Sidste Pakke


4 måneder siden 3 kommentarer Noveller livskrise overvægt pakke

2Borddugen
Borte fra civilisationen er der et hus omgivet af græsplæne, træe... [...]
Noveller · parforhold, utroskab, oprydning
3 måneder, 28 dage siden
3Sidste Pakke
Efter hun var blevet lettere overvægtig inden for de sidste par å... [...]
Noveller · livskrise, overvægt, pakke
4 måneder siden
2Højtidens glæder
Hver evig eneste jul bliver folk sentimentale og følelsesladet - ... [...]
Noveller · højtid, julemand, vold
4 måneder, 23 dage siden
1Kongen af McDonalds
En familie bestående af en far, en mor, en bror og en søster, sid... [...]
Noveller
4 måneder, 24 dage siden

Puls: 3,8

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
David Hansen (f. 1972)
Efter hun var blevet lettere overvægtig inden for de sidste par år, havde trapperne begyndt at håne begge hendes knæ på skift. Det slog ikke fejl. På et eller andet tidspunkt på dagen var hun begyndt at få ondt. Efterhånden skete det tidligere og tidligere på dagen at hun fik ondt i sine skide knæ på grund af de skide trapper, og det var yderst belastende.

Mellem pakkerne og trapperne trøstespiste hun imellem en chokoladebar ude i pakkebilen. Hun vidste udmærket godt vidste ikke gavnede hendes status som single, men hun levede i nuet. Måske var det også skyld i at mænd ikke gad hende, netop fordi hun var overvægtig, men samtidig også havde grimme tænder og åndsvagt kort hår. Frisuren klædte hende ikke og hun havde fortrudt det med det samme, da hun fik det klippet kort. Hun var bare så forbandet træt af at rede det lange brune hår og valgte så en temmelig dårlig løsning. Personlig fremtoning som pakkepostbud var vigtig. Man skulle helst udstråle en vis portion friskhed, og gerne have overskud til en venlig indbydende tone eller mindre dialog. Efter hun var blevet klippet, var der færre mennesker der virkede snaksaglige. Hun var et omvandrende bevis på, at en dårlig hårpragt havde større indflydelse folk end man umiddelbart skulle tro. Enten det eller også var hun bare uheldig fordi hun hed Gerda. Gerda var sgu da også et gammelt navn at give sit barn, og hun burde for længst have skiftet det ud til Lise eller et andet friskt navn.

Puklen på ryggen var det eneste der manglede før hun følte sig som Klokkeren fra Notre Dame - blot i lesbisk udgave. Hun var ikke lesbisk hvad hun vidste af, men var heller ikke for afvisende overfor tanken når hun funderede over sin seksualitet. Apropos seksualitet, så var hun sikker på at der var nogle kunder i dag som havde bestilt noget fra en sexshop på nettet. Det var selvfølgelig en privat sag, men for tiden kørte hun en del af slags ud til byens befolkning. Firmanavne som Sinful, Plusshop og Nelly havde fået hendes nysgerrighed til at google deres navne på internettet, og hun var blevet bekendt med deres udvalg af intimt legetøj. Pakken bag i vognen fra Sinful irriterede hende voldsomt, og hun spekulerede på hvad hemmeligheder den mon indeholdte? Destinationen var nået for nu, og hun løsrev sig fra sine tanker og koncentrere sig om at få køretøjet til at passe ind på parkeringspladsen til boligblokken. Der var næsten ikke andre biler, så det var nemt at finde en god plads.

Pakkebilen kom med den nye diskrete klonk-lyd da hun bakkede. Lyden var nok ikke noget af betydning når den blev ved med at køre, eller levede den mon på lånt tid? Det var dog svært at udtale sig om. Hun var jo ikke en fedtet mekaniker med olie i fjæset, der kunne stille en diagnose på få øjeblikke. Motoren døde på befaling og hun trampede ud på asfalten, lukkede døren og åbnede skydedøren. Begge knæ drillede på nuværende tidspunkt og hun følte sig lettere brugt denne eftermiddag efter at have leveret pakker siden i formiddag. Hun tænkte det snart var på tide at tabe sig. Bare en lille smule, men ikke i dag. Hun var også bange for, at hvis hun ikke snart indledte en slankekur, så ville vægten for alvor indhente helbredet og gøre livet endnu vanskeligere.

