Utroskab er noget værre rod, det giver satme ballade...
Specielt hvis man ikke er enige om det. Man sårer sin partner uanset hvor fuld man var...

Sex og forhold kæder jeg ikke sammen, at ligge og banke søm i konen er sgu ikke en kærlighedserklæring ...Det er en drift, det er mig der skal sprede min sæd mest muligt så jeg kan viderebringe mine gener. Nuvel kan et forhold reddes med sidespring feks pga manglende lyst til sex fra en af parterne synes jeg det er en god idé såfremt selve forholdet er værd at redde, man kan jo sagtens have det godt sammen uden at dyrke sex, man kan jo også bare lave en bunke...så er der ingen der bliver snydt.

hvorfor mister man tillid til sin partner "bare" fordi der har været et sidespring, min kærlighed bliver ikke mindre af hun har været ude og ride et andet sted, et det stoltheden der får et knæk? Er det fordi det går op for en mand ikke direkte ejer den anden? Og at den anden faktisk kan tænke selvstændigt

Jeg snakker meget med min afrikanske ven om det. De har et helt andet syn på forhold sex børn osv, han må gerne, og hun snakker om det fordi hun kun har prøvet ham ...deres kærligheds bånd virker stærkere og der skal mere end sidespring til at skille dem af. Når Yves snakker om utroskab er det naturligt, han omtaler det nærmest som nødvendighed for at opretholde sin mandlighed, det er en del af naturen gang ...Ja det er sgu nærmest en hel kunst at lytte på hans farverige forklaringer.

Samvittigheden slider en op, bærer man rundt på hemligheden med utroskab ødelægger det en, såfremt man har samvittighed og det har de fleste, den kan vlre mere ødelæggende end hvis sandheden kommer frem

Skal båndende smides? Aner det ikke, man skal ihvertfald være åben overfor problemstillingen

Hvad siger din ven så til hustruens nysgerrighed på andre mænd?

I Jydske lov stod der, at var en soldat længere end 7 vandløb væk fra hjemmet, så var der frit slag.

Under 2. Verdenskrig havde de tyske soldater feltbordeller med undervejs.

Mht. Tillidsbrud handler det måske mere om bedraget og løgnen, mere end knalderiet i sig selv.

Hvis det lå åbent for enhver, ville det måske også være mindre attraktivt?

Der må nødvendigvis også være andre parametre der spiller ind i forhold til, hvorfor utroskab ofte betragtes som syndigt eller som et brud på sikkerheden. Det kunne jo også være en del af vores ur gener, at sikre freden i flokken og derfor betragtes som Et no go for mange!
Jeg er nysgerrig!

Vi kender nok alle nogle situationer, hvor den lystige forbrydelse blev til så stor en smerte for den anden, så det ikke var til at bære.
Jeg kender nogle, hvor det kostede livet. andre er blev til alvorlig, livsvarig, psykisk skade.
Jeg er sikker på, at de fleste kender slige oplevelser.

Jeg kan godt mærke på ham at det ikke er det fedeste, men på sin helt egen underlige måde accepterer han det er sådan. Han ved hun ved hvor hjem er.

Det er muligt at det "forbudte " gør det mere attraktivt dog tror jeg ikke selv på den teori. Den virker for søgt. Menneskets drift er større end det.

Hvis vi snakker om at det er en naturlig drift ...Ja så er det jo naturligt og burde ikke skabe ufred i flokken.

Vi er opdraget/lært det er nogo. Vi kunne også have lært det modsatte, ville man så sige troskab er nogo?

Vi har i øvrigt et system/samfund som er mere attraktivt som single kontra forhold, det fremmer ikke ligefrem troskab.

Man kunne jo begynde med at omdefinere udtrykket "utro". Almindeligvis betyder det, at bolle udenom. I min ordbog betyder det, at man bryder de løfter man har givet. Har man lovet kun at bolle med den eneste ene, må man selvfølgelig holde det. Men når det bliver taget for givet at når man er i et parforhold, så har man automatisk afgivet sådan et løfte, selvom man ikke har nævnt det med et ord, så duer det ikke. Løfter, og især da løfter der binder en for livet bør man afgive bevidst og ikke automatisk.

