15 år siden

Jeg har reddet hendes liv

Dreamtime tæller får, dow...
Camilla Rasm...
5 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
7 år siden
Mystisk tilbageblik
kaotiskkaos
4 år siden
Vi har fået altaner i vor...
Ruth Christe...
6 år siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
9 år siden
Dagen tiltaget med 32 min...
Hanna Fink (...
8 år siden
Pause
Hanna Fink (...
8 år siden
den første dag år 2013
bondeven
9 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
7 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
7 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
13 år siden
Hovedafbryderen
Rud Stenfisk...
1 år, 7 måneder siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
12 år siden
På vej hjem
Halina Abram...
5 år siden
Fortæl det fra bjerget
Ansu Orheim ...
3 dage siden
Sø med ?
Mikala Rosen...
10 år siden
Følelsen af at give slip
Rayana Khamz...
8 måneder, 18 dage siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
8 år siden
Tanker
Luxuryline
7 år siden
Håb er lige så hult som f...
Ansu Orheim ...
5 måneder, 13 dage siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
7 år siden
Fortiden er hård.
storm89
2 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
9 år siden
Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
7 år siden
11.09.2016
Marianne Mar...
5 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
10 år siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
5 år siden
Lidt af hvert
Hanna Fink (...
8 år siden
brænde
Peter
7 år siden
Yoga
Ida Hansen (...
5 år siden
Kære far ❤️
Musenmia
3 år siden
Skæbne
Hanna Fink (...
8 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
10 år siden
Titte bøhh
Racuelle Hei...
7 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
2 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
5 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
6 år siden
Masser af fest til mig :/
Michala Esch...
9 år siden
And they say, the worst ...
Julie Vester...
8 år siden
Livet i Lugano
LoneHK
10 år siden
Så er jeg i gang med en h...
Carsten Cede...
7 år siden
Vindstille julefrokost
Olivia Birch...
7 år siden
Hvordan får man dog en sk...
K. S Ytting
6 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
5 år siden
Tror livet har fået stres...
Ace Burridge...
9 år siden
Fuffy til 100-årsfødselsd...
Michala Esch...
12 år siden
For korte agurker
Regitze Møbi...
8 år siden
Poetry Slan et skridt vid...
Martin Micha...
2 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
7 år siden
Skrivende
Michala Esch...
4 år siden
12.09.2016
Marianne Mar...
5 år siden
En stille bøn
Bastian
10 år siden
Bornholm 3
Michala Esch...
14 år siden
Like & del
Olivia Birch...
7 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
10 år siden
Er du lesbisk
Jønsse
6 år siden
Døde dun
Tine Sønder ...
9 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
7 år siden
Jeg havde en helvedes lang og besværlig togtur herover i søndags, jeg har virkelig ikke lyst til at tage toget på en søndag nogensinde mere! Aghr!

Jeg kom til at tage en time for tidligt ind på Hovedbanegården - jeg jeg ved ikke hvilken blodprop, der fik mig til at tage så meget fejl af tiden!

Derinde satte jeg mig på en bænk og kiggede på mennesker i en times tid. Det er utroligt så mange grimme danskere der findes, og hvor få der skiller sig ud på en god måde. Hvis folk endelig ser godt ud, så er de bare en kopi af hende, der går ved siden af. Det gjorde ikke SÅ meget, at jeg var kommet en time for tidligt, når jeg nu kunne bruge tiden på et meget trafikeret sted med masser at se på...


Da mit tog endelig kørte, og jeg var mødtes med Sisse, stoppede toget fandme 25 meter væk fra Hovedbanegården, og der holdt vi i et kvarter eller sådan noget - jeg lagde ikke helt mærke til det, for Sisse og jeg snakkede løs.

Men men men, det gik virkelig op for mig, da skulle til at skifte tog! Togføren bad os om at fortage et hurtigt togskifte, da vi var meget forsinkede.

