8En tanke
Er krøbet sammen i en tanke · jeg tror ikke jeg kan foldes · ud igen
Digte
3 år siden
5Rusen
Mennesket har altid rejst, om ikke fysisk, så i vores drømme. På ... [...]
Essays · reflektion, drøm, splittelse
4 år siden
8Alt hun ville, var at være i stykker
Engang var hun en vase af det fineste porcelæn. Skrøbelig, yndefu... [...]
Blandede tekster
4 år siden
2Nogen eller noget
Mens de voksne længes efter deres ungdom, prøver vi unge at slipp... [...]
Blandede tekster
4 år siden
4Tak!
Et af de største og vigtigste ord i verden, er samtidig et af de ... [...]
Blandede tekster
5 år siden
5De har taget min hjerne ud og klippet den 4...
Da jeg skulle til at starte på gymnasiet, var jeg en udefinerbar ... [...]
Blandede tekster
5 år siden
12Sig mere
Tal mindre. · Sig mere.
Aforismer og gruk
5 år siden
4Samfundets flødeskumskage
I disse finanskrisetider fremstilles kunst som flødeskumstoppen p... [...]
Essays
6 år siden
6Men intet går mig på
Alt er galt · intet går mig på.
Aforismer og gruk
6 år siden
8Den asociale nar
Alkoholen flyder i blodet - stemmerne er højlydte. Vi er alle ber... [...]
Blandede tekster
6 år siden
16En stille rebel
Hun er en pige. Hun er en stille pige. En god pige. En pligtopfyl... [...]
Blandede tekster
6 år siden
9Porcelæn
Jeg er ikke god til at være stærk. For jeg går nemt i stykker. So... [...]
Blandede tekster
6 år siden
5Men ingen at omfavne
Nogle gange råber jeg til jer. Nogle gange råber jeg bare mig sel... [...]
Blandede tekster
6 år siden
6Grib mig
Af alle strå. · Findes du. · Græsset vokser · Grib mig nu.
Digte
6 år siden
2Den blå kaffekop
"Et kort øjeblik efter jeg er vågnet, har jeg glemt, hvad det var... [...]
Blandede tekster
6 år siden
6Naturen er til salg
Det er en kedelig verden, vi lever i. Naturen er forældet og for ... [...]
Filosofihulen
6 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Freja Kristiansen (f. 1997)
Jeg ringer til grillmanden der efter præcis tyve minutter, ankommer med min længe ventede burger. Overskuddet til at lave aftensmad har ikke været der i aften.
Duften af friturestegte bøffer er gennemtrængende, og olien gnistrer stadig svagt, da jeg pakker den ud af emballagen. Da jeg sætter tænderne i burgeren, flyder dressingen ud og ned langs min mundvige. Hvorfor skal de altid overfylde dem sådan? Og alligevel elsker vi fastfood. Ligeså meget som vi elsker at høre Amalie, udtale sig om russiske rouletter og årstiderne der skifter over flere år.
Vi bliver dejligt mætte og i sidste ende fede af det.

Men hvorfor er det, vi elsker disse programmer så meget? Hvad er det der fænger? Hvorfor er seertallet på en kulturkanal f.eks. så lavt i forhold til en kanal som TV3, som næsten udelukkende byder på reality shows? Man kan sige, hvorfor gider vi spise friturestegte bøffer, fra gamle køer der har stået på stald hele deres liv, og nu har endt deres sidste dage som indhold i en burger? Det er vel omtrent, det samme spørgsmål vi stiller, når det kommer til reality. Og svaret er således; Det er let. Vi bilder os ind, at det smager godt, og vi bliver dejligt mætte, og skal ikke tænke på selv at lave aftensmaden. Reality shows er let tilgængeligt, vi skal ikke tænke selv, og vi føler os behageligt hævede og begavede i forhold til de utroligt, ikke særligt sproglige, dygtige mennesker vi møder i disse programmer. Vi morer os, og der er vel egentlig ikke nogle af os der kan holde latteren tilbage, når vi høre udtalelser der lyder på "du klæder dig som en russisk roulette"
Alligevel undrer det mig, at vi morer os over disse udtalelser. På en eller anden måde virker det umoralsk og ikke særligt etisk, og det er vi mennesker overordnet set vel ikke? I hvert fald er det ikke noget, vi ønsker.

Hvordan er disse serier bygget op? Vi har bunden - burgerbollen. Her har vi deltagerne, som er nøje udvalgt, så de er ubegavede nok til at være sjove. Derefter har vi bøffen - indholdet og fyldet. Konkurrencen og spændingen der gør at vi bliver hængende. Så kommer dressingen, de syltede agurker, og de ristede løg - sex, konflikt, drama og de helt store følelser. Det er opskriften på et godt reality show. Kender vi bare en lille smule til mennesker, ved vi at et program der indeholder disse ting, er fængende. Men betyder det, at det er godt?
Vel ikke nødvendigvis.

