Generalforsamling i danseforeningen


6 år siden 3 kommentarer Noveller

3Jordbærkys
Kære Maiken · Tusind tak for din mail. Hvor var det dejligt at høre... [...]
Noveller for børn/unge · ulykkelig kærlighed, forelskelse, kærlighedslængsel
1 år siden
0Gastric Bypass
"- Bo, hvorfor lader du hende bare spise, du sidder jo ved siden ... [...]
Noveller
2 år siden
4Savitha
Johanne sad i venteværelset i kontorbygningen. Hun havde ventenum... [...]
Noveller
2 år siden
3Sandeltræet
Efter krigen på Kuruksetrasletten står der et sandeltræ der hvor ... [...]
Noveller · mytologi, livsanskuelse, erkendelse
2 år siden
2Barnets bog
De uendelige rækker plasticpresenninger forsvinder i varmedisen. ... [...]
Noveller
2 år siden
3Angst
Angst. · Flosset og hudløs mærker jeg min venstre tinding stramme. ... [...]
Kortprosa · identitet, psykose, følelser
3 år siden
5Steningerne
Skrigene får en fugleskare til at lette fra de døde træer i vores... [...]
Kortprosa · død, chok, angst
3 år siden
2Kirken
Gl. sogn kirke lyser i aftensolen. Den hvide bygning står strunk ... [...]
Noveller
4 år siden
4Mors kinabog
Køkkenet er mørkt efter de mange timer i lys og Ibraham har funde... [...]
Noveller
4 år siden
2Kølerummet
- Jeg henter lige mit værktøj. · En tårnhøj overvægtig pustende man... [...]
Kortprosa · humor, sommer, mennesker
4 år siden
2Spejderhagl
En familie på syv træder ind over tærsklen. Faderen har et smil p... [...]
Noveller
6 år siden
2Min kinabog
Jeg kigger på den hvide slettelak. Mit navn er sirligt og med sik... [...]
Noveller
6 år siden
3Generalforsamling i danseforeningen
Et opslag op på døren fra den lokale danseforening faldt ned da m... [...]
Noveller
6 år siden
2Bedstemors Mørke
Jeg bliver ikke bange for hende når jeg ser på hende. Det er mest... [...]
Noveller
6 år siden
1Lampretten
Midsommeren lader et dansende vandspejl af søndenvind forme harle... [...]
Noveller
6 år siden
4Nattergalen
Nattergalen sidder på en gren udenfor loftsvinduet på Shantis vær... [...]
Noveller
6 år siden

Puls: 5,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Sujatha Gellert (f. 1976)
Et opslag op på døren fra den lokale danseforening faldt ned da min kunde gik. Der afholdes general forsamling og i lighed med de andre år vil de herefter byde på en pariserbøf.

Så tror jeg, jeg har fået dem alle sammen. Det begyndte allerede i går. Jeg var i gang med at bage æblekage med crumble dej. Der duftede af kanel i hele butikken og jeg var sikker på at det var derfor de kom. Jeg har aldrig set så mange samlet på en gang før. De forsøgte at mase sig ind igennem butiks vinduets glas. Men tre af dem havde fundet ud af at der var åbent forneden. Så kom de altså ind. Jeg stod lidt og kiggede på dem. Jeg bryder mig ikke om at slå ihjel. Men at åbne vinduet helt for at få dem ud ville ikke give nogen mening, for med alle dem der var udenfor ruden, ville jeg bare få tredive flere ind.
   Her til eftermiddag er det det samme vanvid. En reprise fra i går. Denne gang er der kommet seks stykker ind. Jeg har heldigvis en fluesmækker. Også selv om man ikke må slå ihjel. Der var en der kravlede hen over mine fingre på højre hånd. Det svider syntes jeg efter den gjorde det.
   Jeg er næsten sikker på at de tiltrækkes af duften af kanel og bagte æbler. Måske skulle jeg vælge en anden kage i morgen. Eller det kan vel være lige meget, kage er kage så de vil nok være tiltrukne uanset hvilken kage jeg bager.
   Nu begynder de at lande her på disken. Det lyder som om de er lidt tunge i bagdelen. Bare jeg ikke får en af dem i munden sammen med en bid kage. Jeg undersøger hver bid.

