Der er mange ting til i verden. Lad mig til en begyndelse bare nævne postkassen. Det var den første ting jeg kom i tanker om, da jeg tænkte på at der var mange ting i verden. På postkasserne står der "Postkasse" - så kan man ikke tage fejl. Men der står ikke "brev" på det brev man lægger i postkassen.
Nu ved man jo godt at et brev er et brev. Men der da man ting, som vi ikke ved hvad hedder, og som der alligevel ikke står navn på. Tænk bar på en engnellikerod eller en grønirisk - og alle de andre dyr og planter. Selv kender jeg ikke navnene på ret mange. Det er også derfor at mine historier ikke foregår ude i naturen.
Der står også navn på min støvsuger, men ikke "støvsuger", derimod NILFISK. Men jeg har dog ikke tænk mig at tilberede den på panden. Jeg HAR faktisk en NILFISK. Den er 25 år gammel, men så god som ny ... !
Der er også mange navne i verden: Hansen, Pedersen, Frederiksen og Møller - samt Henrik, Susanne og Hanne. Men hvorfor er der så mange, der hedder Hansen, Pedersen, Frederiksen og Møller - samt Henrik, Susanne og Hanne - når der er så mange andre navne man kan gøre brug af: Urban, Ottilia, Sibylle, Wroblewski, Hørup og Naddibulla? Jeg kunne fx godt tænke mig at hedde Hwitz Knabeltjz. Men det må jeg ikke for min mor.
Af bynavne foretrækker jeg Habaranda. Det ligger i bunder af den Botniske bugt. Men om der er noget ved byen som sådan, ved jeg ikke. Derimod kan jeg godt lide Prag - men så skal man også sige "Praha". Det er der mere grin ved. Navne som Vladivostok, Jekatarinenburg, Kualalumpur og Kollemorten er nu også dejlige at tygge på.
Men for at vende tilbage til postkassen er der også andre typer kasser: Pengekasser, cigarkasser og kokasser. Sidstnævnte er meget store, da de skal kunne indholde op til flere køer. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan vil skal få fat i elefantkasser - for ikke at tale om kasser til blåhvaler. - Derimod er kasser til mennesker ganske overskuelige. Og de fleste af os ender i sådan én.
Jeg er faktisk meget glad for at der er så mange ting til. Det er det, der giver livet værdi. Tænk hvis der slet ikke var noget til. Altså, at der slet ingenting var overhovedet. Det er svært at tænke på. - Min hjerne har faktisk lige slået en kolbøtte af samme grund, så nu har højre og venstre halvdel lige byttet plads - .
Men tænk hvis der nu kun var én slags ting i universet. Det kunne fx være rødbeder. Men hvad ville disse rødbeder da være godt for. De ville hverken kunne finde til et forkostbord - eller middagsbord med hakkebøf. De ville ikke kunne finde noget glas at blive syltet i - kort sagt ville de føle sig meget ensomme.
Oprindelig har der også kun være én slags ting i universet. Og så var det endda samlet i ét enestes punkt, der var på størrelse med kvadratroden af et brintatom. Her kan jeg heller ikke følge med, og min hjerne har slået en ny kolbøtte - så nu er den helt på plads igen. Så kom DET STORE BRAG, og hele molivitten gik i gang. Men det varede vist 300.000 år inden det første brintatom blev dannet. Og af brintatomerne opstod der så nogle større atomer, og sådan blev det ved indtil der var 92 atomer. Jeg kan ikke huske dem udenad. Mer der er fx helium, fluor, guld, sølv, jern, uran, iridium - - - - - - øh! Og så videre!
Og så skete der det, at atomerne viklede sig ind i hinanden i nogle sammensætninger, der kaldes molekyler. Og de blev så til jord, sten, luft, vand, sand og strand. Men det sjove var, at der var nogle molekyler der gik sammen og blev til nogle små levende dimser. Og disse små dimser udviklede sig så igen til blomster, træer, dyr og mennesker. Og det er netop det jeg synes er så sjovt og spændende: At der er så mange forskellige blomster, træer, dyr og mennesker. Det er jo ganske tankevækkende, at der i begyndelsen kun var én levende dims - og der så ud fra den levende dims er kommet så mange, mange forskellige dyr og planter. Det er meget overvældende at tænke sig, at vi er familie med den lille bogfinke uden for vores vindue - og det træ den sidder i. Igen må min hjerne slå en kolbøtte. Men denne gang tog jeg selv turen med rundt, så der skete ikke noget.
Der er godt nok kun én slags mennesker, nemlig homo sapiens. Men de har til gengæld lavet så mange forskellige ting, der er i verden: Pyramider, negerboller, politirapporter og vandcykler. Men de har også opfundet bogstaver og skrevet bøger. Og de har skabt religioner, filosofi og videnskab. - De kan også lave rumraketter, der kan flyve til månen. Det er godt nok længe siden. Men så har de også lavet en førerløs rumraket, der selv kan finde vej til Mars. - Og jeg som kun kan køre ti meter på min cykel uden at styre - . Jeg kan blive helt svimmel af at tænke på det. Men der var nu også engang, at jeg kom til at køre i grøften og slå min skulder.
Der er også nogle, der gerne vil vide hvad meningen med alle de ting er. Og så laver de religioner. Og hvis man har en religion, kan man altid finde ud af, hvad meningen med tingene er. Selv har jeg det helt omvendt: Hvis der ingen ting var, var der heller ingen mening. Og en religion er heller ikke noget jeg ligefrem søger efter hver dag. Men det er da sjovt med alle de forskellige religioner: Islam, baptistme, russisk ortodokse, hinduisme, buddhisme og kungfutianisme - det giver jo arbejde til en hel masse mennesker.
Der er godt nok mange ting til i verden. Men der er alligevel flere ord end der er ting, For de mange sprog gør jo, at hver ting har mange forskellige ord. Og det er da så sjovt og pudsigt, at jeg ikke kan lade være med at grine - ligesom når jeg siger "Praha". - Men alt dette vil jeg gemme til en senere kapitel. Her er nu vil jeg sætte hætten på Fyldepennen og smide beretningen i den elektroniske postkasse.
Og så vil jeg lave mig en kop kaffe, og hertil spise en ristet bolle med Samsø-ost.