Toiletmonsteret


6 år siden 3 kommentarer Noveller for børn/unge skolegang mobning humor

3Toiletmonsteret
Klokken ringede ud til pause, og alle børnene stormede ud af loka... [...]
Noveller for børn/unge · skolegang, mobning, humor
6 år siden
4Benægtelse
Regnen skyllede ned over hendes ansigt, og fik tøjet til at klæbe... [...]
Kortprosa · tabt lykke, smerte, vold
6 år siden
5Tv-alteret
Tv'et er familien Danmarks moderne husalter. Troligt hver aften s... [...]
Klummen · kultur, samfund
8 år siden
6Min usynlighedskappe
Under min kappe er der eventyr og magi · Her er jeg modig, og føler... [...]
Rim og vers · børn, ensomhed, mobning
8 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Maria Aagaard (f. 1985)
Klokken ringede ud til pause, og alle børnene stormede ud af lokalet. Det gjaldt om at være hurtig, hvis man gerne ville have gyngerne i pausen. Ivan tumlede op ad stolen og skvattede henover sin skoletaske. Penalhuset røg ned og blyanterne trillede udover gulvet. Fortumlet rejste han sig, og løb mod udgangen. "Ivan? "sagde lærerinden vredt. Tøvende vendte han sig, mens han holdt blikket mod sine sko. Ud af øjenkrogen så han det rynkede bryn og de nedadvendte læber. "Saml din ting op først" sagde lærerinden bestemt. "Ja, ja" sukkede drengen, og gik mut hen for at samle blyanterne op. "Nu får jeg da slet ikke no'en gynge" mumlede han.

Opgivende traskede han ud af lokalet, og gik ud til gyngerne på legepladsen. Han kiggede op mod de hujende piger og drenge, som gyngede højere og højere. Line standsede sin gynge og kravlede forsigtigt ned af det brede dæk. "Må-må-må jeg få den?" stammede Ivan, mens han ivrigt løb hen mod hende. "Næh! Det er min tur efter Line!" råbte Jan og skubbede til ham, så han væltede med fjæset lige ned i sandet. Igennem de tilsandede øregange, hørte Ivan de andre børn grine af ham. Da han rejste sig fra sanddyngen, så han hvordan flokken af ulveunger stirrede glubsk mod gyngestativerne. 'Øv jeg får nok ikke en tur!' Tænkte han og sjoskede hen til kolbøttestængerne, men pigeklanen havde allerede taget dem alle sammen, og kravlede rundt på dem som små abekatte. Han kiggede over mod den tomme sandkasse og sukkede dybt. "Sandkager. Hvor kedeligt!" mumlede han, men alligevel gik han tættere på for at undersøge hvad der var af skovle og spande. 'Måske kan jeg lave en sej bane med tunneller'? "Hey blegfis! Skal du lave mudderkage?" gnæggede den store 5. klasser bag ham, og lille Ivan sank en klump. Det var aldrig en god ting, når Bjørn kom forbi. Han var det allerfarligste dyr herude i junglen. "Na-na-neej" svarede Ivan. "Jamen godt så kan du være med i Bjørneklo Korpset " grinede Bjørn, men lille Ivan rystede på hovedet. "Hva' er du en bangebuks!" råbte Bjørn og alle børnene standsede deres højlydte hvin og skrål for at stirre mod dem. Ivan huskede den sidste der blev stemplet som bangebuks. Han var blevet dyppet i vand og sand, for derefter at blive hængt op i et tørrestativ. Ingen havde set ham siden. 5. klasserne havde højest sandsynligt ædt ham til morgenmad. Intet kunne være ligeså slemt som at blive dømt til at være bangebuks, så lille Ivan rettede sig op, trak brystet frem og spændte armene, mens han forestillede sig han var supermand. "Det er je-jeg i hver'fald ik'! " svarede han. Bjørn fik et lumsk smil på læben. "Så bevis det, stump!" sagde han. "Åååvkay" svarede Ivan, og gik med stiv krop hen til det store træhus bag legepladsen. Da han fik øje på alle de store drenge, blev hans pumpede arme atter til punkterede gummislanger. De lignede en klan af rovdyr klar til at flå deres næste offer. "Drenge! Jeg har fundet en ny rekrut til korpset" grinede Bjørn. "Jamen det er jo slapsvansen fra 2. klasse" protesterede Lars. "Ja, han siger han ikke er en bange