1Vurdering af et menneske
Der er gået 38 år siden det skete, men i mange områder af verden ... [...]
Klummen
14 år siden
040 og 4 og færdig
Fuldmånen lyser i toppen af sceneriet. Nedenunder blinker i tusin... [...]
Klummen
17 år siden
0En heftig 50-års fødselsdag
I disse dage - for nøjagtig 50 år siden - var Budapest og Ungarn ... [...]
Klummen
17 år siden
0Brunch
Jeg har spist > 100 brunches i ind- og udland. Det skyldes flere... [...]
Klummen
17 år siden
0Bogforum
En journalist skrev inden den årlige bogmesse 2006 i Københavns F... [...]
Klummen
17 år siden
3Genkendelsens glæde
Man sidder midt i en koncentreret tankevirksomhed på et givent si... [...]
Klummen
17 år siden
0Flysikkerhed
Så skete det igen... næsten! Den efterhånden årlige mega-begivenh... [...]
Klummen
17 år siden
0Build-a-man
Overskriften relaterer sig ikke nødvendigvis til det stærke, smuk... [...]
Klummen
17 år siden
0August start og slut..
Den 8ende måned i året associerer altid til bestemte rutiner. De ... [...]
Klummen
17 år siden
1Opdragelse og udsalgstid for bamser
Jeg besøgte forleden et af landets største indkøbscentre - et var... [...]
Klummen
18 år siden
2Digital signatur
Lad det være sagt med det samme: Jeg har fra starten været tilhæn... [...]
Klummen
18 år siden
0Uge 27
Traditioner er for nogen trygge tilbagevendende begivenheder. Dag... [...]
Klummen
18 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Erik Hulegaard (f. 1949)
Din hårdtarbejdende webmaster har gennem (for?) mange år fulgt vejrudsigter i ind- og udland. Medierne har været fjernsyn, (kortbølge-)radio, internet samt diverse (halvfedtede) opslag på rejsebureauernes standard-info-tavler på centrale overnatningssteder.

Dagligt annammes informationer om dette uregerlige emne fra ind- og udland. Nogle gange har din webmaster i et (indrømmet!) sjældent reflektorisk øjeblik analyseret grunden til, at dette emne kan være så interessant.

Med hjælp af (nogle gange) ustyrlige satellitter er det muligt at forudse vejret i en given region omkring (en lillebitte) uge frem.

Vejr på TV
Dette medie egner sig med sin åbenbare visuelle effekt fremragende til at eksponere de mange vejrfakta fra hele kloden. Enhver TV-station med blot 10 cms båndbredde har en vejrudsendelse, ofte med en mannequin-lignende studieværtinde på den (rigtige?) side af de 40 år. Målinger - og det er der (for!) mange af - har givetvis afsløret, at (dårlige?) vejrudsigter glider nemmere ned, når de præsenteres af en seværdig feminin udgave af menneskeheden.

Jeg har tit tænkt på, om udsigten til kraftige lavtryk, haglbyger og kuling bliver mere behagelige, når de præsenteres af en lidt ældre udgave af Britney Spears i nedringet thaisilke emballage, end en højtuddannet, grånende, halvskaldet norsk meteorolog i samme habitfarve som lavtrykket og i øvrigt ivrigt gestikulerende med en pegepind.

Blot imellem os 2, kære læser, føler jeg absolut ingen forskel ved haglbyger og kuling.

Forskel udvises derimod på TV-vejrtjenesternes informationsflow. Trods studieværtens korrekthed uanset køn opleves mange steder i Europa en nærmest fornærmende knaphed på information i de tildelte minutter. Det er rart at kunne sige, at 1 af vores 2 "nationale stationer" har vundet flere internationale priser for deres vejrudsendelser.

Det forstår jeg godt, når jeg sammenligner de uendelige række af vejrudsigter, som mit livs kalender har været booket til i ind- og udland. En sjælden gang virker denne type vejrudsigter nærmest som om, at studieværten er midt i en manio-depressiv psykose i sin begejstring over effekten af opbygningen af et givet høj- eller lavtryk omkring de øde fiskebanker i Nordsøen eller som restprodukt fra en "kvindelig" orkan i Caribien.

Ct.

Ct.

Men underholdningsværdien til trods er informationen omkring temperatur og vejrtype de kommende 24 timer og noget længere frem altid - og jeg mener altid - klar og tydelig. Det er sådanne øjeblikke, at ens 4 hjertekamre opleves som et Dannebrogsflag af stolthed.

Vejret i gamle dage
Det er ekstremt få cpr-numre, der ikke mener at kunne huske bedre vejr og tydeligere årstider, da de var unge. Lejlighedsvis forsøger TV-stationernes meteorologer med billeder og grafik af "de go´e gamle dage" at tilbagevise denne (skrå-)sikre fornemmelse fra barndommen. Uanset de matematiske beviser lader de fleste individer sig ikke overbevise; oftest huskes en vanvittig lang og varm sommerferie hos moster Magda på Læsø i 50erne eller en isnende lang vinter med knasende, overbebyrdede statsisbrydere, skøjter i stedet for Ecco-sko og sne i 2. sals højde, når man begav sig af sted til "et nødvendigt mål" i vinteren 19XX.

Spå om vejret
Det er en tilbagevendende begivenhed at forsøge at spå, om det bliver en lang og varm sommer og/eller en lang og kold vinter. Talrige vejrdata indsamles fra diverse tilgængelige og mere eller mindre sammenlignelige statistikker, hvorefter sindrige computermodeller arbejder i døgndrift, så bit'serne flyver rundt i kontorer og studier.

Mange mennesker forsøger (igen og igen) at tilrettelægge ferierejser efter disse prognoser. Tidligere tiders flugt fra det gennemsnitlige danske vejr til mere eksotiske steder er i nogen grad blevet sat på stand by af tsunamier og orkaner.
For en del mennesker synes familieoplevelsen ved den fælles ferie at være mere tryg i og omkring en campingvogn på Samsø med udsigt (i godt vejr : ) for de langsynede (og hurtig mulighed for at komme tilbage..) til Sjælland, Fyn og Jylland.

Storm
Mine første 14 drengeår blev jeg klippet regelmæssigt i en salon på Frederiksberg Alle i København. Frisørmester Sørensen havde gennem årene klippet og barberet mange kunstneriske (og afvigende) personligheder, heriblandt en humoristisk herre med efternavnet Petersen. Det meteorologiske mellemnavn Storm kunne måske være grundlaget for hans undertekst til en satirisk tegning.

Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det!

En omskiftelig hilsen fra din Webmaster

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 02/03-2006 17:22 af Erik Hulegaard (ehu) og er kategoriseret under Klummen.
Teksten er på 690 ord og lix-tallet er 48.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.