opdatering
Michala Esch...
21 år siden
bare træt...aldrig alene
Kenny Raun (...
10 år siden
Nyt år
Martin Micha...
4 år siden
Hinkestenens anatomi
Olivia Birch...
9 år siden
En aften med oplæsning, v...
Olivia Birch...
9 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
9 år siden
Vandet i dag
SeMig
2 år siden
Dagen før starten
Shawn Cee (J...
8 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
11 år siden
Kaos tur hjem...
Anastasia
12 år siden
Udstilling i Havnsø Havn.
Hanna Fink (...
9 år siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
7 år siden
Hjerne Tetris
David Hansen...
2 måneder, 5 dage siden
Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
9 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
6 år siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
11 år siden
D. 26/10-2012
Louise Jørge...
11 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
10 år siden
Stilhedens tanker.
Line Ley Jen...
9 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
11 år siden
Fødselsdagsweekend.
Michala Esch...
16 år siden
den første dag år 2013
bondeven
11 år siden
Felicidad mi amor! Felici...
Camilla Rasm...
11 år siden
Sidste nyt.
Hanna Fink (...
3 år siden
Start?
Christian Ba...
9 år siden
Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
5 år siden
Tiden er går
Halina Abram...
6 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
3 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
6 år siden
Fuldkomment flyverskjul
Regitze Møbi...
9 år siden
Gode dage forud
David Hansen...
21 dage siden
Nisse-alert
Olivia Birch...
9 år siden
Bornholm1
Michala Esch...
15 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
Sø med ?
Mikala Rosen...
11 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
3 år siden
Thoughts drifting away...
Katrine Søre...
11 år siden
Livet i Lugano
LoneHK
11 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
9 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
10 år siden
Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
9 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
8 år siden
Hvor er min motivation?
Kasper Lund ...
8 år siden
Problemer?
EmmaBechh
10 år siden
Tag et lyn.
Regitze Møbi...
9 år siden
Poetry Slan et skridt vid...
Martin Micha...
4 år siden
Hr Solsort
Peter
8 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
9 år siden
Overskud & hænder på coke
Racuelle Hei...
9 år siden
Anata wa okotta? -Are you...
Julie Vester...
10 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
11 år siden
AT forløb
Coleen
10 år siden
Det at blive mand
Ace Burridge...
11 år siden
Glem alt positivt, jeg nogensinde har fortalt om Je. Glem det hele. Det er slut. (Som så mange gange før).
Men jeg har "slået op". Jeg har brudt med ham. Og kan ikke rigtig finde ud hvordan jeg har det med det. Igår havde jeg det fint med det. Igår var han en nar. Idag ved jeg det ikke helt.
Skrev til ham igår. At jeg havde brug for en pause. Brug for at finde mig selv i forhold til ham. Fortalte ham at jeg ikke var helt tilpas i hans selskab og at jeg ikke følte at jeg var mig selv sammen med ham.
Havde tænkt længe over det. Om det var det jeg ville, og om hvor smart det egentlig ville være. Gjorde det ikke fordi, at det er nemmere at være uvenner med ham, men fordi jeg bare har brug for at finde mig selv. Han fylder alt for meget, i forhold til alle andre. Og det skal han ikke. Og på en eller anden måde skal jeg have ham til at fylde meget mindre. Hvordan jeg skal gøre det, aner jeg ikke. Men det her dur i hvert fald ikke.
Igår svarede han bare "Nå" til beskeden. Ud fra den besked konkluderede jeg, at han var ligeglad og derfor var en idiot. Så igår var jeg nærmest glad for at jeg havde gjort det. (Prøvede stædigt at ignorer min følelse af at det rent faktisk sårede mig, hvis han bare var ligeglad).
Idag skriver han. Spørger hvad det for en latterlig besked jeg havde skrevet.
Mig: En besked, som jeg mente.
Je: Hmm. Hvorfor mener du det?
Mig: Pga. de ting jeg skrev i beskeden.
Je: At du ikke føler dig tilpas i mit nærvær. Hvorfor fanden gør du ikke det?
Mig: Jamen jeg ved det virkelig ikke. Det gør jeg ikke. Men er bare nødt til at finde mig selv når det gælder dig.
Je: Og at du ikke kan være dig selv når vi er sammen. Jeg ser mig selv som et åbent menneske. Jeg har aldrig forhindret dig i at være dig selv.
Mig: Nej, det har jeg heller aldrig sagt at du har. Har aldrig sagt at det var din skyld.
Je: Det har du da. Når du siger at du ikke kan være dig selv sammen med mig, så har du da også givet mig skylden.
Mig: Det har da lige så meget med mig selv at gøre. Men ja. Hvis du så mig sammen med mine veninder eller andre venner, ville du sagtens kunne se forskellen fra når jeg er sammen med dig. Jeg er "bange" for at blive hakket ned på hver gang jeg siger noget. Og det ved jeg du gør.
Je: Nårh ja. Hvis du er bange for at blive hakket ned på, så er det også MEGET bedre og sige at du ikke vil se mig mere, end at åbne munden.
Mig: Nej. Men for pokker. Du må forstå at jeg bare har brug for den her pause for at finde ud af det. Det fylder bare for meget lige nu.
Siden har jeg ikke hørt fra ham. Og jo, jeg kan da godt forstå måske at han ikke kan se det og synes det er latterligt at jeg "dropper ham" i stedet for bare at forklare ham tingene. Men han forstår det jo ikke når jeg siger det til ham. Har virkelig prøvet. Ville bare gerne have ham til at forstå det. Siger det jo ikke til ham fordi han skal blive sur.
Problemet er, tror jeg, at han "bare" ser mig som en veninde. En veninde som enhver anden. Hvor jeg mere ser ham som noget andet. Noget mere. Ikke mere som i mere end en ven. Men han er ikke "bare" ven for mig. Han fylder meger mere i mit liv end jeg gør i hans. Og det skal han ikke. Jeg skal have ham ned på "planet" som en almindelig ven, ligesom alle andre. Kan ikke finde ud af om jeg er latterlig. Ved det ikke rigtig. Synes bare jeg kan mærke på mig selv, at jeg lidt har brug for den her pause.
Det er bare heller ikke nemt. Aner ikke om vi kommer til at snakke sammen igen. Gør vi nok. Men han har bare været så tæt på mig, at jeg synes det er svært "bare" at give slip. Han var min første, og har set mig som den jeg er. På et tidspunkt i hvert fald. Ved ikke hvorfor, jeg ikke er den samme, når jeg er sammen med ham, som jeg er når jeg er sammen med alle andre. Aner det virkelig ikke. Skal have fundet ud af mig selv. Fundet ud af om jeg kan komme helt over alt det, der er sket mellem ham og mig. Ved ikke om det har noget at gøre med, at jeg måske ikke helt har tilgivet ham endnu. Alt det der er sket mellem os, alle de ting han har sagt, sidder stadig i mig. Kan åbenbart ikke bare glemme det. Desværre. For på nogen punkter, mange punkter, er han sgu en dejlig dreng. Men han har sgu også pisset på mig mange gange. Jeg har fundet mig i meget. Meget mere end jeg troede, jeg ville. Jeg skal finde ud af hvordan jeg siger nej til ham, uden at jeg føler, at han bliver sur og ikke kan lide mig mere. Jeg skal finde ud af, at turde sige min mening til ham, fortælle om mit liv og hvordan jeg har det, uden jeg føler mig latterliggjort.
Jeg ved det ikke. Men nu har jeg fortalt det til ham. Nu er han sur. Så det bliver en mægtig festival i maj, hvis vi stadig ikke snakker sammen der. Den tid den sorg.
---

