Human tetris
Tine Sønder ...
8 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
5 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
4 år siden
Roligt forelsket..
Sophie Hatte...
8 år siden
Tankemylder...
Kianna Kitte...
2 år siden
Brakvand
Marie Martin...
6 år siden
skriveglæde
Jette Peters...
3 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
4 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
3 måneder, 17 dage siden
Længe siden - update <...
RachelBlack
4 år siden
Den skjulte mening.
Liza Abildsk...
6 år siden
13 dag på fyldepennen. Er...
Gaffa Brandt
7 år siden
Transpsarante mennesker -...
Kasper Lund ...
4 år siden
Det der med balance...
Kianna Kitte...
3 år siden
Apatiske gentagelser - Ka...
Kasper Lund ...
5 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
6 år siden
Overspisning
Miriam Lidbe...
3 år siden
sofaen eller.......
Hanna Fink (...
7 år siden
Solrig tirsdag
Salomon
5 år siden
ulovligheder
Sincedawnofm...
7 år siden
Jeg kigger tit på stjerner. Jeg elsker at kigge op, når himlen har svøbet sig i det sorte tæppe og dekoreret det med små glinsende dutter. Dutter, jeg som lille, troede var engelens tårer. Det tror jeg ikke mere. Nu ved jeg at det er stjerner, og at en stjerne i sig selv, har en kedelig formel. Men smukke er de.
Når jeg står der og kigger op mod uendeligheden, føler jeg mig så lille og ligegyldig. Tankerne brager derud af, og jeg kan ikke forstå, hvad i al verden jeg laver her og hvorfor alle siger at livet er så specielt. Måske er jeg bare blevet bitter og måske er det alkohollen der taler, men jeg synes ikke at der er en skid specielt i at gentage sine handlinger dag ud og dag ind, om så man er bankrådgiver, alkoholiker eller prinsesse af Armenien. Er det virkelig så fedt at leve? Det synes jeg egentlig ikke.

Jeg ville aldrig ende mit liv, før tid. Nogle gange, virker det bare så nemt og ligetil at være død - bare ligge der og ikke rigtigt være her, ikke skulle tage stilling til noget - det lyder bare tiltrækkende, i forhold til at stå op hver dag fordi man skal til en eller anden form for behandling og det eneste man har at glæde sig til, er når man skal med sin ekskæreste ud og se på hans nye lejlighed. Super. Fedt.

Jeg hader at være single. Nej, det gør jeg faktisk ikke. Jeg hader ikke at være kæreste med min eks. Jeg er simpelthen så træt af at høre på alle mulige "kloge hoveder", der tror at fordi jeg kun er 20 år, så var han ikke "The One" og at jeg nok skal komme over det. Er det virkelig så dybt umuligt, at lige netop ham her, var den rigtige for mig? Også selvom jeg kun er 20? Det synes jeg altså ikke. Jeg har haft en anden kæreste, og det var på ingen måde det samme. Da vi slog op, havde jeg kærestesorger. Jeg græd, så Chick Flicks og hørte triste pop-sange. Jeg havde medlidenhed med mig selv og jeg tænkte at min eks var verdens største nar.
Sådan er det ikke med ham her. Da vi slog op, fik jeg hjertesorger. Jeg er begyndt at drikke igen. Det er simpelthen nemmere at føle ingenting. Jeg har også grædt, men kun om natten, når alle andre sover og jeg er sikker på at de ikke hører mig. Jeg ser også film, men denne gang er det film som SAW jeg sætter i DVD'en; film med folk der bliver smadret til uigenkendelighed, fuldstændig som jeg føler det indeni. Og det musik jeg hører nu, kan fx være Lil' Waynes "I Hate Love". Jeg har ikke medlidenhed med mig selv. Jeg hader mig selv, for at have ladet ham gå. Jeg kunne aldrig tænke et ondt ord om ham. Jeg elsker ham. Jeg vil bare have at han er lykkelig, med eller uden mig. Fuck mig.

Vi er stadig venner. Hurra. Jeg skal, som nævnt, med ud og se hans nye lejlighed. Halleluja. Men jeg er glad for at vi stadig kan være venner. Han er min bedste ven - min eneste faktisk - og selvom det er noget mærkeligt noget, pludselig bare at skulle være venner, så er det fint nok. Han virker glad, så jeg er glad. Men det er hårdt at skulle se ind i hans fantastiske, blå øjne og vide at han ikke er min. Jeg ville ønske han var det. Men det er han ikke. Han er min ven og det er godt nok. Jeg tager en tår af noget mere ingenting. Så er det nemmere at overbevise mig selv om at jeg mener det.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ingenting er publiceret 31/08-2014 17:25 af Jessica Nielsen (Wonderland).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.