buks" sagde Bjørn. "Nå, siger han det" lo Lars. "Stå ret! kommanderede Bjørn og drengene faldt ind på række, og gjorde honnør undtaget forvirrede Ivan. "Blegfis, følg ordren!" sagde Bjørn og skubbede ham ind på linjen. "Gi' mig 5!" råbte han, og pegede mod ham. "Øhm 5?" mumlede Ivan. "Ja, hvad tror du rekrut?" råbte Bjørn. "5 skumfiduser?" mumlede Ivan. "Nej, 5 armbøjninger din spasser!" råbte han. Ivan bøjede sin arm flere gange. "Ned på jorden!" brølede Bjørn. "Vis ham det, Kim! " råbte Bjørn. Kim smed sig ned og lavede 5 armbøjninger. "Sådan! Nu er det din tur" sagde Bjørn. Ivan sig ned og prøvede at løfte sig op i sine slatne spaghettiarme, men han ramte ned mod mudderet med et plask. Bjørn rystede irriteret på hovedet. "Rejs dig rekrut! For at være med i korpset skal man klare 2 manddomsprøver." sagde Bjørn. "Prø-prø-prøver?" stammede lille Ivan. "Ja, vi accepterer ikke skvatmikler. Du er måske en bangebuks alligevel?" gnæggede Bjørn. Lille Ivan rystede på hovedet og bed tænderne sammen. "Lars, gør klar til den første prøve!" kommanderede Bjørn. Lars tandsmil mindede om en løve klar til at sætte tænderne i sit bytte. Han trak en lang regnorm op ad jorden for derefter at lade den dingle foran Ivan. "Spis den!" sagde Lars med en ondskabsfuld glød i øjnene. Ivan rystede på hovedet. "Spis den så din tøs! Eller er du en bangebuks?" råbte Lars. Med rystende fingre tog Ivan den slimede orm fra Lars. Han betragtede hvordan den vred sig, og sank en klump. Forsigtigt åbnede han munden, og mærkede halsen slå knuder på sig selv bare ved tanken om at spise den. For supermand ville dette være barnemad, og hvad var en orm sammenlignet med at blive fortæret af 5. klasserne? Han lukkede øjnene og proppede den i munden. Smagen af jord og den kildende fornemmelse på tungen var uudholdelig. Hurtigt tyggede han på den blævrede orm, mens han forestillede sig den var lavet af vingummi og sank den. "Fy for den lede!" udbrød en af drengene. "Nå, ser man det! Du sgu slet ikke så bange af dig alligevel!" grinede Bjørn. Ivan mærkede hvordan halsen blev ved at snøre sig sammen, og han var lige ved at kaste op. "Så mangler du kun en prøvelse for at være med i korpset" sagde Bjørn. "Flere prø-prø-prøver?" spurgte Ivan nervøst. "Er du døv? Jeg sagde 2 prøvelser. Du troede vel ikke at sådan en lille bitte orm var nok? "grinede Bjørn, og så op og ned ad ham med et ondskabsfuldt smil. "Sig mig en gang blegfis, har du nogensinde hørt om toilettet i kælderen?" spurgte Bjørn. Ivan rystede på hovedet. " Når læreren siger vi ikke må gå ned i kælderen, er det fordi de gemmer på en dyb hemmelighed" sagde Bjørn. "En-en hemmelighed?" spurgte Ivan. "Ja blegfis, for ser du, der var en gang en skingrende skør fysiklærer, som eksperimenterede med forskellige kemikalier efter timerne. "Kemikaler? Hva-hva er det?" spurgte Ivan. "Det er giftige væsker, idiot!" snerrede Bjørn, og så betænkeligt op mod himlen. "Hvor kom jeg fra? - Jo, fysiklæreren blev virkelig skør af at sniffe disse dampe, og besluttede sig for at afprøve sine kreationer på skolebørnene. " Ivan sank en klump spyt. Det lød ikke som nogen god historie. Bjørn smilede skævt og fortsatte: "En dag efter skole besluttede fysiklæreren sig for at gøre sladrehanken i 2. klasse til sit offer. Han lokkede den lille fyr med sig ned i kælderen, og så hældte han sine kemiske blandinger i den lille fyr nede på toilettet." Bjørn gjorde en pause, og kiggede hen mod den skælvende Ivan. Han rømmede sig og fortsatte: "Ja og så skete der noget læreren ikke at havde regnet med. Drengen forvandlede sig nemlig til et kæmpemonster og rev knoppen af ham. " sagde Bjørn. Ivan krympede sig sammen ved tanken. "Næste morgen fandt pedellen til sin store rædsel et menneskehoved nede i toilettet, men