Rune
   Rune smækker døren til sit værelse i med bagsiden af foden, mens han roder i den slaskede rygsæk. Han hiver den tilbageleverede opgave op og kigger den flygtigt igennem.

"Rune: Det er et spændende emne, du har valgt at beskæftige dig med ..."
   (jada, jada, jada ...)
   "... ved, at det er noget, der har din interesse. Dog virker det imidlertid som om ..."
   (jada, jada ...)
   "... Men der er alvorlige problemer undervejs ..."
   (endnu mere jada ...)
   "... kan ikke undgå at smitte af på det endelige indtryk. Desuden forsynder du dig en hel del steder mod nogle af de formelle krav ..."
   (rigtig meget jada ...)
   "... overrasker mig, da du var til stede den dag vi gennemgik denne problematik - eller var du?"
   (galde!)
   "... ikke undgå at spekulere på om du overhoved har læst vejledningen, I alle fik udleveret ..."
   (rigtig meget galde ...)
   "... Dette får mig til at konkludere, at du ikke har lagt den energi i arbejdet, som du burde ... håber, du forstår vigtigheden af opgaven ... en karakter, der vil komme til at stå på dit eksamensbevis ..."

"Bah!" Han sukker og krøller opgaven sammen. Det skal sgu ikke få lov at ødelægge hans humør! Desuden - sagde hans mor måske noget til det? Ikke en skid! Hun vendte sig bare om på den anden side og trak tæppet op over hovedet. Så kan han vel også være ligeglad.
   I det samme ringer hans mobil.
   "Ha, saved by the bell!" mumler han for sig selv og kyler den sammenkrøllede opgave i papirkurven samtidig med, at han griber telefonen i baglommen.
   "Ja, det' ham selv! Hey K. Jeg skulle lige til at ringe ... Mmm, ja ... Nej ... Mhm, ja. Men du kommer vel i aften? Ja, vi skal spille klokken ni. Og du henter mit keyboard? Okeydokey! Så ses vi der. Ja. Hej!"
   Han smider sig på sengen og kyler tasken hen i hjørnet. Den får han heldigvis ikke brug for de næsten mange måneder. Han lægger den ene arm under hovedet. Med storetåen tænder han for stereoanlægget, der står på nogle gamle ølkasser af træ for enden af sengen. Vild rock dunker ud i rummet. Normalt er han til rock og rap, men lige nu vil han hellere høre noget hidsigt. Han drejer, igen med tæerne, på knappen, indtil han finder en kanal, der sender en strøm af buldrende dødsmetal ud af højtalerne.
   Med et dybt suk fisker han en knækket cigaret op af lommen og placerer den i mundvigen. Ved, han ikke må tænde den indendørs, men bare det at fornemme smagen fra filterspidsen synes at berolige nerverne en smule. Den frie hånds pegefinger ridser i neglebåndet på tommelfingeren. Han har snart revet alle sine fingre til blods ved denne nytillagte, dårlige vane. Det irriterer ham frygteligt, når han spiller keyboard, men hver gang, der er en ledig stund, er det som om, neglene ganske af sig selv finder de molesterede neglebånd og piller videre. Forleden lå der et helt lille bjerg af afpillet hud på gulvet ved siden af hans seng.
   Han må prøve at ryste opgaven af sig! Tænke på fremtiden i stedet.
   Først og fremmest vil han tænke på i aften. Hvis han er heldig, vil der i det mindste ske fremskridt mht. Louise.

Lokalet emmer af røg- og øldunst, da han kommer ind. Ruderne i den lejede sal er allerede dugget til, og store perler af fugt løber ned ad dem. Kasper og de andre fra bandet er der allerede for at sætte udstyret op. Han sukker lettet. Selv i dette indelukkede lokale, får han mere luft ned i lungerne, end han gør derhjemme. Også selv om hans mor konstant har døre og vinduer åbne, skønt guderne må vide hvorfor. Men lukke dem må han i hvert fald ikke!