Man kan udmærket leve sammen med en partner hele livet, og have andre, uden at være utro.

Kåemer
.

Vel. Det er meget vigtigt at sætte sig i medmenneskets situation i forhold til ens handling. Ønsker vi medmenneskets lykke som ens egen?
Det gælder og så i u/troskab.
Som jeg forstår Bibelen, blev de 10 Bud "vedtaget" på Moses tid. Men alligevel, når vi følger udviklingen i Det Gamle Testamente, så er kvinderne og trælkvinderne en del af mandens lovlige ret. Det 6.Bud mod hor påvirker tilsyneladende ikke det standpunkt.J

eg har hørt nu tidens jøder bekræfte deres holdning med: jamen det har Abraham sagt. Men Abraham var i sin gode ret, til at føre slægten videre med en trælkvindes hjælp.
Han behøvede ikke at forføre hende. Hun var jo 00hans ejendom. Så jeg holder stadig på, at sandheden/holdningen findes i en udvikling - f.eks som kristendom ændrer jødernes tro.

Ja, vel jeg ved godt at den nuværende jødedom med eksemplet Israel stadig holder på Det gamle Testamente; men hvordan får de det til at gå op i forhold til nutiden?

Ja det er jo et vældig spændende spørgsmål. Kunne du uddybe dine tanker bag, Engbo? Jeg mener der er mange perspektiver på den sag som ikke er helt så enkel endda.
Camilla

Jeg tror, Engbo, at de meget religiøse folk holder fast i gamle dogmer, for havde man ikke dem, så havde man jo intet!
Og mange har tendens til at mene at jo ældre et dogme er desto rigtigere er det. Det gælder nok for utroskab, omskæring og svinekød.
Jeg vil også mene at Abraham har gjort hvad man på den tid har ment var praktisk, muligt eller rationelt.

De gamle religioner mener uden tvivl, at fjerner man fundamentet på et hus, vil det styrte om og tilintetgøres.

Hvis mennesker har haft tvistigheder om en sag, har man fundet det godt at kunne referere til et regelsæt, der udtrykker samfundets/kirkens/Guds holdning til sagen. Underforstået, at hvis du således går imod mig, går du også imod samfundet/kirken/Gud osv.

Og sådan er det med alle love og regler.
Jeg mener ikke at man generelt skal relativere alting. Det er visse ting hvor en vis koncensus i samfundet er til de flestes gavn.
Regler omkring utroskab har vel handlet om at hvis en mand får lyst til en ny kvinde, så svigter han sin første kone og måske hendes børn. Og det kan man jo ikke have i en verden hvor kvinden ikke selv kan forsørge sig og sine børn.
Man har nok desværre skelnet imellem mænd og kvinder. For kvinden handler det om ret til at blive forsørget, for manden, hans forfængelighed og ejerskab til kvinden.

#52 Camilla. Uddybe mine tanker?
Når jeg skriver er det da også for det samme. Jeg vil gerne vide , hvad andre mener. Jeg husker fra min barndom i skolen og i ungdommen, der på min egn var stærkt påvirket af Indre Mission.

Det gik sent op for mig, at en lære vi fik om Abraham, var da Guds udsending fortalte, at Sara skulle føde på trods af, at hun var 90, at sådan stod det heller ikke.