Men selvfølgelig var der en lille pige, der løb ud foran os, som vi lige måtte sørge for, kom tilbage til sin mor, og da vi endelig kom hen til døren, var der en kvinde med sin barnevogn, der skulle ud.

Sisse og jeg havde alt for mange ting at slæbe på, til at vi kunne hjælpe hende, og vi kunne ikke komme udenom hende.
Jeg fik lidt stress, men heldigvis kom der en DSB mand, som hjalp hende med at tage vognen ned. Trafikken på peronnen var tæt, og vi bevægede os alt for langsomt bag alle de mennesker, der ikke skulle nå vores tog.

Vi blev nød til at tage en elevator for at komme ned i tunelen med alle vores ting, og da vi var på vej op med elevatoren til den anden perron kørte vores tog. Vi nåede fandme ikke toget.! Det har jeg aldrig prøvet før, når det har holdt og afventet passagerne fra et andet tog...

Fordi det var søndag, var der fucking 2 timer, til at vi kunne tage et andet tog, så der sad vi og gloede på hinanden. Vi ringede og sms'ede rundt til alle mennesker, der bare kunne tænkes at kunne hjælpe os videre, men lige lidt hjalp det.

Hvis vi skulle vente i to timer, ville vi ikke kunne nå den sidste bus ud til skolen, og så ville vi blive nød til at tage en taxi til 150 kr.!

Vi besluttede os for at prøve at blaffe, bare en enkelt togstation af gangen, så vi altid kunne springe på toget, hvis det ville komme.
Desværre var vi ikke så heldige. Det var kun nogle halvskumle invandre mænd, der stoppede for os, og så en helvedes masse lækre unge drenge, men desværre var der ikke nogle af dem, der havde plads til os OG vores mange ting, eller også kom de med klamme kommentare som: 'Honey, hvad får jeg for det..'
Men i det mindste fik vi tiden til at gå med vores blafferi.

Vi endte med at komme 3 timer senere ud på skolen end planlagt, og det var ikke bare surt med taxapengene, men de fleste folk, var også gået i seng på det tidspunkt!
Det er længe siden jeg selv har været så smadret på sådan en ubehagelig måde, men hele den lange rejse og al den ventetid slog med virkelig ud... Så efter at have sagt dav dav til de sidste vågne mennesker på skolen, gik jeg i seng.

Mandag fik Sisse og jeg næsten problemer med en af lærene. Vi kan enten hjælpe til med et fællesprojekt, eller lave vores egne små projekter i hans fag, og vi havde dummet os lidt, for vi var bare gået i gang med vores egne ting, uden at komme hen og 'melde' vores ankomst til hans time. Heldigvis havde han hørt fra nogle, at de havde set, at vi havde lavet noget i løbet af dagen!
Vi er nu heller ikke englebasser i hans timer, vi har det med at lave noget i halvdelen af tiden, og så sidde indefor og snakke eller sove i resten af tiden, så jeg forstår godt, at han tvivlede på, om vi overhovedet var dukket op...

Flere problemer med lærene er bare det sidste i verden, jeg orker lige nu!

Den aften var en af de hårdeste i mit liv. Sad fortalte mig, at hun ville stoppe på skolen nu, for hun havde nået, det hun ville med sin selvudvikling, og hun ville ikke få noget rigtig værdifuldt og spændende udviklingsmæssigt med sig i bagagen, hvis hun blev de sidste 7 uger.

Jeg forstod hende 100 %, for jeg har selv haft præcis de samme tanker. Så selv om jeg nødig vil have, at hun skal forlade mig, så støttede jeg hende i hendes beslutning.

Hun skulle dog lige snakke med en lærene om det, og heldig som Sad er, har hun den bedste lære på hele skolen som kontaktperson.

Sad og jeg er meget konstruktive mennesker. Vi vil meget gerne se en udvikling fra et punkt a til b i vores selvudvikling hele tiden, og det er gået i stå her for nu, men som læren sagde, så er det vigtigt, at lade sig selv få ro en gang i mellem.