Ellers har det været en mægtig weekend. Der var fest på skolen i fredags. Den sidste i år. Den var alletiders. Johnson kom og spillede. Hvilket egentlig ikke var noget jeg tænkte "Fuck hvor fedt mand. Det skal jeg bare se" til. Kender absolut ingen af hans sange og ved faktisk heller ikke rigtig hvordan han ser ud. Men jaja. Til fest, det skulle jeg da.
Stort set alle pigerne fra klassen, skulle hjem til E. før. Hun holdte noget fødselsdags-hygge noget. Så det var bare SÅ fint. Med mad og det hele. Alletiders. Det var super hyggeligt. Som altid sang og dansede vi. Og det var bare, ja, alletiders.
I skolen tidligere på dagen, var det gået op for E. at hun ikke havde noget musik. Hurtig, som jeg nu er, markerer jeg mig hurtigt med en håndsoprakning. Inden jeg når at sige et ord, afbryder I. mig og siger at jeg ikke behøver at tage noget med. Hallo, jeg har godt musik. De gjorde mig opmærksom på at small-talk og Creamy ikke er godt musik. Jeg har altså også andet end Small-talk. Men fik ikke lov til at medbringe noget. Hmm.
Men hvad er det så jeg hører i mit lille øre hos E? Danny Cool. Undskyld, men hvorfor må jeg så ikke tage musik med. Hmf. :)
Men ned til skolen gik det. På gåben. Jeg havde været kvik og tage flade sko på. Havde min nye fine rød-spraglet kjole på med gemacher indenunder. SÅ fint. Elsker den kjole, især fordi den er lidt stor i det, så den slet ikke sidder tæt nogen steder. Dejligt. Men ned til skolen kom vi - til km lang kø. Og hvor gik det langsomt med at komme ind - holdt da op. Men vi fandt en der havde blandet noget sprut. Så det fik vi tiden til at gå med. Var lamme stiv allerede. Men hva pokker.
Ind kom vi. Johnson kom på. Og jeg hoppede og dansede. Kunne jo ikke sangene, så et eller andet måtte jeg jo foretage mig. Kom op på skulderne af To. på et tidspunkt. Så sad man der. Alletiders.
Ham havde jeg vidst nok også en samtale med om hvornår en piges røv var god, og hvornår den bestemt ikke var. Mægtigt. ;)
Men pludselig var aftenen pist væk. Og jeg skulle hjem. To. og Ra. ville ellers gerne have haft mig med i byen. Men skulle møde 7.30 næste morgen. Pokkers. Så tænkte at hellere måtte tage hjem. Desværre. En herlig aften ellers. :D
---

Idag har absolut lavet ingenting. Meningen jeg skulle skrive stil, men har siddet i min seng i nattøj, med dynen over mig og lavet alt andet. Fuldstændig ignoret det fantastiske vejr udenfor. Hvilket ærgrer mig pt, da min mor er blevet træls brun på armenene ved at sige uden for et par timer. Hvorfor gjorde jeg ikke også det. Dumt.
---

Men må hellere komme i bad og få ryddet lidt op. Og evt. lave alle de lektier jeg ikke har lavet til imorgen. Hmm.

Take care..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Væk var det... er publiceret 15/04-2007 19:40 af Thisisme.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.