3 måneder, 15 dage siden

Længes hjem

Linsen
Camilla Rasm...
10 år siden
Store armbevægelser og 2 ...
Dus
6 måneder, 2 dage siden
Vikinge Power til Melodi ...
Kianna Kitte...
3 måneder, 9 dage siden
Dagen tiltaget med 32 min...
Hanna Fink (...
4 år siden
Hold mig i hjertet for en...
Kasper Lund ...
1 år, 11 måneder siden
god start på dagen
Jette Peters...
1 år, 3 måneder siden
brok, på den ene og den a...
Tue Omø (Jer...
4 år siden
Hopeless..
MysteriousGi...
5 år siden
Fanø tur / retur
Ellen Tang S...
5 år siden
Så her er jeg.......
Anonymusmama
6 måneder, 16 dage siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
1 år, 11 måneder siden
foredrag og e-bøger, alt ...
Tue Omø (Jer...
4 år siden
Nye chili
Kenny Raun (...
4 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
3 år siden
2017 bliver måske året fo...
Tue Omø (Jer...
1 år, 4 måneder siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
5 år siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
4 år siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
3 år siden
Langt fra Las Vegas
Tine Sønder ...
6 år siden
Tager min nye udgivelse m...
Tue Omø (Jer...
2 år siden
Dagbog Helmand
02/03-2004

Jeg står på taget af et hus, eller rettere nogle mure hvor der ovenpå er lagt et tag. Det er lavet i ler.
Der er ikke vinduer i og det ligner mest af alt noget nogle ufaglærte håndværkere har lavet. Ikke desto mindre er bygningen egnens nye stolthed. En kulturel højborg der stolt knejser sig fra den røde lerjord op imod himlen. De skæve mure er rammen om en skole der igang med at blive bygget. Tanken er, at pigerne fra de omkringliggende landsbyer skal have undervisning her. Taleban har hidtil straffet ethvert tilløb til at undervise piger med den ultimative straf. De slår dem ihjel hvis de finder ud af det. Jeg må tilstå at jeg hader Taleban og jeg hader religion i al almindelighed. Det åndsformørkede terrorist regime der er blevet presset ned over den afghanske befolkning skal bekæmpes og det vil jeg gøre mit til, at det sker.
Byggeriet af skolen er midlertidigt gået i stå. Materiale mangel er et stort problem hernede. Korruption, klansammenstød og tyverier styrer alt i dette samfund. Det virkede let nok at reformere Afghanistan hjemmefra. Når man her er, er det en anden sag. Problemerne er mildest talt uoverstigelige.
Min makker Enok står sammen med mig oppe på taget. neden for huset står vores kollegaer. Syv er vi ialt. Her står vi vores kakifarvede kampuniformer. Midt ude i ingenting. Bevæbnet til tænderne med alt det nyeste isenkram, og sætter vores liv på spil for nogle lerklinede vægge. Uniformen og den skudsikre vest er nådesløs varmt at have på i den bagende sol. Man har altid sand i munden, sand i øjnene. Kikkerten tæt ind til øjnene. Panorerer frem og tilbage. Langsomt afsøger jeg horisonten. Den horisont jeg er ved at være mæt af. Her sker ikke en skid. Eller også sker der alt for meget. Det værste ved Afghanistan er ventetiden. Ventetiden i varmen på at der skal ske et eller andet. Men det gør der sjældent. Det er så kedeligt at vi ikke engang gider snakke sammen. Jeg overvejer seriøst at tænde den joint jeg har i lommen. Ved godt jeg ikke gør det men har lyst. Skulle fokusere på at spejde, men mine tanker flakser hele tiden hjem. Hjem til Danmark. Til hende, min smukke kæreste og den lille som jeg forlod da hun var tre måneder gammel. Nu er hun snart et år. Jeg har ikke været der. Hun ved ikke noget om mig. Fyldes pludseligt med lede. Over at jeg er sammen med en masse mænd, i stedet for at lege med hende. At jeg ikke passer på hende, at jeg ikke engang ved hvem hun er.
Jeg misser det vigtigste i mit liv for at beskytte et skolebyggeri i et fremmed land.
Jeg savner det simple liv. En dagligdag med jer. Banale indkøbsture til supermarkedet. Kedelig pligtsex søndag morgen og en køretur ud i det blå. Det føles som om at jeg ikke bare fysisk men også mentalt er tolv tusinde kilometer væk fra jer. Vil tæt på jer igen. Da vi bliver afløst og vender hjem til basen tænker jeg på at min prioriteringer i livet trænger til et seriøst service tjek.
Dagen efter hvor vi er på patrulje i området omkring basen, hører vi at et missil er kommet ud af det blå og har destrueret skolen. To kollegaer er såret, men heldigvis ingen omkommet. Skolen skal genopbygges.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Længes hjem er publiceret 06/02-2018 14:54 af Peter Hansen (Toscana).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.