   Han trækker en pakke fladtrykte cigaretter op af den dybe baglomme på de løse jeans. Han tænder den maste cigaret på et stearinlys og trækker røgen dybt ned i lungerne. Hans mor vil ikke have, han ryger derhjemme. Ikke engang på sit eget værelse. Det driver ham til vanvid. Det er en af de ting, der ofte kan føre til diskussioner, hvor deres temperamenter flammer op i et altædende raseri. Maya vil slet ikke have, han ryger. Men det skal hun fandeme ikke bestemme! Det er et af de punkter, hvor han holder stejlt på sit. På det sidste er skænderierne dog ofte i stedet endt i tårer fra hendes side, hvilket gør ham fuldstændig handlingslammet. Temperamentet, han normalt ikke kan tæmme og slukke for igen, smelter som en istap ved synet af en tændt kakkelovn, når først hun åbner for vandhanen. Oftere og oftere finder han sig selv vandrende gader og stræder tynde, mens han suger løs på sine Kings.
   Han snupper en halvlunken dåseøl fra den medbragte Nettopose, mens han vader op til det lille podium, gutterne har stablet sammen.
   "Hej, K, hva' så? Du har husket keyboardet?"
   "Hej, Rune, jep. Hentede det i formiddags. Håber, det er i orden nu. Jeg synes, det lyder fint."
   Rune slår prøvende et par akkorder an og nikker veltilfreds.
   "Ja, det lyder udmærket." Han slukker cigaretgløden ved at mase den mod skosålen og sætter resten af smøgen bag øret, mens han puster den sidste røg ud gennem næsen. Han har måttet undvære keyboardet nogle dage nu og har været ved at blive vanvittig af rastløshed. Det føles usigeligt godt at have det tilbage igen.
   "Hvor fanden er dine noder?" Kasper roder med mikrofonen og skæver misbilligende mod den sidste røgsøjle, der langsomt driver hen mod ham.
   "Hvornår har jeg sidst brugt noder?" grynter han med mild latter.
   Kasper ser opgivende ud. "Det er sgu ikke for sjovt, jeg bruger tid på at skrive materialet ned, guys!"
   "K, der er ingen af os, der bruger dem! Jo, måske i starten, mens vi er i indøvningsfasen, men derefter er de lagret herinde." Han banker sig mod tindingen og tager en tår af øllen.
   "Hey, Rune, er det ikke dit hjertes udkårne?" Trommeslageren slår med hovedet i retning af Louise, mens han griner smørret og kører sin ølstinkende tunge henover den fede, orangelødede overlæbe.
   "Årh, så hold dog kæft, Simon!" Rune hopper ned fra den selvkomponerede scene, mens han hiver op i bukserne, der er begyndt at glide ned. Han laver en mental note om at skulle lave nye huller i sit bælte, selvom han synes, han gjorde det forleden. Han smålunter over til Louise, mens han diskret kører hånden gennem håret.
   "Så mødes vi igen," smiler han og famler efter skoddet bag øret. Han klapper på lommerne for at finde en lighter. (T)Anja-pigen dykker ned i sin taske, der er formet som en puddelhund - og som sin ejermand er ulideligt grim - og hiver en pakke tændstikker op, hun kaster over til ham.
   "Tændstikker?" Han smiler skævt, mens han får ild på skoddet. Han vender pakken et par gange mellem fingrene og smider den så tilbage til Jolly Jumper.
   "Hvordan gik det med opgaven?" Louise smiler uskyldigt til ham, og han dvæler et øjeblik ved det smukke syn. Hendes ene hjørnetand sidder en anelse skævt og har givet spøgefugle anledning til at give hende øgenavnet Dracula. Selv synes han nu, det er meget charmerende.
   "Njo ... jeg fik da ikke 03," griner han nervøst.
   "Fik du fem?!"
   Han drejer hovedet og opdager, at det er hestepigen, der for første gang nogensinde har sagt noget til ham.
   "Og?!" Han prøver at lyde overlegen og ligeglad, men har i virkeligheden mest lyst til at klaske et vådt wienerbrød i snotten på hende.
   "Hvad siger dine forældre?" Louise ser medlidende på ham.
