1984 et tilfældigt tal med dystre undertoner på grund af en roman skrevet for år tilbage. Navnet 1984 var vist ret tilfældig valgt måske var den blot skrevet som en fremtidsroman i 1948 eller hvad ved jeg, men forfatteren George Orwell formåede i denne roman at tegne et uhyggeligt portræt af en fremtidsverden, en diktaturverden, hvor alt og alle blev overvåget. Mange brugte da også tid på spekulationer over hvordan 1984 ville forløbe, var de dystre perspektiver i virkeligheden en forudsigelse eller var det måske blot uhyggelig underholdning?

1984 kom og gik, og der skete ikke noget. Verdens styggeste diktaturstater med USSR i spidsen side om side måske med Kina, levede i bedste velgående. Lederne mæskede sig på landets befolkning og alt og alle blev overvåget som i bogen, blot var teknikken måske anderledes end i romanen. Men et eller andet sted var kimen lagt til mange af diktatorernes fald. Internettet med grafisk brugerflade var endnu år ud i fremtiden, men en sæd var sået og groede til noget, der måske i fremtiden kan forhindre de værste diktaturer i at blomstre op på ny eller kan de?

Det var dog et udsagn, kan man sige, men lad mig uddybe. Digitalteknikken gik stadig i sine børnesko i forhold til den almindelig befolkning, men tekstbehandling af en rimelig kvalitet var på vej, og der blev forsket lidt i Internettet, skønt det endnu kun var for seriøse æggehoveder i højteknologiske ingeniørkredse.
Og dog alt skal starte i det små, men ingen, absolut ingen havde formentlig fantasi til at se den udvikling Internettet ville få, og dog er det et af de sværd, der er det kraftigste våben mod diktaturernes opblomstring, for er der noget diktatorer ikke ønsker, så er det oplysning om verden "udenfor" til den almindelige befolkning. Som eksempel kan jeg nævne at Sovjet havde kraftige jammere til at lukke vestlig radio og fjernsyn ude fra brugerne i deres eget land og de besatte stater i Østeuropa. Helt effektivt var det naturligvis ikke, men næsten.

I år fem efter det berømte årstal væltede så den ene efter den anden af Europas diktaturer og landkortene måtte tegnes om. I 2004 20 år efter blev flere af de tidligere kommunistiske vasalstater lukket ind i EU og en ny æra begyndte.
Digitalteknologien udviklede sig med den kendte rivende hast, og på en måde kan man sige, at eventyret om troldmandens lærling begyndte. Det var som bekendt lærlingen, der kom gruelig galt af sted, fordi han med sine manglende kundskaber ville efterligne sin herres kunster, og digitalteknikken har de kræfter, der skal til for at blive den nye troldmand, der kan tage magten, ført af teknokrater og et nyt 1984 scenario kan åbne en Pandoras æske af ukendte dimensioner.

Her skal humanisterne forstå at trække sværdet af balg og stå vagt om en fremtid, der kan blive uvis og ubehagelig i de forkerte hænder. Digitalteknologien er ikke blot noget med Pc'er og andet isenkram, det er også muligheden for at registrere og genfinde data fra store databaser. Det er muligheden for at lade det offentlige snage i alle menneskers gøren og laden på mange måder og ned i de mindste detaljer. For eksempel er det ingen kunst i dag at registrere alle telefonsamtaler og anden form for elektronisk kommunikation. Digitale kameraer overvåger den almindelig borger mere eller mindre åbenlyst, og hvis de gør noget forkert, kan denne registrering føre til en straf.

"Fint nok, du kan bare opføre dig ordentlig, så kan du være ligeglad". Helt rigtigt, der er blot det at vort demokratiske samfund bliver udvandet, når flere og flere kan registrere din gøren og laden uanset, om du har rent eller beskidt mel i posen. Et sted må der drages en grænse, og skulle der så være et par smuttere ind i mellem, må det forhåbentlig være muligt at afskrive det på en konto for humane fejlvalg. Jeg tror og håber, der er mennesker, der forstår at drage denne grænse og meget tyder da på det, vi skal blot være opmærksomme på dette og så glæde os over den ubegrænsede adgang vi har til Internettets mangfoldigheder og de mange teknologiske fremskridt, der er en følge af at digitalteknologien også kan spændes for menneskehedens plov og bruges til at berede en bedre og mere frugtbar jord for fremtidige generationer.

Her er computernes muligheder helt ubegrænsede, og en af grundene er sikkert, at fremsynede mennesker søgte at sætte nogle standarder inden for brugen af maskinerne. Her tænkes på styresystemer som Windows, standardiserede tekstbehandlingsprogrammer, regneprogrammer Internetbrowsere og meget andet. Jeg har gjort hele udviklingen med fra 1979, og jeg kan i dag få gåsehud ved tanken om, hvad der ville være sket, hvis man ikke havde fået disse ting systematiseret.

Ganske vist er der mange Bill Gates hadere, der rakker ned på programmerne fra Microsoft, men er det nu helt retfærdigt? Tænk på, at man i dag kan sende et elektronisk brev jorden rundt og uden videre blive forstået, fordi modtageren har en computer med et tilsvarende program blot på sit eget sprog. Tænk på, at de grafiske brugerflader, der er udviklede siden 1984, har været den direkte årsag til, at der i dag står Pc'er overalt også på private menneskers skriveborde, hvad enten disse maskiner så bliver brugt til leg eller alvor, har det, at de blev almindelige sat så megen volumen på produktionen af computere, at rigtig mange kan få råd til at købe dem og derved være med til at finansiere mere forskning i teknologien.

Jeg har i utallige tilfælde været ude for at skulle konvertere gamle dokumenter til nye styreplatforme eller nye programmer, og det er et arbejde, der efterlader en med en følelse af at have udført et arbejde, der var stort og besværligt og kunne være undgået.

Derfor er det også min bøn til nutiden at de ting, der registreres elektronisk i nutiden og gemmes til fremtiden også uden besvær kan forstås af fremtidens computere og læses af fremtidens mennesker ellers er vi ilde stedt. Hvis nutidens arkivarer blot er bevidste om dette og får gjort noget ved det i tide vil jeg føle mig tryg, men jeg er ikke helt sikker på det sker alle steder, og så må vi jo håbe at tingene bliver gemt på papir eller film til arkivarerne erkender problemet, får gjort noget ved det og navnlig får de økonomiske muligheder for at gøre noget ved det. Hvis alt dette sker: At det er menneskene, der styrer maskinerne til gavn for menneskene, så vil jeg være tryg, læne mig fortrøstningsfuldt tilbage og tænke på at den spire, der blev lagt dengang i sidste årtusinds andetsidste årti nu har forladt teen-årene og med rivende hast er på vej mod nye mål. Jeg frygter den ikke, men glæder mig til at se de kommende års udvikling, og nysgerrig - DET ER JEG.