Selina kom hjem efter den hårdeste dag i sit liv. Hun kunne ikke fatte at det endelig var overstået. Hendes mareridt som startede for seks måneder siden. Hun satte sig i vindueskarmen som hun havde gjort som barn og længsel efter månen og stjernerne. Men nu var hun ikke længere et barn, men et offer.
   Bare tænkte på det kunne få hende til at bryde sammen. Hvordan kunne hun være så dum? Hvorfor havde hun ikke bare gået sin vej?
   Selina var en af de upopulære og en dag for seks måneder siden var hun blevet inviteret med til en fest. En fest hun ikke kunne sige nej til. Hvornår ville hun nogensinde få det tilbud igen? Hun ville have gjort hvad som helst for at komme med til sådan en fest. Nu ville hun bare ønske hun var blevet hjemme. Hun havde været henrykt. Havde fundet sin flotteste kjole frem. Den korte sorte som havde en sexet ryg. Gjorde hendes former stolt. I dag afskyede hun synet af den. Mindende hende om hvor naiv hun havde været. Hun havde taget linser på og havde fået lavet de sexeste slangekrøller. Havde lagt en pæn make-up. Ville for en gangs skyld prøve hvordan det ville være når drengenes blik var fæstet på en. I dag kunne hun kun smage den bitre smag af fortrydelse. Hun havde været så dum.
   Hun havde taget af sted sammen med sin bedste veninde. Hun havde fløjtet da hun havde set hende. Havde sagt hun ikke lignede sig selv. Hun havde været super glad. Mission fuldført. Hun havde håbet på at drengene også ville synes det.
   De havde ankommet med stil. Havde ført sig frem. Ville have opmærksomhed. Lade som om hun var en anden. Lade som om hun var populær. Ladet som om hun hørte til. De havde taget noget sprut. Ville feste. Have det sjovt. Smide hæmningerne. Hvad kunne gå galt? De var jo allerede upopulære og ville nok aldrig få en invitation igen. De havde danset. Haft det forrygende. Pludselig var Connor dukket op ved dem. De havde nær dånet. Den mest populæreste fyr var kommet hen til dem. Han havde begyndt at danse med hende. De var kommet væk fra hendes veninde. Hun stod og dansede med Connor. Det var for godt til at være sandt. De havde danset tæt sammen. Han havde hvisket i hendes øre at hun var så smuk. Smukkeste i hele rummet. Connor, den lækreste dreng nogensinde synes hun var smuk! Hun havde svævet på en lyserød sky. Hun havde sukket efter ham i flere år. At danse med ham var noget hun aldrig turde håbe på ville ske. Nu ønskede hun af hele sit hjerte at det ikke var. De havde danset i flere timer, kun de to. Det havde føltes som om de var de eneste i hele verden. Hele hans opmærksomhed var rettet mod hende. HENDE! Hun tog sig til munden. Kunne stadig mærke hans læber mod hendes. Hun huskede tilbage. Han havde kysset hendes hals og langsomt kommet op til hendes mund, hvor han havde kysset hende lidenskabeligt. Et kys der havde knust hendes selvforsvar. Hun var smeltet i hans arme. Kyssene havde blevet mere intens. Hun havde mærket hans erektion. Hun havde ikke kunne fatte at hun havde den virkning på ham. Connor havde hviskende spurgt om hun vil med op på et værelse. I det øjeblik havde det føltes som en drøm der gik i opfyldelse. Hvor havde hun været dum. Kyssende havde de taget trappen. Havde nærmet sig værelse. Stadig kyssende havde han åbnet døren skubbet hende ind og låst døren. Som han sagde; så blev de ikke forstyrret. Hun havde bare smilet, stadig ikke fattet at hun stod med den lækreste dreng i verden. Og denne dreng havde hans fulde opmærksomhed på hende, Selina. Selina den upopulære, den mobbede. Han havde gået over til hende. Kysset hende igen. Langsomt, men hurtigt mere desperat. Havde lagt hende på sengen. Kysset hende ned af halsen ned til brysterne. Havde taget blusen af hende. Hun havde ikke gjort modstand. Nød det bare. Han havde taget hendes bryster i hans mund og havde suttet og kysset. Det havde været så dejligt. Havde knebet sig i armen for at være sikker på at det ikke kun var en drøm. Det næste der skete ville hun dog havde ønsket var en drøm. En tåre trillede ned af hendes kind ved næste minde. Hun havde stadig svært ved at tænke på det. Connor havde vist sig at være langt fra drømmefyren. Langt fra. Alt for langt fra. De havde ligget og kælet et stykke tid, da han var blevet mere voldelig. Hun havde pludselig fortrudt og ville ikke det længere. Hun havde bedt ham