   "Mine forældre? Eh, min m..., jeg mener, de er sgu da ligeglade. Det rager ikke dem! Jeg har ikke fortalt dem noget." Rune suger indædt på cigaretten, der faretruende nærmer sig filteret, mens han prøver at skjule den lette rysten, hans hånd har fået.
   "Jamen, spørger de ikke?" vil Louise vide.
   "Hvorfor skulle de dog det?" Han hiver en ny cigaret op af den krøllede pakke og tænder den med det nedrøgede skod.
   "Rune - så det nu!" Kasper vinker til ham fra scenen og for en gangs skyld, er han glad for at blive afbrudt i en samtale med Louise.
   "Kommer!" råber han og klemmer fingrene sammen om gløden. Han ser, hvordan Louise imponeret betragter hans fingre, og føler en vis tilfredsstillelse. Til gengæld gør det allerhelvedes ondt, hvilket er meget uheldigt, eftersom de skal spille nu.
   "Snakkes ved bagefter," smiler han gennem smerten til Louise. Han bemærker, hvordan Jolly følger han med øjnene, mens han vender sig for at gå.
   Morten, som holder festen, hopper op på podiet og griber mikrofonen.
   "Velkommen til afslutningsfest alle sammen! Det var så det første år, der blev overstået - jeg håber, vi alle overlever festen og kommer godt ind i det nye ... efter FERIEN! Men nu først, mine damer og herrer: FOXyyy!"
   Som sædvanligt når de optræder, går de første minutter stille hen, hvor han ikke mærker andet end musikken og rytmen. Han er helt inde i den musikalske verden, hvor der ikke eksisterer andet end noder, takt, beat og rytme. Efter den første nervøsitet og koncentration har lagt sig, kigger han ned for at fange Louises øjne, men opdager, at Jolly står alene på gulvet. Mens hans blik vandrer, mærker han, hvordan hun suger ham til sig som en magnet, og det mest utrolige sker: I hendes blik ser han en ro og en opmærksomhed, som han aldrig har lagt mærke til ved hende før. Og for et øjeblik - bare et lille sekund - er hun rent faktisk smuk. Ja, måske endog køn! Derefter er det som om, uroen lægger sig, og han kan igen koncentrere sig om numrene og musikken, uden at tænke over, hvor i rummet Louise er, og om hun lægger mærke til ham.

Han aner ikke, hvad klokken er, men det må være temmelig sent, for det er så mørkt, som det nu engang kan blive på en sommeraften. Luften føles kold og klam; en dejlig forandring fra salen, der er så lummer og svedlugtende, at den føles som et dampbad. Kasper ligger tavst i græsset ved siden af ham, mens han fløjter en melodi. Rune klapper på alle lommerne i håbet om at finde en sidste smøg, men de er alle sammen røget.
   "Hey, K, har du en smøg?"
   Kasper holder op med et fløjte og ser på ham med et skævt smil. "Mig? En smøg?! Det ville vist være lige så sandsynligt, som at Moder Theresa skulle have været i besiddelse af coke!"
   "Åh, du skal sgu også altid være så hæjhållig ... jeg mener højhallig ... jeg mener - årh, du ved, hvad jeg mener!" bøvser han og gnider fingrene over en græsplet på sine sneakers.
   "Har du eventuelt fået nok at drikke?" griner Kasper.
   "Jeg må ikke ryge og ikke drikke - hvad fa'en må jeg så snnnart?" Han tørrer savlstriben, der kom ud med det sidste ord, af med bagsiden af hånden.
   Kasper sætter sig op og tager den tomme øldåse ud af hans hånd og trykker dem sammen med et enkelt pres. "Et godt råd, kammerat? Gå hjem i seng og sov den ud! Så ses vi i morgen. Jeg tager dit keyboard med mig, okay?"
   "Ja, ja, gå du bare. Du er alligevel så keeedelig."
   "Farvel, Rune!"
   "Fravel, Gasper!" Han lægger sig tilbage og stirrer op i himmelen. Han krænger den svedvåde T-shirt af overkroppen og mærker det kølige, dugvåde græs mod ryggens hud. I lang tid ligger han og stirrer, mens han nynner for sig selv.