Jeg har hørt en af de troende gå på talestolen og fortælle at hans datter, nu på realskole, fortalte at læreren der havde sagt, at det kunne ikke lade sig gøre. "Men jeg sagde også til min datter, at når det står i Bibelen, så passer det." - sagde den troende.
Underligt at hverken mødets taler eller andre af de frelste ikke fortalte historien om tjeneste pigen. en typisk klasse historie.
Jo, jeg synes at jødernes (her mens de troendes)Har historisk gennemgået det som vi ofte ser i historien. Jøderne var trælle og gjorde oprør mod deres undertrykkere. På mange måder blev de selv undertrykkere; men igen på Romerrigets betingelser.
Kristendommen brød med den udvikling og slog fast at budskabet om fred var rettet til grækere, romere såvel som jøder.
Det er det, som jeg i korthed, mener med at sandheden godt nok er konkret; men også fremstår i en udvikling.
Vi har set undertrykkende stater, hvor diktatoren bruste af hovmod; men endte ynkeligt sammen med sine medløbere og uskyldige.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på magtforholdet, som du beskriver Dino. Du går så udover de religiøse dogmer og tilføjer yderligere en ting. Nemlig mandens forfængelighed og ejendomsret over kvinden. Jeg tænker, at der ligger en sandhed, der stadigvæk er bestående i denne grundfølelse. Men samfundssyn, menneskesyn, religiøse tilhørsforhold har forandret sig og ikke mindst ligestillingskampen, er jo efterhånden en global sag. Der kæmpes på alle mulige måder for, at kvinder globalt, kan få lov til at bestemme over egen krop, med rette, men det er der bestemt både mænd og kvinder, der ikke er enig med mig i, grundet religiøse overbevisninger, som du Dino også er inde på. Så vi er langt fra målet, men ikke her i landet.
Dog er muligt, at netop denne oldgamle ejendomsret som ingen mand længere tør sige højt, at han føler. (Det ville ihvertfald kræve, at han havde en stærk psyke og fysik!) stadigvæk spiller en væsentlig rolle.
Lige som det for kvinden stadigvæk spiller en væsentlig rolle, at manden er en mand. Hvad det så efterhånden har udviklet sig til at være, er jeg ikke helt klar over.
Men der ligger vel den samme grundfølelse i manden den dag i dag, at den kvinde han har valgt og hvis han er heldig, at hun også har valgt ham, er hans helt og holdent. Jeg oplever ihvertfald mange mænd være meget private omkring deres hustru. De udleverer simpelthen ikke detaljer om deres guldæg, for så ville hun jo blive en del af en fælles mandebevidsthed og det ville være for risikabelt.
Det er i øvrigt en detalje ved mænd, som jeg godt kan lide, da vi kvinder jo har en tendens at tale mere bramfrit og slagfærdigt om vores mand, når vi er i et trygt kvindeselskab. Til en hvis grænse naturligvis.
Så er der forfængeligheden og den skam, der følger, hvis man som mand er blevet gjort til hanrej. Nogle mænd formår at rejse sig, tilgive og finde ny kærlighed i livet, hvor andre igen, bruger resten af deres liv på at dvæle i afstumpet bitterhed, som er forfængelighedens pris.

Nuvel, det er magten der er interessant. Retten til magt. For selvom vi har udviklet og alt det jeg nævnte før, så kan det måske netop være de gamle dogmer og rester af kristne samfundsbestemmelser, der stadigvæk dikterer vores syn på, hvorfor utroskab er så forfærdeligt, ikke blot for det enkelte menneske, men også i det moderne samfundssyn. Jeg tænker også, at romantikken, har fremelsket kærlighedsidealet som det højeste.
Problemet ved dette ideal, er dog, at det på ingen måde kan honoreres af mennesket, fordi vores natur og ego slet og ret, arbejder imod forestillingen om et romantisk ideal.
Men magten er i spil på mændenes side. For kvindernes vedkommende er det måske mere bedraget og svigtet ved at blive ladt i stikken som hustru og mor. Det er en falliterklæring, fordi den forventede opgave ikke blev løst tilfredsstillende, hverken som redebygger eller kvinde. Hvorfor skulle han ellers bedrage?
Kvinder spørger jo ofte sig selv. Hvad gjorde jeg forkert? Det tror jeg ikke mænd i samme grad gør. Det er en fordom:-)
Camilla

Så vidt jeg kan se, er det JV Jehovads Vidner, der klarest holder på de gamle dogmer. Jehovad som den øverste, så mand kvinde og barn. Sådan er det styringen opdelt - lidt til forskel for andre "retroende" kristne, der begynder med gud konge fædreland og ellers samme række følge. "Ingen døgnets flaner, rent fra bog og nål fromme stærke kvinder. Det er kampens mål." Men de forsvarer sig med, at det er ingen problem - ingen undertrykkelse.

Men de glemmer at opdelingen ikke er praktisk; men en straf til kvinden: "Fordi du gjorde det skal din mand være din herre osv."