stoppe. Han havde blevet sur og sagt at han krafedme ikke havde brudt en helt aften på hende for ingenting og at hun selv havde lagt op til det. Han havde ikke stoppet, kysset videre. Hun havde sagt stop igen og prøvede og komme fri. Han havde.........havde taget hendes hænder og lagt den over hendes hovedet. Hvisket i hendes øre at han ville have det han var blevet lovet. Hun havde bedt ham lade være. Havde sagt hun havde fortrudt. Han havde.....havde........Hun kunne ikke tænke på det. Tåren blev til mange. Han havde...... Hun pustede ud. Skulle samle sig. Han havde taget bukserne af hende meget voldsomt. Hun var begyndt at græde. Han havde lagt munden over hende. Hun begyndt at vride sig. Prøvede at komme fri og ud af det hus. Han havde revet sine busker ned. Spredt hendes lår. Hun havde ihærdig prøvet at holde dem lukket. Men var ikke stærk nok. Hun havde sparket og gjort ved. Gjort alt i sin magt. Ville bare væk. Han havde været for stærk. Havde presset hende ned i sengen og havde til sidst presset hans penis ind i hende. Med et voldsom stød var han kommet ind i hende. Hun havde skreget. Hun havde været jomfru. Hun havde græd og græd. Vredet sig. Bedt ham holde op, men havde bare blevet ved. Stødt og stødt. Stadig voldsommere. Det havde gjort ondt. Bagefter havde han bare taget sit tøj på og gået. Hun havde ligget der sammenkrøllet. Havde ikke kunne rejse sig. Kunne ikke fatte hvad der var sket. Havde det været den dreng hun havde været forelsket i. Hun hadede ham. Hun havde taget sit tøj og løbet væk. Væk fra huset. Væk fra Connor.
   I starten havde hun bare gået rundt. Havde ikke snakket med nogen. Turde ikke se Connor i øjnene. Havde væmmes ved sin krop. Kroppen som havde forrådt hende. Det var kroppens skyld. Havde hun været fed havde det ikke sket. Hun overvejede at begå selvmord. Havde ikke lyst til at leve. Ville bare væk fra det mareridt. Om natten vågnede hun i sved. havde haft mareridt igen. Om den nat. Hun spiste ikke noget. Havde ikke lyst. Hvorfor skulle hun? Hvad ret havde hun til at leve i?
   Hendes bedste ven havde til sidst set at der var noget glat og havde spurgt til hende. Hun havde sagt t alt var i den fineste orden. Intet var galt. Veninden havde kunne se at det var løgn og til sidst havde hun grædende brudt sammen og fortalt hvad der skete til festen. Hendes veninde havde hørt måbende med. Da hun var færdig med at fortælle havde hun sagt at Selina skulle melde det til politiet. Det skulle han ikke løbe godt fra. Hvad hvis han gjorde det igen?
   Selina havde sagt at det kunne hun ikke. Hun ville bare glemme det. Hun havde sagt det til hendes forældre. Havde ikke turde se dem i øjnene imens. Flov over hvad der var sket. Det var jo hendes egen skyld. Hun havde inviteret til det. Have opfordret til det. Hendes forældre var blevet vrede. Ikke på hende, men på ham. Havde snakket med hende. Opfordret hende til at gå til psykolog. Havde sagt at det svin skulle sagsøges.
   Til sidst have hun sagt ja til at sagsøge ham. Han skulle betale for det han havde gjort. Hun begyndte til psykolog. Havde svært ved at acceptere at det ikke var hendes skyld. Det var ham der var noget galt med, ikke hende.
   Det hårdeste var alle de onde blikke man fik. Folk troede ikke på hende. Troede hun gjorde det for opmærksomhed. Det var jo Connor. Connor var en god dreng, ikke sådan et svin som hun gjorde ham til. Det var hårdt at blive kaldt løgner, svindler, tudefjæs og hvad folk ellers fandt på. Hun var tit ved at give op. Bare lade det være. Sige fuck det. Det er lige meget.
   Sagen løb ud. Det var påstand mod påstand. Hun havde ingen beviser på at hun var blevet voldtaget. Hendes mærker var væk. Han påstod at han ikke havde rørt hende. Hun holdt fast ved at han havde taget hendes mødom med magt. Hans forsvar var at bare fordi hun ikke var jomfru beviste det ikke at det var ham der havde gjort det. Det kunne lige så godt være en anden. Han havde ikke rørt hende. Aldrig nogensinde. Hun var ikke hans type. Han vil aldrig gøre noget imod ens vilje. Og alle var solgt til stanglakrids. Han var jo sååå god. Var enhver svigermors drøm. Hun var lige ved at brække sig. De skulle bare vide. Nu sidder hun og smiler over hendes lille nummer hun lavede. Hvis hun synes hun havde været naiv var det intet i modsat til ham.