   "Rune?"
   "Jaaa ..." han sætter sig op og glipper med øjnene. Det er Jolly Jumper, der står og kigger på ham med et skævt smil.
   "Er det nu dig? Du er ikke Luviiise!"
   Hun griner og lader sig dumpe ned ved siden af ham.
   "Nej, jeg er ikke 'Luviiise'. Hey, er det her din mobil? Den lå på gulvet derinde."
   Han tager den og kigger på den. "Ja, det er min mobil. Det er min lille mobil. Hvorfor er den ikke i min lomme?"
   "Måske fordi du sidder med den i hånden?" Hun ler igen og fisker en blå cigaretpakke op af puddelhunden. På maskulin maner banker hun en smøg ud, og han bemærker hendes sære, små pølsefingre med sortlakerede negle.
   "Det er en afsindig grim taske!" Han bøvser og leder i sin pose efter flere øl.
   "Øv, der er nogen, der har drukket mine øl, Tanja!"
   "Anja! Jeg hedder Anja! Vil du have en?" hun vifter med cigaretpakken foran ham.
   "Ja, tak. Der er nemlig også nogen, der har røget mine cigaretter, skal jeg sige dig."
   "Nå, og du tror ikke, det er dig selv?"
   "Nej. Det er Gasper! Det er med karanti Gasper!"
   Hun smider tændstikkerne over til ham, og han får fumlende tændt cigaretten. Ivrigt inhalerer han, men mærker straks, hvordan det river i lungerne og prikker på tungen, som har nogen forsøgt at rive den ud.
   "Føj, for Satan. Hvad pokker er det?" hoster han. Hun viser ham den blå pakke.
   "Gal Louise," læser han.
   "Galouise," retter hun ham. "Det er fransk, din spade!"
   "Gal Louise ... fy for helvede. Har du ikke nogen almindelige smøger? Er det hash?"
   "Det er ikke hash!" griner hun og ryster på hovedet ad ham - sandsynligvis af forundring over hans ringe kendskab til noget så enkelt som hash. Hun inhalerer dybt og hiver en lommelærke op af pudlen.
   "Hvad med sådan én?" spørger hun og tørrer sig om munden efter selv at have taget en slurk.
   "Jeg ved snart ikke - du gemmer vist farlige ting nede i den køter!" Han tager flasken til munden og drikker, mens det løber ud ad kæften på ham. Med et ryk hiver hun den til sig.
   "Easy, tiger, du har vist fået mer' end nok!"
   "Jeg kan klare det ... hvorfor snakker du så meget i aften?"
   "Jeg snakker altid meget. Du plejer bare ikke at være der til at høre det." Hun tager endnu en slurk og lægger flasken fra sig.
   "Du snakker aldrig! Du sidder bare og siger stille," snøvler han. Kulden begynder at kunne mærkes, og han vender sig om og leder efter sin T-shirt.
   "'Siger stille' - hvordan gør man det?" Endnu engang ler hun ad ham, samtidig med hun skanner hans nøgne overkrop, mens han ynkeligt ormer sig rundt på plænen efter sit tøj. "Hvad laver du egentlig herude uden tøj på?" spørger hun så.
   "Synger!" konstaterer han.
   "Synger? Er du klar over, hvad det var for noget lort, du sad og fyrede af, da jeg kom ud?"
   "'Aint no mountain high enough!'" siger han, som er hun idiot, fordi hun ikke kan høre det.
   "'Aint no moun...' det var det dér pis fra 'Coyote Ugly'!" udbryder hun fuld af foragt.
   "Er jeg ugly?"
   "Nej, 'Coyote Ugly' - filmen! 'I don't like to, be alone in the night, and I don't like to feel I'm wrong when I'm right ..."
   "Du kan synge!" Han vender sig forbavset og stirrer på hende.
   "Hvorfor så forbavset?" griner hun.
   "Jamen - du ligner én, der ikke kan synge."
   "Og du ligner én, der sød. Looks can be decieving!"
   Han begynder at grine.
   "Hvad ler du ad?"
