Olfert er et drengenavn, men også det at trække et offers underbukser så langt op ad ryggen som muligt kaldes en olfert. Personligt kendte hun ikke nogen der hed Olfert, men hun ville gerne bede om en olfert, en ordentlig sveder i røven, så hun vidste hun var i live. Nu gik jagten ind på at finde det rette vedkommende til at løse opgaven.

Hun var sikker på, at hun kunne blive en god lesbisk livsledsager, hvis hun fandt den rette at forulempe med sit væsen. Det var jo så moderne at elske sit eget køn, på film såvel som i virkeligheden. Hendes fødenavn var Sanne Poulsen, men hun havde overvejet at skifte navn til noget mere vovet og farligt som Janet eller skulle det være søde Jessica. Bevares, der var så mange muligheder med navne der sagde så meget om personligheden, at det var vanskeligt at bestemme sig, så indtil videre beholdte hun sit fødenavn. Hun havde ikke været sammen med andre kvinder. Det var blevet ved beundringen, dertil og ikke længere. Nu fortrød hun at hun ikke havde vovet pelsen og eksperimenteret lidt. Man var vel ung og saftig ikke sandt. Når alt kom til alt, var hun vel det man kunne betegne som en kylling. En næsepiercing var hvad det kunne blive til når man snakkede om at rykke grænser når man hed Sanne. Grænser var heldigvis til for at skubbet til. At få en eller flere tatoveringer stod også på ønskesedlen. Det var bare så svært at vælge den rigtige tatovering, som sendte det rigtige budskab. Så var der selvfølgelig også Babs og Nutte der godt kunne komme under kniven, så de fremstod større og fyldigere, for hun var ikke tilfreds med sine flade babser.

I dag var det fredag og hun ville sparke røv på disko dasko. Masser af hårlak til en strittende punkinspireret frisure og en kæde fra næse til øre. I aften var hun uofficielt den seje, Janet som i Jackson, bare mere tough, sej. Hun måtte ringe til Heidi og Emma og høre ad om de havde tid til nogle shots. Det var godt nok ikke lønningsdag, men det var jo fredag altså party, party dag. Hendes blonde hår strittede på bedste punkmaner, men det fik lige et ekstra strint hårlak til for at holde på formen. Askegrå øjenskygge og sort eyeliner og lidt rouge på kinderne så var hun næsten køreklar til aftens strabadser.

"Hej Heidi, skal vi mødes på Buddy Holly til et par shots?" fiskede hun i telefonen.
   "Hej. Ej Sanne, det kan du ikke mene. Ikke i dag. Jeg er sammen med Klaus okay. Vi skal ud og spise og i biffen bagefter - Prøv Emma, det kan være at hun har tid?"
   "Okay søde. God aften til jer og hyg jer. Hils Klaus og sig at han skal være en gentleman."
   "Det skal jeg gøre. Vi snakkes søde."

Hvis hun skulle vælge mellem Heidi og Emma, så var Heidi favoritten. Heidi var den munter udadvendte type mens Emma var mere introvert og gammelkoneagtigt i sine udskejelser. Men Emma kunne også være sjov og udadvendt, hvis hun bare fik noget sprut indenbords. Hun havde ingen intentioner om at dele lesbiske udskejelser med nogle af dem. De var simpelthen for seksuelt kedelige til den slags efter Sannes mening. De sprudlede jo ikke af begær og deres kroppe kunne godt tåle tanken om at tabe et par kilo mavefedt. Ingen af dem gik i fitness som Sanne gjorde nogle gange efter arbejdstid. Jobbet i Brugsen var bare et midlertidigt job indtil hun vidste bedre. En ting var sikkert. Hun ville aldrig blive som Heidi, have et kontorjob som sekretær eller Emma med sin pædagoguddannelse. Sannes hoved var i for meget konflikt med sig selv til at hjælpe andre end Brugsens kunder, og når det blev for meget afreagerede hun i motionscenteret.

Emmas telefon gik til voicemail. Pokkers også, skulle hun virkelig selv gå i byen uden nogen support. Fandeme nej om hun ville sidde alene hjemme, så hellere vove pelsen ude i det vilde natteliv - skulle bare lige tage sig i agt for skumle typer, der tilbød gratis drinks. Muligheden for at blive drugged og senere voldtaget var der jo trods alt til stede. Hun ville gerne have sex, men på hendes egne vilkår og betingelser. Han eller hun måtte gerne se lidt godt ud og være selvsikker, ikke kæphøj, og vide hvor grænserne lå. Med andre ord IQ'en skulle ikke være for lav, men det havde hun en god næse for når hun skulle luge ud blandt mennesker. Bevar mig vel, hun var da heller ikke jordens klogeste væsen. Hvis hun var klog, arbejde hun jo ikke i Brugsen og i det hele taget levede et monotont liv, som de fleste andre hun kendte. Fuck det monotone, det var så trættende for ikke at nævne frarøvelse af kostbart liv.