Så Sad besluttede sig for at give det en ekstra chance.

Det næste gik meget hurtigt, og lige nu kan jeg slet ikke komme på rækkefølgen, og hvorfor det udløste så stærke følelser i hende.
Men hun havde lige indviet læreren i hele sin fortid, blandt andet alt det, hvor hun blev seksuelt misbrugt af sin ældre fætter, og det må have åbnet for nogle ømme punkter hos hende.

Hun snakkede i mobil med sin mor, mens jeg tog et bad, og vi havde aftalt, at jeg skulle skrive til hende, når hun komme op til mig igen, og så ville hun sove ved mig.

Da jeg skrev til hende, at nu kunne hun komme op igen, svarede hun, at det var lige meget, hun ville helst være alene... Først tænkte jeg ikke over det, men så begyndte tvivlen at melde sig hos mig. Jeg kunne bare mærke, at jeg lige skulle gå op og se til hende.

Da jeg kom derop, var hun helt brast sammen.
Først ville hun ikke åbne døren, men det fik jeg hende til..

Jeg er ikke sikker på, hvordan hun sagde alt det her, men hun fortalte mig, at hun tidligere havde forsøgt at begå selvmord, og at hun ville have gjort noget meget dumt, hvis jeg ikke var kommet i det øjeblik..!
Hun sagde også, at hun tidligere havde haft de første symptomer på skitzofreni, og at hun var bange for, at stemmerne og synerne ville komme tilbage.

Hun var så bange og ked af det, som jeg aldrig har set et andet menneske før.

Jeg kan ikke engang huske, hvordan jeg fik hende til at falde til ro, men jeg ved, at jeg snakkede i mobil med hendes mor, hvor jeg lovede hende, at jeg ville passe på Sad i nat.

Vi gik op til mig for at sove, for jeg har to senge, og hun faldt ret hurgtigt i søvn.
Jeg var også rigtig træt, for kl var blevet over 1, men jeg sov så dårligt.

Jeg var så bange for at vågne op og se, at hun var gået, eller at vågne op og høre hende ralle, som jeg har hørt, at man gør, når man har slugt for mange piller.

Heldigvis kom vi natten igennem, og nu er hun taget hjem i en periode, for lige at blive helt rolig igen.

Jeg har lige skrevet til hende for at høre, hvordan hun har det, men hun har ikke svaret.

Ej hvor skæbne agtigt (intern joke mellem mig og Sad), så skriver hun lige i dette sekund. Hmm, ikke rigtig noget konkret, men det er jo også svært over en sms, det vigtigste var, at jeg lige skulle høre fra hende...

Resultatet af det hele for mig, er at jeg er røvtræt nu.
Jeg har været inde i byen med pigerne hele dagen, og da vi kom tibage, var jeg den heldige vinder af en madvagt, hvor jeg stod og skar grøntsager i en time!
Bagefter har vi forberedt en af pigernes suprise party, hun har nemlig fødseldag i dag, og hun kommer snart, men jeg orker slet ikke.

Jeg er træt på den helt vildt dårlige måde.. Jeg bliver let sur, når jeg er træt på denne her måde, og jeg er ret muggen.

Jeg kan virkelig ikke finde ud af, om jeg godt kan tillade mig, at lægge mig til at sove. Ej, det tror jeg sq ikke, at jeg kan!

Jeg kan bare ikke klare tøsefnidder lige nu, og slet ikke om deres små forelskelser, eller hvad man skal kalde de narrøve, de lader rage sig på patterne for tiden...

Hmm, nu ringer L, sikkert for at sige, at Krølle er på vej, så vi kan gemme os på hendes værelse, og give hende det største chok, og en mindeværdig aften på hendes 18års fødselsdag.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg har reddet hendes liv er publiceret 15/05-2007 22:16 af TeChnObaBeN.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.