   "Ikke noget," snøfter han. "Jeg ved det ikke ..." Vaklende rejser han sig op og står og svajer. Han kan mærke, hvordan spiritussen ligesom skyder gennem kroppen på ham og op i hovedet, der begynder at dunke. Han lægger en rystende hånd på Jollys skulder, mens han læner sig fortroligt ind mod hende. Bemærker pludselig, hvor lav hun egentlig er.
   "Tanja, jeg tror, jeg har fået for meget at drikke ..."
   "Virkelig?" Hun ler og kyler sin cigaret fra sig. I det samme mærker han en bølge af kvalme skylle ind over sig. Han når lige at vende sig om, før brækket vælter ud af ham. Ud over hans T-shirt, der ligger i græsset og griner ad ham.
   "Shit," stønner han og støtter sig til et træ, mens han tager sig til maven med den kolde hud.
   "Jeg tror, jeg dør!"
   "Gu' gør du ej, du får højst hovedpine. Her, skyl efter med det - men lad være med at sluge!" Hun rækker ham lommelærken, og han skyller efter med den stærke væske.
   "Hvad er det i det hele taget, dette her?" spørger han efter at have spyttet ud.
   "Stroh rom."
   "Stroh rom? Er det ikke 80% alkohol eller sådan noget?" Endnu engang stønner han, mens han tager sig til maven og svajende forsøger at sætte sig.
   "Jo, det lyder meget rigtigt," siger hun og tager en slurk. "Fy, for satan. Nu smager den af bræk! Her, sæt dig ned igen," hun placerer sin cigaret mellem læberne og rækker ham en arm til støtte, fra sin siddende stilling i græsset, mens han med et smæld falder ned ved siden af hende.
   "Jeg formoder, du gerne vil have én nu?" Hun rækker ham cigaretpakken igen, og han tager lydigt en, som et lille barn.
   "Du er slet ikke, som jeg troede." Han skeler til hende, mens hun stryger en tændstik til hans smøg.
   "Er det godt eller skidt," siger hun, mens hendes buttede fingre ryster tændstikken, så flammen går ud.
   "Det er godt, Jolly!" Han hoster let pga. cigaretten.
   "Jolly?"
   "Eh, ja ... det kalder jeg dig nogle gange for mig selv ... når jeg ikke lige kan huske, du hedder Tanja."
   "Anja!"
   "Whatever!" siger han opgivende. "Se nu min trøje!"
   "Ja, den får brug for en tur i vaskemaskinen. Jeg kan for øvrigt godt lide din tatovering."
   Han kigger sig over skulderen og ned på den del af ryggen, han kan se. "Tak. Det gjorde også nas. Og jeg er bange for nåle!"
   "Det gør sgu da ikke ondt at blive tatoveret!" griner hun med en sær fnysende latter. "Det føles som et insekt, der napper."
   "Hvad ved du om det?"
   Hun hiver op i håret og afslører en drage, der snor sig i hendes nakke.
   "Det var sgu satans." Han griner. "Du er fuld af overraskelser."
   "Tak - og du er nøjagtigt, som jeg forventede!"
   "Er jeg?" han læner sig ind mod hende og kigger hende i øjnene. Leder efter det glimt af den smukke pige, han så tidligere på aftenen. Bag den sorte eyeliner og vipperne, der er sovset ind i mascara, gemmer sig nogle kønne, grønne øjne. Han kigger på læberne og den gigantiske mund.
   "Hvorfor får du ikke rettet dine tænder?" spørger han hæst.
   "Hvorfor får du ikke fjernet dusken mellem dine øjenbryn, så du får to i stedet for ét?"
   Han ser overrasket på hende. Hendes blik er alvorligt, men alligevel ser hun hverken vred eller spydig ud.
   "Desuden har du ikke noget mod Louises skæve tænder."
   "Tand!" retter han hende, men tier så øjeblikkeligt. "Hvor ved du det fra?"
   "Jeg hørte dig tale med din ven om det forleden dag. Der var en, der havde kaldt hende Dracula, men du syntes 'det var så sødt og kært og kækt'!" Hun forvrænger stemmen, mens hun tager sig til hjertet og blinker ivrigt med øjnene.
