Kemi eksamen overstået. Fik hundme 4. Det forstår jeg slet ikke. Normalt ville jeg ikke stille mig tilfreds med et 4-tal, men når det nu er kemi vi snakker om, så kan jeg ikke være andet end lykkelig. Sad hele dagen (eller næsten hele dagen) igår, og var ved at gå i panik flere gange fordi jeg slet ikke kunne finde rundt i det.
Var taget ind til Je. for at hente hjælp, og det var godt valgt. Han forklarede mig alt med reaktionsskemaer osv. Og forklarede mig så godt han nu kunne, det jeg ikke forstod i forsøgene. Det var ikke alt han kunne forklare, eftersom han jo ikke har lavet forsøgene. Men det gik.
Fik gennemgået de fleste af forsøgene grundigt, så jeg var sikker på at dem kunne jeg forklare, hvis det blev dem jeg trak. Nogen fik jeg slet ikke gennemgået ordentlig, så hvis jeg havde trukket en af dem, havde jeg været død. Trak heldigvis en vi også havde skrevet rapport over, så det var lidt nemmere.
Men for pokker, jeg var nervøs i morges da jeg vågnede. Ja, også på vej ind på skolen. Skulle heldigvis op allerede 8.24. Så det var rart. Havde helt kvalme. Ville bare så gerne bestå. Også fordi min mor havde haft så meget imod at jeg var taget ind til Je. for at få hjælp. Hun kunne ikke se hvordan han skulle kunne hjælpe, når han ikke havde lavet de samme forsøg. Så ville gerne bevise overfor hende, at det rent faktisk ikke var spild af tid. For ved, hvis jeg var dumpet, at hun havde sagt noget med, at det nok også havde været bedre at blive hjemme igår. Er glad for jeg ikke blev hjemme.
Men da jeg kommer ind til selve eksamitationen, går jeg straks igang med at forklare om forsøget. Vælger så at forklare selve forsøget, inden jeg siger hvilke reaktioner der vil ske. Ups. Men det går jeg så igang med bagefter. Trykt bevæger jeg min rystende højre hånd op til tavlen samtidig med at jeg holder min rapport med alle reaktionerne på i venstre. Min lærer siger så at jeg skal prøve at lægge papiret på bordet, da det jo mere viser hvad jeg kan.
Damit. Heldigvis kan jeg den første reaktion udenad, men da det kommer til reaktion nummer 2, kludrer jeg rundt i det og får skrevet noget forkert. Min lærer står heldigvis oppe ved tavlen sammen med mig, så det var dejligt betryggende. Følte bare at han trak mig igennem hele eksamen. Censor sagde heldigvis ikke noget. En sød lille dame. Hørte hende kun sige noget, da hun sagde at tiden næsten var gået. Og min lærer så spørger om jeg vil fortælle mere udover det vi har været igennem. Skyndte mig bare at sige nej, og fik lov til at gå. Pyyh.
Overbevist om at dumpe. Kommer ind til karaktergivning. Min lærer begynder at snakke om at jeg meget gerne ville have mit papir med i hånden, men at det faktisk gik meget bedre uden. At han åbenbart kunne mærke at jeg var mere sikker uden papir og at jeg jo rent faktisk godt kunne uden, hvis bare jeg tænkte mig om. Her var jeg stadig overbevist om at dumpe.
Men min lærer slutter så af med at sige, at jeg får et 4-tal.
Det eneste jeg kunne sige var "Det da løgn. Er det rigtigt?" Som om at det bare var en kæmpe karakter. Var fuldstændig overrasket. Men overglad. Havde slet ikke troet det.
Åhh, hvor er det dejligt. ALDRIG mere kemi. Lækkert.
---