Vi har fået nye genboer. Jeg kan ikke lide dem. De flyttede ind fredag i sidste uge. Da jeg skulle forbi om morgenen stod der en af de der hvide forvoksede trailere og spærrede vores indkørsel. Jeg kunne lige kante mig forbi mellem husmur og trailer, da jeg skulle i skraldespanden. Jeg tænkte ikke nærmere over det, det var så tit at der holdt nogen i indkørslen. Men da jeg kom ud klokken et var traileren næsten tømt og de løb ud og ind. En mørkhåret mand og en helt lyshåret kvinde. Hele dagen og den næste kom den ene bil efter den anden med genstande. Der var tre bagagerum fyldte med madrasser. Det gik op for mig i løbet af lørdagen at de havde et lille barn. En dreng. Han løb frem og tilbage mellem trappeafsats og bildør. Den ene af hans forældre lige i hælene på ham. Deres snak var hurtig og fyldt med beskeder. Selv om de så mig flere gange sagde ingen af dem "Hej." Jeg sagde "Hej" de første par gange jeg mødte dem, så gav jeg op. Det var vist mennesker som ikke kunne lide sådan nogen som mig. Indenbyrdes talte de klingende alsisk, sønderjysk. Det kunne måske forklare tilbageholdenheden. For hver gang jeg så dem blev jeg mere og mere frustreret. De tidligere genboere havde bare været så søde. Inviteret mig ind til the. Jeg havde kage med, rester fra butikken. Vi snakkede rigtig godt sammen, men disse mennesker ville ikke engang sige "Hej" til mig. Deres spritnye Audi a5 stationcar stod udenfor kiosken. Den havde snuppet vores parkeringsplads. Andre kunder måtte så køre forbi og holde ulovligt i det lille indhug.
   Jeg ved at de har tre værelser og et depot rum i deres hus. Der er kun to værelser og ingen depot rum i vores hus. Jeg kunne virkelig godt bruge et rum mere. Jeg ved at huset kostede 1,25 mil. Det er meget taget i betragtning at vores hus er vurderet til 550.000 kr. Der er ca. 30 kvm. mere. Det er mange penge for de sidste kvm. Vi ville ikke have haft råd til at købe den. Jeg syntes godt at de kunne være mere høflige. Jeg syntes i det mindste at genboerne kunne være glade for at vi er så sindige. I virkeligheden ville jeg bare have at vi kunne være venner. Jeg mener vi bor lige over for hinanden, der kunne være flere ting at tale om. Men jeg ser ingen åbning og jeg må så også indrømme at jeg ikke har tænkt mig at gøre flere forsøg foreløbig. Det må være sådan at de bor der og vi bor, hvor vi gør. Jeg hører nogen gange deres barn løbe rundt, og græde. Ja, nærmest skrige. Men ellers høre jeg dem ikke. De benytter sig ikke af forhaven, og det er mig en gåde hvornår de giver deres hund en luftetur for jeg ser dem aldrig med den.

Der danses og tralles lystigt i danseforeningen.
   "-Igen", råber instruktøren.
   "-Lidt højere"
   Der bliver råbt til. Jeg er den eneste der kigger på.

Ind i butikken træder en voksen kvinde. Hun er ikke synderlig gråhåret, men det kan selvfølgelig være farvet. Hun går omkring med en af de fem små kurve vi har til indkøb. Den hænger hen over armen. Over skulderen har hun sin taske af et stormønstret stof. Jeg står klar bag disken. Det er svært ikke at følge folk med øjnene, når jeg står så klar. Men jeg forsøger at sørge for at de ikke lægger for meget mærke til at jeg kigger. Det ser dog ikke ud til at genere hende. Jeg føler mig varm efter kampen med hvepsene og vender mig for at tage noget at drikke. Ud af øjenkrogen ser jeg at hun mærker på nogle af franskbrødene, øjensynlig for at finde det saftigste. Det er der mange der gør, jeg gør det også selv. Hun tager et af brødene op, men i stedet for at lægge det i kurven åbner hun posen og stikker hånden derind. Jeg når ikke at sige noget før hun har revet et stort stykke af og ført det op til munden. Helt uhæmmet gufler hun stykket i sig mens hun bevæger sig videre rundt i kiosken. Jeg forventer at hun køber brødet hvorfor jeg ikke har tænkt mig at sige noget. Ved bland selv slikket tager hun en pose og ske frem og begynder at hælde de farvestrålende stykker ned. Hun vejer posen flere gange og ser på den fra siden med hovedet på skrå, mens den ligger på vægten. Så tager hun den med sig og lander den i kurven. I den frie hånd har hun noget slik der åbenbart var til overs ved vejningen og det putter hun i munden. Nu er jeg fuldt opmærksom på min kunde og rømmer mig henne ved disken. Jeg overvejer om jeg skal gå hen til hende, men beslutter så at tage opgøret når hun skal betale. Da hun ikke kan finde flere varer hun umiddelbart skal have, stiller hun kurven ovenpå en anretning med dåser. Hun fnyser en gang og tager slikposen op. Franskbrødet bliver i kurven.
   "-Du mangler noget"
   "-Jeg skulle ikke have franskbrødet alligevel"
   "-Du har spist af det, så du skal betale for det"
   "-Det smagte gammelt"
   "-Du har også spist en håndfuld slik"
   "-Det var fuld af sand" Hun knaser på et af de trefarvede bolsjer og åbner munden for at lade mig se. Jeg kigger ikke efter.
   "-Hvorfor skal du så have resten?"
   Hun tager posen frem, åbner den og tager et stykke op. Hun drejer det foran mig for ligesom at vise hvor meget sand der er på. Så smider hun det fra sig og tager et nyt stykke op. Hun lukker posen og stikker den i tasken.
   "- Jeg beholder resten som bevis materiale. "
   "-Det bliver 45 kr."
   "-Under ingen omstændigheder"
   Hun vender sig og bevæger sig mod døren. Jeg bliver virkelig irriteret, næsten helt skidt. Jeg løber hen i retning af hende for at holde døren samtidig med at jeg prøver at råbe på Ibraham. Hun er for hurtig, disken er i vejen for mig. Hvor ville jeg gerne have tilbageholdt hende. Da jeg ikke kan se hende mere, ude over klitterne stiller jeg kurven tilbage og forsøger hurtigt at regne ud hvor meget svind det blev til. Jeg tror ikke det bliver over 100 kr.