Underlæben fik et hurtigt bid og hun tænkte, at det er nok selvmedlidenhed for nu og kiggede på leveringsadresserne til pakkerne. Ingen af pakkerne var særlig store så hun tog dem i favnen: Apopro Online Apotek, CDON og Zalando. Den største pakke fra Zalando skulle leveres i stueplan. Med kassens størrelse taget i betragtning, så var det måske sko. Hun ringede på dørklokken og der blev åbnet næsten omgående. En kvinde med topmave og sjusket mørkt skulderlangt morgenbollehår åbnede døren. Hun bar en pink morgenkåbe, sort t-shirt, røde trusser og grå sutsko forstillende kaninhoveder.

"Du får dig vist noget motion med alle de pakker du slæber rundt på. Det er da en god ting. Mange mennesker får ikke nok motion længere. Det kan man jo godt se på folk som os... Vil du have noget at drikke?"

"Nej, tak ellers tak. Jeg har næsten lige fået noget at drikke ud i bilen," løj hun og rakte Zalando pakken frem. Det var mindst et par timer siden hun havde drukket noget, men turde ikke tage imod fremmed drikkevarer.

"Ja okay," lød hun halvfornærmet: " Det var også bare et tilbud," hvorpå hun forsvandt ind ad sin dør med pakken uden at sige tak eller farvel.

Motion... Vor herre bevares, det er noget der er skabt i vrede, tænkte hun og luntede tungt videre, mens lårbasserne og knæene stille peb smertens sang.
   Næste boligblok på anden sal havde formentlig har bestilt medicin. Knæene brokkede sig gevaldigt indenfor de første tre trappetrin op, og hun tænkte det meste af dagen med levering snart var overstået. Gud forbyde jobbet skulle være for let. Hvert trin føles afstraffende og tyngende i den ene og anden forstand, men pakken skulle jo leveres. Dørklokken rallede halvdefekt og der hørtes med lethed tunge fodtrin på den anden side af døren. En middelaldrende mand i halvtredserne med usoigneret overskæg og hængevom i hvid undertrøje med jeans og bare fødder åbnede døren, og gloede betaget på hendes hår: "Ja;" sagde han bare.
   Hun rakte ham pakken fra apoteket og sagde: "Værsgo og god dag."
   "Tak... Tak, ja og i lige måde," tog han imod den og holdt øje med at hun gik et stykke ned ad trapperne. Man skulle tro folk ventede på at hun faldt ned ad trapperne. Hvorfor ellers stirre sådan med mindre de ikke kunne forsone sig med hendes ydre væsen. Men hun skvattede ikke ned trapperne. Ganske vidst gik det ikke så hurtigt og var smertefuldt som ind i helvede i knæene, men hun klarede det.

Næste pakkelevering var i en boligblok næsten ved siden af. Det var selvfølgelig også på anden sal. Hun gav CDON-pakken et hårdt klem og begyndte opstigningen. Trappehelvedet tappede for alvor den sidste energi i knæene og lysten til at sætte sig ned voksede tifold. Men ingen skulle pege fingre ad hende - kalde hende for fed, doven eller en taber. Hun svømmede i mentale dårligdomme nok i forvejen, men måtte bare klø på og kæmpe. Lårbasserne peb atter og hun tænkte det snart var overstået, at hun snart sad mageligt i pakkebilen igen. Hun skulle bare holde ud lidt endnu, så hun bed tænderne hårdt sammen.
   Ringeklokken virkede ikke så hun bankede på døren. Næsten med det samme hørtes fodtrin inde fra lejligheden. Foragt var straks at spore da døren blev åbnet, for vedkommende, en høj ung mand i blå joggingbukser, ren hvid t-shirt og hvide tennissokker, tog et skridt tilbage og rynkede øjenbryn og næse. Hans tykke halskæder og øreringe dinglede let og indikerede måske en fortabt mode.

