Min fader havde købt et modem, og hvad dertil følger, og jeg var en pæn dreng. Altså, i ordets symbolske forstand! Den første aften, efter det hele var sat til, surfede jeg min første tur på internettet, som jeg den gang (fordomsfuldt) anså som en af de "nymodens" oplevelser, der ville gøre livet surt for bøger, lydbøger, oplæsning og al den slags. Altså, kort sagt, være en trussels mod alt det, jeg holder af. Men, jeg lærte, den aften, eller vidst rettere nat... at betragte internettet som en meget dygtig kollega, konkurrent ville nogen sige, men ikke som en fjende.
Det var så én ting! Da jeg nu sad dér, og skulle søge på et eller andet, begyndte jeg at søge på alle de erotiske emner. Jeg fik set mange morsomme... undskyld, spændende... emner, men det var først, da jeg nåede kategorien "bondage", at det lige sagde "PLIIIING!", oppe i mit hoved, og "SSSSøde ven, det er da hér, du hører til!" (Jeg tillader mig at være dus med mig selv, da vi jo, trods alt, har kendt hinanden i en del år, hi!). Jeg havde ellers, i mange år, været uden et erotisk ståsted, men nu åbenbarede der sig en helt anden side af Verden for mig. Jeg blev et mere afslappet menneske, og har været det siden... altså på DET område, hi!
Nå... Blandt de første sider, jeg så på, husker jeg "Bedroom Bondage", den nu nedlagte "Origpooh", og "Wolfibound". Sidstnævnte holder jeg stadig meget af, da jeg (jo) ikke er typen, der kan lide at se nøgne eller for den sags skyld torturerede mennesker. Jeg er vidst for blufærdig...? Nu vil jeg skynde mig at sige TO TING, nemlig at jeg naturligvis ikke har noget imod, at ANDRE ser på det, jeg er bare ikke selv typen, og at bondage eller SM (der er to SELVSTÆNDIGE kategorier) ikke behøver at handle om nedvurdering af det ene eller andet køn. Det beror helt på, hvad man selv gør det til! For mig er bondage ikke noget med at ydmyge sin kæreste. For mig er det mere role-play, i den forstand, at jeg synes at en kneblet og bagbundet pige ser sød ud. Da jeg stadig er jomfru, må jeg nøjes med at se, ikke! Men, man skal, vel at mærke, se, de har det sjov, når de er bundet, pigerne! De skal selv være med, og have magten, så de ikke føler sig misbrugt. Alt andet ville, efter min bedste overbevisning, var ubehageligt, OGSÅ for "tilskueren". Men, det er jo forskelligt...
Jeg kan, i øvrigt, tilføje, at jeg altså ikke ser hende bagbundet, blot fordi jeg ser en smuk pige. Der er, efter min mening, piger, det ikke passer til at være bundet... Men derfor kan de da stadig være både søde og pæne! Så fortvivl ikke. De fleste piger ER utroligt smukke, uanset hvad de så selv tror! Nå. Tilbage til "grundstenen"...
Denne første gang, jeg var inde på wolfibound.com, så jeg en af de smukkeste piger, jeg har set (de andre smukkeste piger, er mine kære veninder, hi!), nemlig Michelle. Fra dén dag af... øh, nat af... var jeg en evigt fortabt fan af dette vidunderligt charmerende og søde menneske, med en næsten overjordisk skønhed og helt FANTASTISK udstråling. Jeg har siden købte Wolfi's C.D.'er 4, 3 og 2 (altså indkøbt baglæns), og konstateret, at Michelle HAR den fantastiske charme, der lyser ud af fotografierne af hende! Hun virker så fantastisk SØD. De var så søde, medarbejderne, dér i 2000, at få hendes autograf til mig, så nu har jeg originalfotoet af mit yndlingsbillede hængene på mit værelse, med påskriften "Für Frederik von Michelle". SØDT! Nå... Inden jeg svømmer HELT hen, må jeg hellere se at komme lidt videre!
Jeg har, med denne lille beretning, først og fremmest forsøgt at få læseren/læserinden til at forstå MIT syn på bondage. Det er ikke en facitliste, der siger at "sådan skal alle, der er til bondage være". Vi er lige så forskellige som homoseksuelle, heteroseksuelle, sadister, masochister osv. Mange ville nok kalde mig heteroseksuel, men selv ynder jeg dén (selvopfundne) betegnelse, der hedder "bondageist".
Da jeg er et meget blufærdigt menneske, kunne De måske spørge, HVORFOR jeg nu skriver noget, der kan læses af hele Danmark, og i realiteten også folk i andre lande, der har lært sig dansk? Og mit svar ville så være: Det er simpelthen fordi jeg ser min erotiske orientering som en karakteristisk del af min personlighed. "Hvis man fjerner blot én brik i puslespillet, vil det ikke blive det samme billede.", som Mogens Frohn Nielsen sagde i sin Piet Hein-biografi "Mennesket Piet Hein" (citeret efter hukommelsen). Derudover har jeg altid beundret folk som (skuespiller m.m.) Klaus Bondam, der er meget åben om sin seksualitet. Jeg vil sikkert være nervøs for kommentarerne til denne "bekendelse", men jeg synes den SKAL ud. Bondagen er jo OGSÅ en del af mig!
En del, som jeg, ærligt talt, ikke vil undvære, og som jeg da, derfor, må stå ved!
...Og så siger tak for Deres opmærksomhed, og ønsker Dem al mulig glæde fremover, og håber, De vil skrive en lille kommentar, nu De har læst beretningen!