Burde du ikke lægge ud med at fortælle dine egne tanker".

Karen Blixen skrev, at hensigten med livet er at fuldbyrde den idé Gud havde med at skabe os. Man behøver ikke at være særlig religiøs for at følge det råd. Vi er alle født med visse evner og muligheder, dem bør vi gøre vort bedste for at opfylde.

Kåemer

Jeg tror meningen med livet er, aldrig at stoppe med at være nysgerrig efter at finde svaret.

Og så tror jeg det handler om at give livet videre - ikke nødvendigvis med at få børn - men at man af sin egen sjæl, deler sine tanker, til kommende individer man møder - og giver dem, lidt af sig selv - og sit liv. Så de kan give lidt af mit videre til andre. Meningen med livet er at i er mig, og jeg er jer.


Bland

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

En Schopenhauer kunne have sagt omtrent (Jeg skal vogte mig for at tale om hvad han præcis ville sige!)
Man lever fordi man vil det. Denne vilje til liv skaber meningen i sig selv.

Så snart livet opstod, VILLE livet leve.

Jeg synes at en væsentlig del af meningen er at lære noget nyt.
I samme stund man slår øjnene op - og ørerne - dukker spørgsmålet op: Hvad???
Og man søger et svar.
Dermed mener jeg på den anden side at livet ikke har en mening forud.
Man må skabe en mening.
Men ikke alle har det så let at de orker at beskæftige sig med det. De har travlt med at overleve som det primære.
Først må man leve, siden kan man spørge hvorfor.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Se svaret i Bibelen

Knud

Ja, i Bibelen, det er en god bog - eller i anden god litteratur. Der findes mængder af gode bøger i verden (og mængder af dårlige) - Og så ellers lytte til hvad ens egen sjæl siger til en.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Meningen med livet er når punktummet skal sættes, at det føles det hele værd..

Jeg oplevede en nærdødsoplevelse i forbindelse med en hjerneskade. Da stod det mig fuldstændig klart, at det eneste, der betyder noget, er, hvordan vi har det med hinanden.

Så håber jeg at du helt er kommet over hændelsen. Du skriver i hvert fald perfekt. Det er vigtigere end om du har fuld styring på lilletåen.

Du er inde på et interessant emne: Hvad der sker på vort mentale plan, når vi bringes ud i tilstande hvor livets afslutning (uventet og for tidligt) truer.
Mange har talt og skrevet om mærkelige ting, der forrykker deres hidtidige syn på livet. De ser sig selv udefra eller meget andet.

Selv tror jeg at sådanne nærdødstilstande måske minder om visse epileptiske tilstande, hvor der kan opleves verdenssyn af enorme dimensioner. Ikke mindst forfatteren Dostojevskij har skrevet om disse fænomener, som var en del af hans eget og derfor flere af hans personers liv.

Min egen mening er at vor bevidsthed er et sent resultat af vor hjernes udvikling. Vor krop er ældre end bevidstheden. Meget ældre, og kroppens behov dermed ligeså.
Og derfor tror jeg at bevidstheden normalt kører efter en minimal ambition. Den er ikke mere "på" end nødvendigt for at støtte vort livs bevarelse.
Vi bruger ikke arme og ben mere end nødvendigt og vi sparer energi når vi kan. Når en ko tygger drøv, ligger den også helt afslappet på marken. Den springer ikke vildt rundt imens. For det kan de ikke bruge til noget.
Det er først i verdens yngre historie at vi mennesker bruger forstanden til at spekulere i ting der kan ændre vort livs vilkår, så vi ikke som skader og kraver hele tiden skal være på jagt efter den sparsomme føde der tilbyder sig.

Vi går i dagligdagen kun på vor hjernes "overflade." Derfor er det ikke underligt at vi i store kriser kan søge efter styrke og muligheder i sindets dybe grunde, der ikke er tilgængelige i hverdagen.
Men sådanne dyk i vore ukendte dybder kan føre til mange ting. Nogle kan opnå en helt ny livsglæde og tro på fremtiden (selv den efter døden) mens andre kan forvirres og måske skræmmes.

Det sidste skete for en del af de patienter der blev gjort til genstand for eksperimenter med LSD. Patienter fik på hospitalet LSD og blev så overladt til sig selv. Det sidste var meget uheldigt, for netop disse patienter havde behov for kontakt og venlig opmuntring.
Det vil man forstå, for hvis man ser at sengen er fyldt med slanger, har man så ikke brug for en der kan fortælle at det ikke er virkeligt?

Flere fik livsvarige skader. En fortalte at han havde set sin egen død og begravelse. Andre fortalte om ting der kan fortolkes som mindet om deres egen fødsel, som de ellers havde glemt.

Det er nok spændende at lege, når det ikke er en selv det går ud over!
Sådanne facistoide foreteelser har man ellers hørt nok om andre steder.
Det er vigtigt at samfundet forstår hvor sårbare vi er når hjernen rammes af traumer af psykisk eller fysisk art.