5 måneder, 28 dage siden

En tur forbi kirkegården...

Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
4 år siden
Stemme
Halina Abram...
1 år, 7 måneder siden
Hvad er sommer for mig?
Jønsse
2 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
4 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
1 år, 8 måneder siden
Min russisk ven
Halina Abram...
1 år, 8 måneder siden
Det sociale medie monster...
Kianna Kitte...
1 år, 4 måneder siden
Titte bøhh
Racuelle Hei...
4 år siden
Split mig ad - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
3 år siden
Gamle skole
Nikitaolsen1
4 år siden
Det at tænke positivt
Ace Burridge...
6 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
4 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
4 år siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
2 år siden
13/07/2016: UFO
Cecilie Revs...
2 år siden
Tørret frugt og gamle und...
Carsten Cede...
6 måneder, 10 dage siden
Plan B
Dus
2 år siden
Hej med jer!
vintergækken
6 år siden
En stille bøn
Bastian
6 år siden
Uhyggelig Halloween...
Kianna Kitte...
6 måneder, 17 dage siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
5 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
2 år siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
6 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
6 måneder, 6 dage siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
4 år siden
Vikinger på Bakken...
Kianna Kitte...
11 måneder, 10 dage siden
Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
3 år siden
Bog Trailer....
Kianna Kitte...
6 måneder, 23 dage siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
6 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
3 år siden
typisk deprimeret efter i...
Freema
1 år, 4 måneder siden
Hej med jer,

It's been a while.

Jeg har det ikke så godt efter vejret er vendt. Min SAD (Seasonal Affective Disorder) er i fuldt flor og tramper mig helt i bund - og det er på trods af at jeg har en sollys terapi lampe. Den er ikke særlig effektiv på mig, desværre. Så jeg går generelt bare og er i mere eller mindre permanent nedtrykt tilstand fra november til cirka marts. It sucks. Men det er sådan det er. Ikke så meget at gøre ved det, udover at vente til det bliver varmt og solrigt igen. Suk.

For nogle uger siden var jeg forbi min vens gravsted. Han døde i 2014 og det var første gang jeg besøgte ham. Vi er ikke kirkegårdsgængere i min familie og jeg har bare ikke haft overskud til at komme forbi før. Men jeg donerede 1000 kr til hans gravsten til hans begravelse, da hans mor ikke havde råd.

Anyway, jeg havde taget noget med til ham. Ikke blomster, da de ikke holder i længden. Det tog mig et stykke tid at finde det helt rigtige, der var personligt men også kunne holde til at stå udenfor i alt slags vejr hele året - og derefter skulle jeg vente på det blev lavet og leveret. Sådan er det jo.

Det er en lille indgraveret mindesten i massivt glas med et af mine yndlingsbilleder af ham og jeg. Jeg smiler altid når jeg kigger på det billede. Jeg ved præcis hvor det er fra. Og hvad vi lavede. Det er et af mine bedste minder jeg har med ham. Jeg tændte også et lille fyrfadslys for ham, som jeg tog med mig hjem igen før det var brændt ud (ville ikke efterlade skrald derinde), men tilbragte ellers ikke så lang tid på selve stedet.

Jeg havde allerede tilbragt timevis derinde både den dag og dagen før, fordi jeg ikke kunne finde hans sten den første dag jeg var der. Holmens Kirkegård er nok den største kirkegård jeg nogensinde har været på og jeg gik derinde helt til solen gik ned. Hvis man ikke kender den præcise plads, så er det som at finde en nål i en høstak. Og jeg anede jo ikke, at kirkegårde havde lukketid, så jeg blev låst inde på pladsen lige pludselig den første dag. Så stod jeg derinde på et kulsort kirkegård, alene med en hund i tasken og var lost. Tror nok der var et par minutter af ren panik der, før jeg fik taget mig sammen og brød ud. Hvilket krævede en mindre Mission Impossible.

Jeg fandt vej hen til vareindleveringen, hvor jeg først prøvede at kravle under hegnet, men mine patter var for store, derefter fandt jeg nogle containere stillet op i et hjørne ved siden af hegnet, der forresten at alt for højt; hvorfor de føler en trang til at mure en bunke gravsteder inde som var de fanger i Alcatraz forstår jeg ikke - det gør det helvedes besværligt at komme ud.

Jeg måtte jo først få hunden op på dem og derefter kravle op selv, så langt så godt. Men så gik det jo op for mig, at der var alt for langt ned til at jeg lige kunne sænke hunden i tasken ned til jorden. Lige meget hvor meget jeg bøjede mig og stragte armen ud, så var der stadig et fald på ca en og ½ meter ned på asfalt og det var lige ud til en traffikeret vej, jeg turde simpelthen ikke give slip på ham fra den højde. Var bange for at han ville komme til skade eller vælte ud af tasken, blive forskrækket og løbe lige ud foran en bil.

Jeg overvejede at hænge ham i tasken på stolpen til hegnet og kravle over og hoppe ned selv, men jeg vidste jo godt et eller andet sted, at jeg aldrig havde fået hanken på tasken over den stolpe igen med Spooky i tasken, ligemeget hvor meget jeg løftede op i den og jeg derfor ville have været nødt til at klippe hanken af - og en saks havde jeg da ikke med. Videre til plan C.

Jeg havde netop besluttet at hoppe ned igen og skubbe tasken med hunden under hegnet, så jeg kunne binde ham fast på den anden side, mens jeg hoppede op igen og over det lorte hegn og så tilbage og hente kræet, da nogle flinke mennesker besluttede at give assistance. En familie kom forbi og manden spurgte om jeg skulle have hjælp hvortil jeg sagde ja (gudskelov der altid er folk ude i KBH), så konen tog imod tasken, mens jeg sprang over.

Jeg var taknemmelig for hjælpen, men gudfader hvor var det også akavet, for hvordan fanden forklarer man lige hvad man laver en nat oppe på en container klædt i en farverig snedragt fra top til tå, låst inde på en kirkegård med en nøgen hund i en taske iført et julemandskostume... i november. Do'h. *slammer hovedet ned i bordet* Nævnte jeg, at det var akavet?

Nå, men jeg fandt stedet i andet forsøg. Vidste i, at der er en side kaldet findengrav.dk? Det gjorde jeg ikke før dagen efter mit uheldige "undslip en kirkegård" stunt. Ville virkelig have ønsket jeg havde haft den viden da, for jeg fandt graven i løbet af 5 min med dens hjælp. Følte mig godt nok stupid.

Anyway, jeg var glad for jeg endelig fik gjort det. Tror måske jeg godt kunne finde på at tage derind igen d. 20 december, hvilket er dagen han døde.

Hvil i fred, Mike. Du er aldrig glemt.

Vær hilset,
Kianna

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget En tur forbi kirkegården... er publiceret 23/11-2018 04:38 af Kianna Kitter Rasmussen (KiannaKitter).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.