Det er ingen jammer.
Jeg har bare en af de dage, hvor jeg synes at jeg skriver og skriver på min bog uden at komme nogen vegne. Da jeg gennemlæste det sidste jeg havde skrevet, lev jeg ramt af et deja vu... et ekko fra tidligere. Jeg syntes, at jeg havde set det skrevne før.
Det havde jeg også... tre kapitler bagud...! Jeg konstaterer blot igen, at det at skrive, er at genopfinde sig selv OG den dybe tallerken igen og igen. På den måde bliver man aldrig arbejdsløs

B