   "Så du ved det?"
   "Ved det? Rune, hele skolen ved det. Hele Hvidovre ved det. God damn it - hele Sjælland ved det!"
   "Og Louise?" han synker nervøst, føler sig pludselig sært ædru.
   "Louise? Ja, Louise er nok den eneste, der ikke ved det!"
   "Du har ikke sagt det?" spørger han overrasket.
   " Rune, Louise er ikke som du tror ..." hun sukker og sidder lidt, som om hun leder efter ordene. "Louise ... hun er nok den kønneste pige jeg nogensinde har mødt."
   Rune nikker for sig selv. Han vidste det! Det er det, han hele tiden har vidst - hun er lebbe. Jolly er lebbe!
   "Men, når Louise ser sig i spejlet ... hun ser ikke det samme, som alle os andre, Rune. Hun ser en ganske almindelig pige. Hun ved da godt, hun ikke er grim. Men at hun er, som hun er - det ser hun ikke! Hun forstår ikke, når fyrene glor efter hende. Hun lægger sgu ikke engang mærke til det. Hun fanger slet ikke de signaler. Rune ... lov mig, du ikke siger det til nogen, jeg fortæller nu, okay?"
   Han nikker stille. "Okay," siger han nervøst. Hvad kommer der nu?
   "Rune, Louise har aldrig nogensinde haft en kæreste før. Hun er stadig jomfru!" Det sidste bliver hvisket tæt på hans øre.
   "Er du?" Han siger det, før han når at tænke. Det flyver bare ud af ham.
   "Mig? Er du gal - jeg tror, jeg var 13 eller 14, da jeg fik prikket ruden ind." Hun tænder en ny cigaret. Han sidder stille og undrer sig. Det er ikke, hvad han havde forventet med hende. Bestemt ikke. Hvem vil frivilligt gå i seng med sådan en småfedladen sugemalle?
   "Var det med en fyr?"
   Hun ler en skraldende latter, der nærmest runger i natten. "Ja, gu' var det med en fyr. Troede du, jeg er på den forkerte side af plankeværket?"
   Han trækker på skuldrene. "Sorry - det bare tidligt for at ... du ved, med en fyr."
   "Skulle det blive bedre af at være med en pige? - Nå, om man er 13, eller 14 eller 15 ... jeg ved sgu godt, jeg ikke er nogen Louise, men derfor kan jeg sgu godt være god nok i sengen ... Rune," hun lægger hånden på hans lår. Et øjeblik mærker han, hvordan lysten skyller gennem ham, og pludselig virker Louise så langt væk. I to sekunder ser han igen glimtet i hendes øjne, og han venter bare på, hun vil læne sig ind mod ham og kysse ham.
   "Jeg vil gå hjem nu. Jeg skal tidligt op på arbejde i morgen. Men vi ses, ikke? Jeg kommer til din fødselsdag. Og husk nu at være sød ved Louise, ikke? Men ... ja, måske skulle du også presse lidt på, okay? Gøre det lidt tydeligere, hvad det egentlig er, du vil med hende."
   Han nikker stum. Og så kommer det. Hun læner sig ind mod ham. Hendes læber nærmer sig hans, og han lukker øjnene. Mærker, hvordan duften fra hendes parfume rammer hans næsebor. En tung lugt blandet med lugten af sødelig sved efter en aften i et varmt lokale. Så, ligesom han tror, hun vil kysse ham, mærker han de varme læber, der bliver trykket mod hans kind. Han åbner øjnene og møder hendes blik. Mærker, hvordan han til sin overraskelse er skuffet.
   "Godnat Rune." Hun rejser sig og samler pudlen op. Propper cigaretter og tændstikker ned i dens indre. Et øjeblik maser hun med lommelærken, der pludselig ikke vil på plads. Med et smil trækker hun på skuldrene og stikker den ned i sin venstre støvle; et par udtrådte Dr. Martens, der mest af alt ligner noget, hun har arvet fra en ti år ældre søster. "Kom nu godt hjem," formaner hun.
   "Ja. Godnat ... Tanja."