han nåede kun ud med nød og næppe. Monsteret bor stadig dernede, og man kan af og til høre dens brøl hvis man går hen til kælderen" sagde Bjørn. "Det-det-det bare no'et du finder på" mumlede Ivan, og så hvordan det store slimede monster kravlede op ad toilettet for sit indre blik. "Tror du, jeg lyver? - Har jeg ikke ret drenge?" sagde Bjørn og pagten af vilddyr grinede. "Jo, det passer! Har selv hørt de høje brøl nede fra kælderområdet" sagde Lars. "For at blive fuldt medlem af Bjørneklo Korpset skal du på en mission ned til toilettet og skaffe et trofæ" sagde Bjørn. "Nej, nej. Det v-v-vil jeg altså ik' " stammede Ivan. "Så du er altså en bangebuks alligevel, hva?" brummede Bjørn og gav tegn til at de andre drenge skulle komme tættere på. "Du ved godt små bangebukse får buksevand - og mere til" sagde han og vred sine hænder, så de lavede en høj knæklyd. Rovdyrspagten stillede sig rundt om ham, klar til at springe på byttet. "Nej, nej. Jeg sk-skal nok gøre det. "mumlede Ivan. Klokken ringede ind til time. "Vi ses i kælderen i spisepausen, stump" sagde Bjørn og daskede til ham med et hånligt grin. Ivan styrtede tilbage i klassen. Aldrig havde han været så glad for at skulle have matematik. Måske kunne han bare blive herinde, og slippe for at gå ned til det uhyggelige toilet nede i kælderen. Ja, det var en god plan.

Klokken ringede atter ud og alle børnene tog deres madpakker frem. Det lugtede af vamle ostemadder og makrel i lokalet. Ivan var fastbesluttet på at blive indenfor og tog papir samt farveblyanter frem fra tasken. "Så børn, I skal ud at have noget frisk luft." sagde lærerinden. Unger styrtede ud af lokalet, undtaget Ivan. Han rykkede sig ikke en millimeter. I sit hoved så han hvordan menneskehovedet lå og flød nede i toiletvandet. Han skulle ikke nyde noget. "Det gælder også dig, Ivan!" sagde matematiklæreren med en bestemt tone. "Har fået nok luft for 100 år" svarede han og holdt blikket fastrettet mod papiret foran sig. "Jo, det skal du" svarede læreren, og trak ham op at stå. "Men... men" mumlede Ivan, men inden han nåede at se sig om, puffede lærerinden ham ud og låste klasselokalet efter sig. Ivan kiggede forvirret rundt i gangen, og så læreren gå igennem døren til lærerværelset. Måske kunne han gemme sig der, og slippe uden om 5. klasserne. Inden han nåede at tælle til 10 stod Bjørn og hele Bjørneklo korpset rundt om ham. "Hvor tror du, du skal hen, blegfis!" spurgte Bjørn, og tog fat i hans krave. "La' mig være!" udbrød Ivan. "Hør her! Enten udfører du din mission ellers er du dømt til at være bangebuks, og få buksevand resten af dine dage!" truede Bjørn. Modvilligt nikkede lille Ivan og gik med dem hen til trappen som førte ned i kælderen. Han kiggede ned ad den mørke trappegang, mens benene skælvede under ham. Hva' venter du på" sagde Lars og skubbede til ham. "Hey! Det er mig som bestemmer. Vi går alle derned" brummede Bjørn. "Ej, helt ærlig mand" protesterede Lars. "Du er måske også en bangebuks?" spurgte Bjørn. "Nej, selvfølgelig ik!" svarede Lars. "Godt, vi går alle derned, og sikrer os stumpen går hen til toilettet, okay?" vrissede Bjørn. Ivan klamrede sig til gelænderet, mens han bevægede sig længere ned i løvens hule. Da de nåede ned forenden af trappen, kiggede Ivan hen af den mørke gang. "Toilettet er dernede for enden. Gå så!" hviskede Bjørn og puffede til ham. Forsigtigt listede Ivan sig afsted. Hvis han var stille nok, vågnede monsteret måske ikke. Med ét ramlede han ind i væggen, og udbrød et højt: "Av!" Hvad laver du, tumpe!" hvæsede Bjørn bag ham. Ivan famlede efter væggen, og stillede sig helt op ad den. Han forestillede sig han var en mester Ninja, som lydløst sneg sig hen mod sin fjende. Igennem nøglehullet, så han lyset var tændt. "Kom nu din