Men ja. Hjemme hos Je. igår. Han så fantastisk ud. Mildt sagt. Eller okay, da jeg kom, var han næsten lige stået op. Men efter han havde været i bad, havde fået noget ordentlig tøj på og sat sit hår lidt, så det fantastisk ud. Dejlig solbrun kulør og lige præcis en perfekt længde år. Flere gange tog jeg mig selv i bare at kigge på ham. Åhh. Og blev helt trist, fordi jeg vidste det aldrig blev os to igen. Ikke bare fordi han var lækker, for det har han stort set altid været, men også fordi vi havde det bedre sammen end nogensinde før.
Men men men... Vi ved jo allesammen at disse besøg aldrig forløber problemfrit. Havde accepteret at vi ikke skulle være kærester eller være sammen igen. Han var vild med en anden, og sådan måtte det bare være. Og det fungerede også helt fint i starten, indtil at han begyndte at nusse mig. Kyssede mig. Sagde at jeg ikke kunne. At vi ikke kunne.
Je: Hvorfor ikke?
Mig: Fordi du er forelsket i Ls.
Je: Jeg er vild med Ls. Har aldrig sagt jeg er forelsket.
Mig: Jo Je. Det har du.
Je: Jeg er ikke forelsket i Ls. Altså Anne. Vi har ikke engang kysset endnu. Vi haft noget kørende i en måned nu. Tror du ikke vi ville have kysset, hvis det skulle blive til noget.
Mig: Det ved jeg ikke. Men du skal ikke sige sådan nogen ting til mig, hvis det alligevel ikke holder. Jeg var indstillet på at vi bare skulle være venner nu. Jeg kan ikke det her mere.
Je: Anne, du ved også godt at vi aldrig bliver bare venner.
Mig: Ja, men det gør det ederbankme ikke nemmere når du gør sådan nogen ting. Du skal ikke kysse mig hvis ikke du mener det.
Je: Hvorfor skulle jeg ikke mene det?
Mig: Fordi du, for 2 dage siden, sagde til mig at du ikke ville være min kæreste og at du var vild med en anden. At du var klar til at komme videre.
Je: Anne, der var vi jo uvenner. Du skal lade være med at tage alle de ting jeg siger, når jeg er sur, så alvorligt.
Mig: Det er lidt svært. Je, jeg gider helt seriøst ikke det her mere. Jeg gider ikke kysse dig, for at finde ud af imorgen at vi der ikke er noget alligevel. Det er sådan her hver gang. Jeg kan ikke mere.
Je: Hvorfor ikke?
Mig: Fordi vi bare skal være venner. Fordi jeg ikke kan blive ved med at kysse dig uden at det fører videre.
Je: Jamen så lad det føre videre. Må indrømme at jeg er rimelig forelsket i dig igen.
Mig: Du skal lære at styre dine følelser. De kører jo op og ned. Ved aldrig hvad du vil.
Je: Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg det er fordi vi ikke ser hinanden særlig tit. Jeg savner dig ubeskrivelig hver gang du er taget hjem. Men når vi så ikke ser hinanden mere end 1 gang hver 2. måned, så glemmer jeg det. Og så sker det her hver gang du kommer. Hvis vi så hinanden noget oftere, ville det være nemmere at få det til at køre ordentlig.
Mig: Det kan jeg da godt se. Men du ederbankme snart bestemme dig om du vil være min kæreste eller ej. Jeg kommer jo aldrig videre.
Je: Så bliv her.

Kan ikke huske hele vores samtale. Men synes faktisk vi kom frem til mange ting. Fornuftige ting. Og det sker sjældent. Ved ikke om jeg kan stole på ham. Er bange for at stole på ham. For han svinger bare så meget op og ned. Det er svært.
Men må indrømme det. Vi gik i seng sammen. Ja, igen igen. Dumme Anne. Sig det bare. Men puhh. Det bedste sex jeg har fået. For mine sex oplevelser kan jo ikke tælles. Hmm.
Men puuh. Det var fantastisk. Forstår ikke hvad han gør. Men et eller andet gør han.
Og det var dumt, det ved jeg sgu godt. Men han er svær at modstå. Især når jeg egentlig gerne vil. Men ved at det ikke er smart. Kan ikke lade vær.

Hader bare den måde min mor kiggede på mig, da jeg sagde, at jeg tog ind til ham. Den måde hun, uden ord, fortæller mig hvor meget hun har imod ham.
Det var ikke uden flere dømmende blikke, at jeg sagde at jeg ikke kom hjem for at spise. Hun kan bare ikke lide ham.
Hun har selv sagt til mig idag, at hun fortryder at hun lod mig blive derinde for at spise igår.
Mig: Hvorfor?
Mor: Fordi jeg bare ikke bryder mig om ham.
Mig: Han er altså god nok!
Mor: Det kan godt være, men jeg ved ikke. Jeg har fået et kæmpe antiparti overfor ham.
Mig: Det ved jeg godt.

Og det værste er, at jeg ikke engang kan være sur på hende over det. For ved at hun har ret. Eller i hvert fald ret til at have noget imod ham. Forstår hende godt. Det ville jeg nok også selv have hvis det var mig, der var mor til mig selv. Men vil bare så gerne have hende til at kunne lide ham, bare en lille smule.
Hun kommer til at hade mig, hvis vi finder sammen igen. Hvis hun finder ud af, at vi har været i seng sammen. Det gør hun ikke, det skal hun ikke. Må hun ikke. Puuh.

Det er aldrig problemfrit. Lort.
----

Skal igang med at læse old inden arbejde. Det her går ikke.

Take care..