Lortehår og forbandede overvægt. Mister Perfect skulle selv prøve det. Han havde ikke fortjent pakken. Det var dog ikke hendes job at bestemme det, så hun rakte ham CDON-pakken, og begyndte nedstigningen. Han stod og betragtede hende lidt, smilende frækt inden han sagde: "God tur ned," og lukkede døren hårdt. Sådan en klaphat. Alle de dumme kommentarer og misbilligende blikke hun fik med på vejen med jævne mellemrum, var efterhånden ved at blive for meget af det gode. Ja, hun var mildest talt temmelig træt af det hele. Og de latterlige knæ hjalp heller ikke meget på situationen. At være pakkebud var hårdere over alt forventning. Midt i det hele blev hun taknemmelig over ikke at have et job som flyttemand, for alle de ture op og ned ad trapper ville for alvor tage livet af hende. En snert af gammelkone tendenser skyllede oftere og oftere op i hende, fik hende til at reflektere over hvordan folk behandlede hende som menneske. Det gjaldt ikke kun på jobbet men også når hun havde fri, f.eks. var ude og handle. Folks blikke var dømmende og afspejlede foragt og der var ikke plads til hende i deres verden. Hun blev sørgmodig ved tanken herom, men åndede samtidig lettet op - for hun havde igen nået bunden af de onde betontrapper. Der var tydeligvis dømt sommer, for mange af opgangens postkasser var på vej til at kaste reklamer op da hun gik forbi dem. Trapperne og den varme frihed havde gjort hendes hud klam og svedig. Hun steg ind i transportmidlet og sendte den obligatoriske sms-besked til pakkekunderne om at de havde haft besøg af pakkeposten, og kunne se frem til deres pakke. Det virkede dumt overfor folk som var hjemme ved modtagelsen af deres pakke, men naturligvis ideelt til dem hvor pakken lå foran deres dør.

Hun kiggede på sin afleveringsliste og fandt ud af, at pakkelevering ikke var så langt borte. Køretøjet startede som en mis og indenfor ti minutter holdt hun på en villavej tæt ved et gult murstenshus med sort tag. Da hun fandt den mellemstore pakke fra Ellos og gik op ad indkørslen, gjorde røvsprækken opmærksom på at et par tørre bukser var tiltrængt, men hvad kunne hun stille op midt i det hele? Hun trykkede på ringeklokken og ventede kort før en ældre spinkel dame i måske tresserne åbnede døren i traditionel grøn nederdel, hvid sommer top og ferskenfarvet cardigan.

"Goddag, du har da fået sommerfrisure skal jeg da lige love for," grinede hun Gerda op i hovedet og tog grådigt imod pakken med begge tynde hænder.

"Det skal jo til," prøvede hun fremtvinge et smil: "Forsat god dag."

"Ja, det er jo det," lød det og deres veje skiltes.

Gerda blev stående et kort øjeblik ventede på at damen lukkede døren, så hun blev skånet for synet af den våde bagdel. Hun lod som om, hun tog noter mens døren blev forsvarlig lukket. Selv om der ikke var trapper så værkede hvert et skridt i både knæ og lårbasser, dog i mindre grad men stadig til stor gene.

Der var kun en pakke tilbage bag i vognen. Den var fra Sinful og hun bragte den ind på passagersædet. Adressen var lidt ude på landet og pakkebilen blev sat i gear. Efter et kvarters kørsel var hun kommet i den anden ende af byen, ude på landet. Kommentaren om sommerfrisuren rugede i hovedet, som en bi sværmer om en blomst, og hun kunne ikke stoppe det. Hun sukkede højlydt og forbandede at air konditionen ikke virkede. Om det var den kompakte varme der gjorde hende skør, hendes knæ, kundernes dårlige blikke eller kommentar der gjorde udslaget, vidste hun ikke. Men nok kunne være nok. Hun holdt køretøjet ind til siden og sagde, skide være med det, til sig selv. Hun tog fat i pakken fra Sinful og fandt hobbykniven frem fra handskerummet. Sulten efter det ukendte åbnede hun begærligt pakken.

Indholdet gav et tiltrængt smil. Et styks lilla vibrator medfølgende batterier. Hun skruede en smule op for radioen der spillede en af Pat Benatars firserhits med nummeret 'We Belong'. Bukserne gled ned ad hendes fugtige ben og der var dømt fest. Ømme led og bekymringer druknede i forførende glemsel og virkelighedens skærmydsler døde en stund.

Man kunne se og lugte at den havde været i brug da hun puttede vibratoren tilbage i sin kasse. Men hun kunne kun smile. Indpakningen med den gennemsigtig tape lignede et barns håndværk, men kassen var forseglet. Hun ønskede ikke at ændre noget, kun det faktum at hun skulle have gjort det noget før. Alt føltes pludselig bedre, og nu manglede hun bare at aflevere den sidste pakke.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 22/06-2020 11:26 af David Hansen (David H) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1931 ord og lix-tallet er 33.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.