Ella bryder tavsheden: "Læser I lidt?" Hun retter på sine briller.

"Nej, ikke særlig meget for tiden," siger jeg: "Men det kan være, det vender tilbage en skønne dag."

"Jeg får heller ikke læst noget, andet end det der står i tabloidaviserne på nettet," siger Peter.

Louise tager en tår rødvin: "Jeg er i gang med en krimi, men synes den er rodet, fordi der er for mange personer med."

"Nå hvad er den for en krimi?" spørger Ella interesseret.

"Det er en lidt ældre krimi jeg fandt i genbrugen. Den hedder 'Djævlens ansigt'. Det er en slags forsættelse til 'Skrig under vand' som jeg købte jeg brugt hos Saxo. Det er makkerparret Øbro og Tornbjerg der har skrevet bøgerne. Hvis du spørger mig, så var etteren klart bedre, og jeg tvivler på at jeg får læst de andre i serien efter bind to."

"Så er det godt at der er rigelig andre bøger at vælge imellem," siger Ella.

Pludselig skoggerlo Ella så meget, at hun snortede, men på en charmerede måde.

"Hvad er det som er morsomt?" spørger Louise mens vi alle ser på Ella.

"Forstil jer at være standet på en øde ø med kun en bog, og den stinker bare, fordi den er så dårlig." Hun ler over sin fantasi, mens vi andre bliver smittet og får et smil på læben.

Vi bliver færdige med at spise og er enige om oprydning. Opvaskemaskinen bliver sat i sving og tv'et bliver atter tændt. Mere rødvin skænkes mens snakken går. Ella smugkigger på mig en gang imellem og smiler til mig når hun bliver taget i akten. Peter og Louise kigger også på hinanden og smiler i det skjulte. En time senere sætter vi os atter til bords for at indtage ris a la mande, hvor Peter får mandlen og gaven. Gaven er et eksemplar af Svikmøllen. Der bliver igen ryddet af bordet og vi forsætter snakken og hyggen med tv'et i baggrunden på lav lydstyrke. Så kommer der gang i gaverne som ikke tager så lang tid fordi vi kun er os fire, og aften rinder uden varsel mod slutningen.

"Nå, det er ved at være sent," siger Peter og undertrykker et lille gab inden han forsætter: "Tak for god mad og hygge."

"Ja jeg tror også misserne derhjemme gerne vil have noget mad," siger Ella: "Men tak for god mad og godt selskab."

"I kommer vel i morgen til julefrokost ikke?" spørger Louise: "Eller har I andre planer?"

Peter smiler: "Næh jeg har i al fald ikke nogen planer, så jeg kan godt komme. Hvad tid skal vi sige?"

"Hvad med klokken et om eftermiddagen?" foreslår Louise.

"Det lyder fint," siger Peter.

"Hvad med dig Ella?" spørger jeg: "Kan du komme i morgen?"

"Tjoh, det kan vi godt sige. Jeg skal alligevel kun sidde derhjemme," siger hun.

"Fint, så skal jeg nok finde nogle sild frem," smiler Louise.

"Og øl," siger Peter.

"Og øl naturligvis." Louise smiler tilbage til ham.

"Kom godt hjem begge to," siger jeg da de har fået sko og overtøj på.

"Ja, vi ses," lyder det fra dem begge og varmen i lejligheden står næsten på standby.

Ella ved ikke rigtigt om hun skal kramme eller give hånd, men overgiver sig til alle efter et kram med Louise. Om det var vinen der havde gjort sit indtog eller medmenneskelighed, der havde vist sit ansigt var uvist, men alle virker glade.

"Tror du Peter kunne lide Ella?" spørger jeg Louise ude i køkkenet. Hun er ved at tømme opvaskemaskinen.

"Hmm," mumler hun: "Jeg tror nu mere hun kunne lide dig."

"Hvad skal det sige?" Jeg vender hovedet, og kigger på hendes baghoved.

"Du må da have lagt mærke til hvordan hun i smug kiggede på dig, eller opfangede du ikke det? Hun så dårligt nok på Peter."

"Jeg tænkte at hun bare var lidt genert du ved."

"Det er hun skam også, men tænk over det engang."

Mine tanker forrådte mig. Det var ikke meningen at Ella skulle falde for mig, men for Peter. Havde jeg gjort noget forkert, opført mig forkert eller noget siden det var gået sådan? Jeg kunne ikke tro mine ørers sladder. Ella var sød, det var ikke det, men det var bare... uventet. Desuden var jeg jo sammen med Louise.

"Jamen hun ved da godt at du og jeg er sammen."

"Derfor kan hun vel godt have et crush."

Et crush. Det var ikke lige det jeg efterlyste, i hver tilfælde ikke med mig som center.
   Tankerne hvirvlede rundt i hovedet på mig. Den aften fik jeg besvær med at falde i søvn.