Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
3 år siden
Hvem er først ?
Halina Abram...
1 år, 8 måneder siden
Dawn Under
Ruth Christe...
2 år siden
folkeskolegensynsfest
Peter
6 år siden
Lokumsdyret
Regitze Møbi...
4 år siden
Tanker
Luxuryline
4 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
3 år siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
2 år siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
2 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
2 år siden
Thoughts drifting away...
Katrine Søre...
6 år siden
At klone sit dyr...
Kianna Kitte...
1 år, 8 måneder siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
5 år siden
Fifty shades of fuck-up
Tine Sønder ...
6 år siden
Еnke
Halina Abram...
1 år, 8 måneder siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
2 år siden
skulderklap
Jette Peters...
3 år siden
Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
4 år siden
råb
Halina Abram...
1 år, 7 måneder siden
Man har et standpunkt til et nyt popper op...

Nej, jeg har ikke været forvirret eller i panik over at bo i et hus der skulle have været en tryg rede og rammerne omkring et ægteskab der gik i stykker for snart et år siden. Jeg havde virkeligt tænkt over tingene og fundet ud af hvad der måtte være bedst for mig, nu hvor jeg var blevet single og boende i et ret stort hus i en bette landsby. Og dengang beslutningen om et salg blev truffet, var det med tanken om at jeg nok ville have det allerbedst inde i byen - der hvor jeg kunne være tæt på alt og ikke havde stort hus og stor have at skulle overskue.

Nu er sommeren gået på hæld - og det har været en fantastisk sommer i huset, i havestuen og i haven. Jeg har knoklet derude - og min søde og næsten nye kæreste har hjulpet mig. Jeg har virkeligt nydt det og jeg har næsten fod på haven nu. Der er lidt småting endnu der skal fikses, men jeg er foran og jeg elsker at være derude.

... og så slog tanken mig sgu lige pludselig for nogle uger siden: Hvad nu hvis jeg sælger det og fortryder det bagefter, når jeg sidder i en 2 værelses lejlighed med udsigt til nabobygningen og stilheden er afløst af byens støj?

Hvor finder jeg de sindsygt smukke og skønne omgivelser jeg har nu og til den ret beskedne pris jeg betaler for huset? Jeg har gråspurve, solsorte, rødkælke, vipstjerter i haven. De kommer forbi hyppigt og trisser rundt på plænen og i træerne. I skumringen har jeg flagermus - de kommer fra kirken. Om natten når det er skyfrit har jeg en megasmuk stjernehimmel. Jeg har søde naboer. Der er heste på gården overfor.

Hvor finder jeg det?

Og så skal jeg lige huske alt det arbejde og alle de penge der er lagt i hus og have...

Jeg ved der er røvsygt hernede om vinteren. Der er 12 km ind til byen og folk pakker sig ind i deres huse når vinteren sætter ind. Alt hernede går i gråt... og jeg ved at jeg når til januar eller februar... så hænger kedsomheden mig ud ad halsen. Indtil foråret kommer og hele lortet springer ud igen.

Så jeg kan sgu ikke få mig selv til at gøre det. Jeg kan ikke sælge huset - en del af mig vil væk, men en endnu større del af mig, elsker stedet gråt eller grønt. Det er et stort hus med mange rum - der er sort i sort om natten hernede og nogle af mine venners kærester er bange for huset om natten - det er jeg så ikke. Men man sgu godt føle mig noget alene alligevel om natten i vintermånederne. Men det er forårs- og sommermånederne værd.

Folk syntes jeg er skør, fordi jeg har besluttet mig for at blive her indtil videre. De kiggede på mig som om jeg var faldet ned fra Mars da jeg fortalte dem det. Også min familie. De støtter mig og prøver at lade som om at de forstår mig - sødt af dem.

Men når man står midt i haven en smuk sommerdag og alle duftende fra træer og blomsterne og lydende fra fuglene og vinden river og flår i mine sanser - så må jeg bare overgive mig...

... og blive her... (eller ihvertfald bruge noget længere tid til at tænke mig om i, inden jeg gør noget jeg fortryder).

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Plan B er publiceret 12/09-2016 23:23 af Dus.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.