   Der var gået 6 måneder og sagen havde ikke rykket sig en millimeter. Hun var ved at blive desperat. Var så tæt på at opgive. En sidste desperat tanke fik hende til at opfinde en løgn. Hvis hun nu lod som om hun var blevet gravid, så kunne hun måske få ham til at tilstå. Det var en desperat idé, men det var den eneste mulighed hun havde. Hun fortalte sine forældre hendes plan. De støttede hende. Det var dog en løgn men hvis det kunne få ham til at tilstå så var det værd.
   Næste gang i retten gav hun meddelelsen. De ville have et bevis. Gav dem det, Et de havde fået fra en gravid pige de kendte. De kunne jo bare se på hendes mave. Der var jo kommet en lille bule. Og hvorfor skulle hun dog sige det hvis hun ikke var. Hans forældre og forsvareren var skeptiske. Det kunne jo ikke være sandt. Hun havde sagt at hun vidste hvem faderen var og en faderskabstest ville bevise det. Aldrig havde hun troet at hans familie var så troende. De fortalte til Connor at hvis han var faderen så skulle han gifte sig med hende. Han blev bleg i ansigtet. Kun hun lagde mærke til det. Kun de to kendte sandheden. Han var så sikker på at det var sandt. Han vidste at barnet vil vise sig at blive hans. Hun kunne se i hans øjne at han langsomt gav op. Kunne se at han ikke kunne bortforklare det. Han rejste sig op og sagde han gerne vil sige noget. Havde noget at tilstå. Ville tilstå at han havde gjort det. Voldtaget hende. Den aften. Han var klar til at modtage sin straf. Hun var lykkelig. Tænkt at planen havde virket. Hele salen måbede. Tænkt at en dreng som Connor havde gjort sådan noget. Connor fik tre år.
   Efter afgørelsen havde han kommet hen til hende. Ville snakke med hende. Hendes forældre havde været der med det samme. Hun havde sagt det er okay og havde gået med Connor. Han havde kigget på hende med smerte.
   For første gang siden det skete hørte hun dårlig samvittighed. Hun huskede stadig hans ord; "Undskyld Selina. Jeg skal nok tage min del af ansvaret for barnet. Jeg havde aldrig troede det skulle gå så vidt."
   Hun havde kiggede på ham og havde sagt sandheden. At hun var så desperat at hun så den som den eneste udvej at lade som om hun var gravid.
   Han havde kigget på hende med overraskelse; "Gjorde du virkelig alt det bare for at få ram på mig? Jeg må virkelig havde gjort skade på dig. Jeg fortryder at det skulle gå så vidt. Fortryder det jeg gjorde. Jeg ved ikke hvad der skete. Jeg tror det slog klik for mig. Jeg er ikke vant til at få et nej, og du så så forbandede smuk ud den aften. Jeg kunne ikke klare at du sagde nej, men det undskylder ikke min opførsel. Jeg håber inderligt at du en dag finder en vej i dit hjerte til at tilgive mig."
   Hun havde kigget på ham med smerte. "Jeg ved virkelig ikke om jeg kan gøre det. Det slog hårdt på mig. Du brugte mig som en ting. Tog hvad du ville have og gik. Det gjorde så ondt. Jeg bad dig så mange gange om at holde op. Jeg græd, men du fortsatte bare. Jeg har virkelig ikke lyst til at se på dig."
   Han kiggede ned. Og så på hende igen. "Jeg forstår. Jeg skulle aldrig have gjort det. Jeg skulle havde stoppet. Jeg går nu. Du skal aldrig se mig igen. Jeg undskylder af hele mit hjerte for alt den smerte jeg har forvoldt dig. "Han havde gået sin vej. Hun havde følt en tomhed i sit hjerte. Det havde alligevel ikke følt lige så godt som hun havde troet. Han havde stadig taget noget hun aldrig vil få igen.
   Hun kiggede ud af vinduet en sidste gang. Det havde været en lang og smertelig tur. Nu var det overstået. Connor vil få sin straf. Men hun vil aldrig få sin mødom igen. Ville aldrig få det samme forhold til mænd igen. Havde aldrig troede at mænd som Connor kunne være sådan og hvis han kunne, hvilken pige kunne så vide sig sikker? Selv i dag kunne hun ikke have at nogen så hende nøgen. Hvis nogen prøvede at tage hende på låret, rørte hende hvor han havde, brud hun sammen. Skreg og løb sin vej. Det havde gjort så ondt. Hun vidste ikke om hun nogensinde vil få tillid til mænd. Turde give sig hen. Stole på en mand igen. Det her var en smerte hun altid vil bære rundt på. Hun vil aldrig glemme hvad der havde sket. Om hun kunne tilgive Connor? Hun troede det ikke. Hvordan tilgiver man sådan noget? Hun vidste det ikke. Nu vil hun bare tage en dag ad gangen. En dag ville hun måske kunne leve med det der skete. En dag lang ud i fremtiden.