år. Min mor fik ret i sin påstand om, at jeg nok lignede hende; hun havde gjort det hele selv. Hun havde rakt ud til familie og venner efter hjælp, men hun havde gjort det hele selv.
Hendes tilværelse var heller ikke særligt planlagt. Hun voksede op under 2. verdenskrig og tog det arbejde der var forhånden. Hun blev mor første gang i 1944 og så gik tilværelsen sin gang. Hun blev 79 år og var, sjovt nok, heller ikke særligt bange, kun når det gjaldt os tre børn. Hvis der skete os noget blev hun nervøs, men havde tilliden til at vi nok skulle klare skærene.
Jeg er bestemt "nogen"! Min uddannelse er ikke specielt høj i samfundets øjne, men min viden er. Jeg tror på, at alle er "nogen", helt uden undtagelse. Det er, ved nærmere eftertanke, ikke noget der kan defineres af andre selvom alle har krav på en mening. For hvem er den eneste der kan udtale sig om dine drømme?
Nemlig, dig og ingen andre...


Hvis jeg skulle give et råd til unge mennesker, så vil det være:
Gå ud og dum dig, lav præcis de samme dumheder som dine forældre. Du er den der bestemmer, der er ingen andre der ved et klap om hvordan det er at være dig og hvad dine drømme består i... heller ikke vi forældre.

Der er tre ting du kan tage med dig til livet:
1 Viden er magt, men den er mest magten til at du ved det du skal vide.
2 At drømme er både naturligt og nødvendigt
3 Lyt til din indre stemme også selv om den siger noget andet end far, mor, veninder, venner og du selv siger. Den har altid ret.
Det passer ikke at i fortiden altid bestemmer, hvordan fremtid bliver. Det gør du og du kan alligevel kun leve i nuet, så brug din energi bare at være til stede... nu! Når vi ældre snakker om de gode gamle dage, så er det ud fra vores egne oplevelser. De gamle dage var ikke nødvendigvis så gode.
Så se at komme ud og oplev.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 30/04-2022 12:31 af Bjørn Langkilde og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 1392 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.