snegl!" hviskede Bjørn henne fra gangen. Ivan bevægede helt hen til døren, og lænede sig tøvende ind mod nøglehullet. I det samme så han en skikkelse bevæge sig, og pressede sig ind til væggen ved siden af døren med et gisp. Pludselig kom der en høj knirkelyd inde fra rummet og det gibbede i Ivan. "Hvad var det?" mumlede Lars, men ingen af de andre drenge sagde noget. Den pibende raslelyd blev højere. "Kom nu!" hviskede drengene henne ved trappen. Med rystende hånd rakte Ivan ud mod dørhåndtaget, og tøvede et øjeblik. Den fæle lugt af tis borede igennem hans næse. Der blev helt stille igen. Hvis han nu var hurtig som en Ninja, kunne han måske få fat i en ting og skynde sig væk. Forsigtigt trak han ned i håndtaget. En ækel mumiehånd kom til syne i dørsprækken og bæstet gav et højt hyl fra sig. "Shit mand, det er et genfærd!" skreg 5.klasserne og styrtede op ad trappen med halen mellem benene. Ivan væltede forskrækket hen i hjørnet lige ved toiletdøren. I skæret af lyset fra toilettet, så han hvordan de krogede fingre åbnede døren mere og mere. Han pressede sig længere op af væggen, mens han så hvordan monsteret med svajende skridt kom tættere på ham. Det strakte sine bandagearme ud mod ham, og i et kort glimt fik han øje på de mørke pupiller bag de flænsede trevler. Den ville helt sikkert æde ham! Mumien udstødte en dyb brummen og stormede ud af døren. For derefter at ryge over mod Ivan. Den greb fat om hans trøje, så de begge røg ned mod jorden. Ivan skreg i vilden sky, mens han spjættede med arme og ben for at slippe fri af dens greb. Han ramte uhyret lige i hovedet, så den udbrød et højt hyl. Han skyndte sig op på benene, men faldt henover de løse bandager, og landede lige ovenpå bæstet. "Stop, stop. Lad mig være!" græd mumien med en lys barnestemme, og Ivan flyttede sig forskrækket. Toiletdøren stod på vid gab og Ivan så hvordan toiletpapiret gled ned ad drengen. Til sin store overraskelse gik det op for ham at det var bangebuksen. "Hva-hvad laver du hernede?" gispede Ivan. "Du ik' en 5. klasser?" svarede drengen. "Na-na-nej. Jeg har går i 2." svarede Ivan. " Pyh, jeg troede lige de havde fundet mit gemmested" sagde drengen. "Hvad foregår der hernede" lød det oppe fra trappen. Det var Ivans lærer. Begge drenge kom på benene og gik hen mod trappen. "I må slet ikke være hernede" skældte hun. "Det var Bjørn og de andre 5. klassere! De tvang os!" udbrød Ivan. "Nå, gjorde de det. Jeg må vist hellere tage en lille snak med dem" sagde læreren betænkeligt. "Se så at komme herop!" sagde hun bestemt.

Drengene gik sammen med læreren op til legepladsen, hvor lille Ivan pegede hen mod træhuset. "Bliv her!" sagde hun og gik. "Hvorfor har du blå mærker" spurgte Jan, og pegede mod Ivan. Jeg har været oppe at slås med en mumie nede på det hjemsøgte toilet" sagde Ivan. Flere børn stoppede med at lege og gik hen mod Ivan og bangebuksen. "Du lyver!" sagde Jan. "Nej, den er god nok. Han reddede mig" sagde bangebuksen. "Nørj" udbrød flere af børnene. "Se selv! Det er rester af mumien som overtog min krop" sagde bangebuksen, og trak det sønderevne toiletpapir frem. "Var det ikke uhyggeligt!" spurgte Line. "Jo, selv 5.klasserne flygtede" sagde Ivan. "Øj, så har det virkelig været uhyggeligt og farligt" udbrød Line.

Resten af ugen sad alle 5.klasserne oppe på lærerværelset og kukkelurede. Alle børnene grinede da de gik vinduet, hvor de sad. Lille Ivan var blevet den nye konge af junglen ude på legepladsen, og sammen med sin nye legekammerat Frederik fik de masser af gyngeture i pauserne.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 04/04-2016 21:23 af Maria Aagaard (maraja85) og er kategoriseret under Noveller for børn/unge.
Teksten er på 2482 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.