I år er 300 år siden at Isaac Newton fyldte 60 år. Og det mener jeg at det på én eller anden måde bør fejres. Det var ham der opdagede tyngdeloven - og den gælder jo stadigvæk. Min tyngdekraft er i hvert fald ikke blevet mindre med årerne. Så frem med kagemanden og de røde sodavander.
Isaac Newton blev altså født i året 1642 på en gård i nærheden af Grantham. Nu vil nogle måske spørge: Jamen hvor lægger Grantham. Hertil til kan jeg svare: Det ved jeg ikke - og det interesserer mig heller ikke. Tyngdekraften gælder nemlig både i Grantham, Grenå og Gilleleje. - Men til gunst for eventuelle geografinørder vil jeg prøve at finde ud af det inden jeg afleverer historien.
Efter sigende skulle Newton have opdaget tyngdekraften en dag han sad sin have og så et æble falde ned fra sit træ - som formentlig måtte have været et æbletræ.
Han tænkte derfor: Hvorfor falder æblet til jorden og ikke op i Himlen, eller til siden - eller måske bare bliver hængende? Hertil vil de fleste svare: Jamen det er jo på grund af tyngdekraften! Men den var jo endnu ikke blevet opdaget endnu. Og hvis man bare siger "tyngdekraften" har man i virkeligheden slet ikke sagt noget. Det forklarer lige så lidt som hvis man sagde at humørkraften var skyld vreden, glæden og depressionen.
Men han kom frem til at alle legemer havde en tiltrækningskraft på andre legemer. Tiltrækningskraften var afhængig af legemets masse. Både æblet, Jorden og New-ton havde jo en masse, og dermed en tiltrækningskraft. Men da Jordens masse jo var mange milliarder gange større en æblets, bevægede æblet sig mod Jorden og ikke omvendt. Og da Newtons masse også var meget mindre end jordens, for æblet ikke i ret af hans legeme, men faldt direkte til jorden.
Historikere, herunder postmester Sigmund Apfelfreund fra Nedre Sakskøbing, mener at det i virkeligheden var et pæretræ og ikke et æbletræ. En anden historiker Bimm Elim fra universitetet i Fürstendum mener at der ikke var tale om hverken frugtæbler eller frugtpærer, men derimod om en hestepære, som ved sit fald fra rumpen af en hest ude på gårdspladsen havde inspireret Newton. Dertil skal siges, at på nogle sprog kaldes hestens afføring ikke "pærer" men derimod "æbler" (jvf. det tyske "Pferdeapfel"). Men på grund af datidens stærke puritansk indstilling blev hesteæblet forvandlet til et frugtæble, og selve hesten til et æbletræ.
Alt dette er naturligvis ligegyldigt i den store sammenhæng - og er derfor medtaget her. Men tyngdeloven - eller loven om gravitation - siger, at tiltrækningen øges med massen. Vil det så medføre at en kvinde på 120 kg er dobbelt så tiltrækkende som én på 60 kg? - Ja, i visse tilfælde kan meget kraftige kvinder være yderst tiltrækkende, mens normalvægtige kvinder ofte kan være ligefrem frastødende - især hvis de sætter os mænd til at gøre rent og vaske op. Også kvinder kan tit finde en "bamsefar" yderst tiltrækkende - hvilket giver en del af os håb for fremtiden.
Men da Jorden jo vejer mange millioner ton, vil dens tiltrækning jo totalt eliminere selv den kraftigste sumibryders gravitation. Og vi må spørge os selv: Er denne tyngdekraft ikke en plage for menneskeheden? Hertil vil jeg sige: Jo, det er den! Men naturligvis er vi nødt til at have et vist mål af tyngdekraft for at kunne holde hos på Jorden. Ellers ville vi jo hurtigst blive slynget ud i universet uden vejr at snappe efter.
Men hvis nu tyngdekraften var som på månen - ca. en sjettedel af Jordens - kunne vil gå rundt på Jorden på letten fjed. Ja, vi ville kunne hoppe og danse. Kvinden på 60 kg ville veje 10 kg og hende på 120 kg ville veje 20 kg. Hvis man var ude at cykle ville det være langt lettere at cykle op ad bakke. At transportere en kasse øl fra købmanden ville være den rene leg - og hvis man var to kunne man spille bold med den. I blæsevejr ville vi derimod være ilde stedt. Men måske kunne man iføre sig en blydragt som kontravægt. På et værtshus ville det være let at være udsmider, idet de fleste gæster ville veje under 20 kg.
Nu er det ganske urealistisk at få Jorden tyngdekraft ned på 1/6, for det betyder at den også at den selv skal ned på 1/6 af sin nuværende vægt. Så det er ikke andet at gøre, at man selv må prøve at ændre sin egen tyngdekraft i nedadgående retning. Og ved visse øvelser med vægtstænger osv. kan man formentlig også øge sin evne til at modstå tyngdekraften. Men her kommer vi så til et andet problem, nemlig problemet med at tage sig sammen - og det er vel et problem, der altid vil eksistere uanset tyngdekraftens størrelse.
Jeg lovede vistnok tidligere at oplyse, hvor Grantham ligger. Men nu har jeg fundet ud af det. Det ligger i Lincolnshire, altså et grevskab i England. Hvordan man kommer til Grantham ved jeg ikke. Der går formentlig veje dertil, så man kan komme i bil. Hvis ikke man har bil går der sikkert busser og tog. Hvornår de afgår, bør man kunne se på internettet - eller man kan spørge én der ved besked. Men det mest agtværdige ville naturligvis være at bevæge sig dertil med tunge skridt.