For at komme tilbage til spørgsmålet om hvorfor der er så lidt seertal på en kulturkanal, i forhold til en kanal som TV3. Et er, at de unge mennesker tiltrækkes af druk, sex og fester. Men sådanne programmer får os, også til at føle os godt tilpas. Det får os til at tænke, at vi da trods alt er klogere og bedre stillet, og det kan vi godt lide. En kulturkanals målgruppe er ofte de ældre mennesker, som er præget af kulturen og dets liv. Måske er det programmer, der er udviklet på en helt anden kreativ måde. Ikke efter en opsat model som i reality verdenen. Desuden er det ikke altid så let forståeligt.
Og vi mennesker er indrettet sådan, at om vi vil det eller ej, så springer vi oftest over, hvor gærdet er lavest. Og nogle gange kan vi godt lide, at vi ikke skal tage stilling til tingene.
Ser man på film og programmer, der rent faktisk har et budskab og en pointe, sammenlignet med reality tv, kunne man snakke om fastfood og gourmet mad.

Men hvorfor er vi fascineret af noget, der kun består af kærlighed, skænderier, sex og drama? Klichéfyldt og uden indhold, men vi elsker det alligevel.
Når tingene bliver for dybe, og man skal begynde at tænke lidt mere over indholdet, er der mange der springer fra, når man nu har muligheden for at tænke lidt mindre. Måske tænker man ikke engang over det. Det er det, at få lov at give lidt slip på sig selv og få lov at blive på overfladen. Og måske er det i virkeligheden ok? Vi er vel bare mennesker.

Men er der i virkeligheden tale om, at vi er begyndt at blive overvægtige? Er det overhovedet sundt med alt den åndelige fastfood? Indtager vi simpelthen for mange burgere i løbet af vores liv?
Der er ingen tvivl om, at vi i løbet af de seneste par år har taget et par kilo på. Måske endda nok lidt mere end et par. Hvad blev der af de 6 stykker frugt om dagen og masser af grøntsager?
Det er vidst ikke ligefrem, det vi lever efter i den åndelige fastfood verden.
Men er det så ikke også på tide at komme lidt i gang igen og få tabt nogle af de overflødige kilo, når det nu er muligt?

Jeg indrømmer gerne selv, at jeg har smugkigget med i disse programmer, når muligheden har været der. Der har jo trods alt været så meget snak om det, og jeg har været nød til at måtte se hvordan programmerne, egentlig hænger sammen. Og jeg indrømmer også gerne, at jeg havde svært ved at slippe det igen. Jeg blev også snydt af denne overflade, denne tankeløse boks som alle tyer til engang i mellem. Alligevel blev jeg ved med at overbevise mig selv om, at det var ikke ok. At det var usundt. Dermed ikke at sige at jeg mener det er en forbrydelse. Måske bare et mere eller mindre bevidst valg om en usund hverdag. Alle mennesker ved godt, at friturestegte pomfritter og bøffer, ikke er det, man bør leve af hele tiden. Og oveni købet at vise de unge mennesker disse vaner, forstår jeg ikke at medierne tilbyder. For grunden til at de mange, især unge mennesker tiltrækkes af disse programmer, kunne jo være fordi de på en eller anden måde, ser en lille smule op til disse deltagere. Det kunne i hvert fald være en anden mulighed. Og spørgsmålet er om vi vil have disse reality deltagere, til at være rollemodeller for de unge mennesker. Det vil jeg langt fra mene er en god idé. Eller er det, det billede vi ønsker at fremstille?
Er det en flig af vores samfund selvom vi tit snakker om sundhed og trivsel?
Uanset mener jeg, at vi bør fokusere på en sundere hverdag uden så meget åndeligt fastfood.

Jeg fisker den sidste bid burger op fra den fedtede emballage. Fra mine fingre drypper den olierede dressing ned over mit tøj. Mætheden fylder dejligt i maven, selvom den føles lidt tung. Duften af friturestegte bøffer hænger stadig i luften som en svag aroma.
Så slap jeg endnu engang for at lave aftensmad selv. Det er nu meget rart.
Der kan man bare se, jeg faldt selv i med begge ben.
Forfatterbemærkninger
Besluttede mig for at lave nogle rettelser i det, og så valgte jeg at lægge den op på ny i stedet. Dette var en terminsprøve opgave, der lød på at skrive et essay om reality tv.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 20/01-2013 16:16 af Freja Kristiansen (frejasdixie) og er kategoriseret under Essays.
Teksten er på 1137 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.