8 måneder, 15 dage siden

År 2019 har ikke fået en god start...

Flæskesteg og brækkede ri...
Olivia Birch...
4 år siden
Dawn Under
Ruth Christe...
2 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
11 måneder, 10 dage siden
Storskrald
Hanna Fink (...
3 år siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
4 år siden
13.09.2016
Marianne Mar...
3 år siden
Hvad er din type?
Kianna Kitte...
2 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
5 år siden
Eksamensangst og mit nyes...
Merida Dunbr...
8 måneder, 7 dage siden
...og så blev man kogt.
Kianna Kitte...
2 år siden
Start?
Christian Ba...
5 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
3 år siden
Tomhed
Majtb
4 år siden
23 år - derfor naiv - Kas...
Kasper Lund ...
3 år siden
Cheshire Cat Grin
Tine Sønder ...
7 år siden
Vi væver jo bare
spinosi
3 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
2 år siden
Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
9 måneder, 9 dage siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
5 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
4 år siden
Skrible-maskinen kører ig...
Kianna Kitte...
1 år, 10 måneder siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
3 år siden
bare træt...aldrig alene
Kenny Raun (...
6 år siden
Op på den hest!
Bastian
7 år siden
Social Media Illusionen.....
Kianna Kitte...
2 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
7 år siden
skriveglæde
Jette Peters...
2 år siden
Hej med jer,

Jeg synes alting går lidt skævt. Mit venskab med M er mere eller mindre lagt på is, mit knæ gør stadig ondt efter biluheldet d. 13 december, jeg kan stadig ikke ligge på venstre side efter kælkeulykken d. 23 december og jeg er blevet en smule forkølet - men kun i det ene næsebor.

Plus, min BFF har lige fortalt mig, at hun skal skilles og jeg er splittet imellem at støtte hende i at lytte til sit hjerte og fortælle hende, at jeg tror hun er ved at begå en af de største fejltagelser i hendes liv. Jeg tror virkelig at hun kommer til at sidde alene i en rullestol en dag (det er der hun ender med den sygdom hun har) og vil fortryde at hun forlod sin kone, der er sådan et varmt, kærligt, tålmodigt, tolerant menneske og som elsker hende til månen og retur. Hun har fundet en af de virkelig gode mennesker, der har givet hende alt og behandlet hende som en prinsesse - de findes ikke bedre end H og hun kunne have været sikker på, at den kvinde ville have været der 100% for hende in sickness and in health. Men hun lader til at være sikker i sin sag. Det er så trist, altså.

Jeg vil da også gerne indrømme, at jeg havde det bedre velvidende, at S havde nogen der - til at passe på hende og tage sig af hende til daglig. Det føltes godt at vide hun var i gode hænder. Suk. Det er slut nu.

Lejligheden ligner noget der er løgn, jeg har i en uge forsøgt at gøre noget ved det, men energien er der simpelthen ikke. Dog lader lysbrillerne faktisk til at virke, for jeg har været meget mere ude med hunden i denne uge end før og også haft overskuddet til at starte nogle andre sundere vaner. Jeg ved ikke hvad de briller præcist gør ved mig, da de indtil nu kun har haft en meget diskret indvirkning - og så ikke, jeg kan ikke forklare det, men et eller andet gør de altså. Det virker. Langt bedre end de andre lysterapi lamper jeg har haft.

Nytår var en underlig affære. Jeg var bare derhjemme som altid og havde ikke aftalt at være sammen med M, men han kom forbi alligevel og jeg kunne bare mærke, at noget trykkede ham. Vi lagde lidt puslespil og kørte rundt efter et godt sted at se fyrværkeri, men vi snakkede ikke om noget af substans. Han virkede ked af det og han kørte mig hjem lige efter midnat. Jeg vidste med det samme, at det var slut. Han behøvede ikke sige noget. Men det gjorde han alligevel da han kom hjem, bare over messenger. Han sagde, at han ikke kunne mere, at han havde givet alt hvad han havde i sig og at han langt om længe havde indset, at han ikke kunne omvende mig. Han sagde også, at han måtte have en pause fra mig, men at han ikke var ved at cutte mig ud af sit liv. Det var farvel, men også på gensyn samtidig og det var en meget underlig følelse jeg sad med bagefter. Jeg kommer jo til at savne ham, men jeg ved også godt at det her er det bedste for ham selv.

Vi har snakket lidt mere om det i dag og selv om han siger det ikke er min fejl, at jeg ikke har nogen som helst skyld i det, at jeg var ærlig overfor ham fra starten, at det var ham, der ikke ville lytte og at han ikke bebrejder mig noget, så føler jeg alligevel jeg har været selvisk. For jeg vidste hvad han følte for mig, men jeg skubbede ham stadig ikke væk. Næh, jeg blev ved med at vikle ham ind i mit net, næsten på daglig basis, som en eller anden sort enke edderkop - og jeg hader mig selv for det. For at sætte mig selv først, for at misbruge hans selskab, for at være så fucking egoistisk og kun tænke på mine egne behov, når jeg vidste hvad det gjorde ved ham, at være i nærheden af mig.

Og så er det ligegyldigt hvad han siger, for vi ved allesammen godt, at man ikke har meget kontrol, når man er forelsket. Man vil bare være sammen med den person hele tiden og det kan være en svær impuls at modstå, det er nærmest en besættelse eller en afhængighed. Sandheden er, at han ikke kunne holde sig væk og jeg vidste det og jeg udnyttede det, i stedet for at løsrive ham fra mig, så han kunne komme videre i tilværelsen og kaste sin kærlighed på en anden. Han ser det ikke sådan. Han ser mig som en eller anden snehvid engel. Men det er bare ikke sandheden. Jeg er langt fra så uskyldig her, som han giver udtryk for.

Og jeg er ikke stolt af mig selv.

Vær hilset,
Kianna

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget År 2019 har ikke fået en god start... er publiceret 06/01-2019 01:45 af Kianna Kitter Rasmussen (KiannaKitter).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.