Der var gang i Buddy Holly, selv om klokken kun var halv elleve. Hun bevægede sig hen til baren og bestilte en gin med lemmon. Forinden en time ville der formentlig komme flere til. De fleste varmede jo op derhjemme inden de kom og gjorde byen usikker med deres hæmninger smidt overbords.
   En fyr i baren med en øl i hånden i sort-hvid ternet skjorte og sort slips så over på hende. Hans strithår sagde at der var brugt en mængde hårgelé for at holde det på plads. Så var de to om at mishandle deres hår.
   "Kommer du her tit?" Rykkede han hen til hende.
   "Engang i mellem går jeg ud fra," hævede hun stemmen for at overdøve dj'ens musikalske indslag. Det var bare noget hjernedødt bang-bang musik med nogle okay beats i ny og næ.
   "Jeg kommer her ret tit, men har aldrig set dig."
   "Det har du så nu."
   "Ja..." løb han tør for brændstof.
   Tåbelig samtale synes Sanne allerede, men icebreakers sagde jo desværre meget om personen man talte med synes hun.
   "Hvad hedder du?" Han forsøgte sig med et comeback.
   "Janet, jeg hedder Janet," smilede hun.
   "Jeg hedder Kim... skal vi gå et andet mere rolig sted?"
   Den behøvede hun ikke tygge på to gange.
   "Nej tak, jeg er lige kommet og vil gerne blive lidt længere før jeg gør noget."
   "Nå okay - det er bare i orden."
   "Måske en anden gang," gav hun ham dødsstødet.
   Hun drømte om at blive taget hårdt og lidenskabeligt, så hun vidste hun var i live og ikke bare denne tomme skal i hverdagen. Men Kim eller hvad han nu hed var ikke manden for jobbet. Der var for meget skoledreng over ham selv om han sikkert nok havde forladt skolen for længst. Han forstod et hint, og forlod baren for at undgå eventuelle pinligheder.

Sultne blikke overalt, flygtigt øjenkontakt i ny og næ når hun spejdede efter noget appetitligt i lokalet, noget som var hendes tid værdig. En drink blev til flere mens hun tappede fingre, lyttede til musikken fra baren. Kødmarkedet i lokalet voksede bestandigt som tiden skred fremad.
   Pludselig kom der en attraktiv, ja køn pige med en simpel hestehale hen for enden af baren. Hendes smil var behersket og makeuppen ikke for overdrevet. Det stod i god kontrast til hendes demin jakke og bukser samt hvide top. Piranhaen inde i Sanne slog til. Det var nu eller aldrig.
   "Giver du en olfert?" kom det tørt fra Sanne.
   "En olfert?" smilede pigen med hestehalen lidt usikker i sin sag.
   "Ja, en olfert."
   "Den drink har jeg ikke hørt om. Er den god?"
   "Jeg tænkte nu ikke på en drink."
   "Okay, så bliver du nødt til at fortælle mig mere. Hvad hedder du? Jeg hedder Ronja," smilede hun og rakte hånden frem.
   "Sanne," røg det ud af munden på hende da hun besvarede hånden. Satans også der røg coveret for Janet, tænkte hun.
   "Jeg troede, jeg skulle byde dig en drink, men det var åbenbart ikke det du ville have?"
   "Nej tak, jeg har. Måske senere."
   "Hvorfor vil du have en olfert? Det må da gøre nas," smilede Ronja bestemt.
   "Hvorfor ikke. Så ved jeg da at jeg er i live lige her og nu, og ikke bare en eller anden zombie, der ikke føler noget som helst."
   "Er det derfor du går efter et punkerlook i fjæset - for at skille dig ud fra mængden?"
   "Også det. Jeg synes bare det er en fed stil at køre, selv om stilarten døde for årtier siden."
   "Det lyder som et spændende argument."
   "Dit eller mit sted? Hvis du er frisk?"
   "Jeg ved nu ikke rigtigt..."
   "Nu ikke så kedelig," løftede Sanne drilsk et øjenbryn.
   "Du har ret. Kan vi ikke tage hjem til dig?"
   "Jo, vi kan godt tage hjem til mig. Igen problemer i det."
   Og således havnede de hjemme i Sannes lejlighed, efter de drak ud på Buddy Holly.

De havde snart akavet sex. Ikke fordi de var for fulde, for de var berusede nok til at smide hæmninger så snart de nåede indenfor i lejligheden. Det var akavet fordi de ikke kunne blive enige om hvem der skulle lege manden i forholdet. På den ene side skuffede det Sanne for hun havde jo forventet at få en olfert. Det var tilsyneladende gået i glemmebogen i Ronjas univers.

"Nå, men jeg må også snart hjemad," undskyldte Ronja sig selv snart og tog sit tøj på.
   "Sååå igen olfert?" spurgte Sanne.
   "Det er da kun drenge eller mænd der gør sådan noget mod hinanden. Du er ingen mand," smilede Ronja skævt.
   "Måske næste gang?"
   "Det tror jeg ikke." Ronja fandt hoveddøren og så flygtigt på Sanne.
   "Jamen jeg mener det," sagde Sanne hvorpå døren gik.

Lørdagen bankede snart på døren. Endnu en party, party dag. Måske ville hun have heldet med sig der, og måske kunne hun lokke enten Heidi eller Emma til at gå med der. Man ved jo aldrig hvad aften bringer. Eventuel en olfert.