Jeg køber mit tøj pr. postordre. De fleste tror at det kun er tøj som efter to gange vask har mistet alt form og farve. Men jeg syntes faktisk rigtig godt om post ordre. Det er nemt, kataloget kommer med posten. Få dage efter man har bestilt kommer det bestilte med posten. Sidste år købte jeg så meget post ordre tøj at jeg fik en bonus check på 600 kr. Den valgte jeg at købe et par bukser for. Da de kom var de for små og nu kan man selvfølgelig syntes det er besværligt for så skal varen returneres og en ny udsendes. Normalt er det ingen problem, men lige netop denne gang sker der ikke mere efter jeg har modtaget mail om at bukserne er modtaget retur. Jeg retter henvendelse, hvor jeg får oplyst at beløbet jeg har købt bukser for er et bonus beløb hvorfor det ikke forventes at jeg skal have noget andet for pengene. Jeg er forundret for havde bukserne ikke været for små ville jeg have fået bukser for pengene. Jeg beder derfor om at der tages stilling til at jeg kan få bukserne et nummer større. Det skal nu undersøges af hovedkontoret, hvilket vil tage ca. ti hverdage. Jeg væbner mig med tålmodighed. Ti dage senere meddeler en telefonekspedient mig at der endnu ikke er taget beslutning i min sag. Endelig beslutning vil udelukkende kunne tages af ejeren selv, og hun er bortrejst i denne periode. Jeg spørger hvornår jeg så kan forvente et svar. Hun lover mig at inden der er gået 14 hverdage vil der være taget hånd om situationen. Hun taler skånsk.

Jeg ville ønske at jeg havde poleret danseskoene i stedet for bare at stå og kigge på.

Det ringer på døren til privaten. Kiosken har været lukket en times tid. Jeg er lige gået i gang med at brune løg og hvidløg til en lammecurry. Ibraham sidder i baglokalet og gør kassen op. Foran mig på køkkenbordet ligger kødet, som jeg har taget op af fryseren i morges. Jeg åbner døren mens jeg lader gryden stå på tre. Det er vores nye genbo.
   "-Hej, det er os der er flyttet ind overfor"
   "-Ja, jeg så I flyttede ind her i weekenden."
   "-Vores proptrækker er forsvundet i flytterodet. Den må gemme sig i bunden af en af de kasser der ikke skal pakkes ud. Så jeg vil høre om jeg må låne Jeres"
   Vi drikker ikke alkohol, men jeg ved at der sidder en i vores fiskelommekniv, den hænger på sin krog i fiskehuset. Jeg overvejer om jeg skal give hende den.
   "-Så må vi se om jeg har en tættere på." Jeg smiler mit kiosksmil. Hun følger med mig ind i køkkenet hvor jeg vender mig og åbner den mellemste skuffe. Jeg roder imellem paletknive og grydeskeer. Gryden på komfuret er begyndt at ryge lidt. Jeg skubber den over på en anden kogeplade og slukker.
   "Kiosken er vel helt lukket?" Hun smiler forsigtigt.
   Mens jeg står med ryggen til tænker jeg på at det kun kunne være nemmere at sælge hende en. Åh, nu kommer jeg bare sådan lidt i vilrede. For de sagde ikke "Hej" da de rendte der frem og tilbage med ting. Men de kunne selvfølgelig være stressede. Jeg ville jo egentlig bare gerne have det med dem, som jeg havde det med den tidligere genbo. Måske tager sådan et forhold tid. Hvis det er mere tid jeg skal give det, så må jeg hellere forsøge at være lidt høflig. Jeg går ind til Ibraham.
   "-Kan vi lige tage en proptrækker?"
   Han nikker.
   Jeg går ind i kiosken fra bagindgangen og når lige at slå alarmen fra inden den sender os til tælling. Henne ved hylden med småt isenkram finder jeg en proptrækker til 28,95 kr. Genboen er stoppet i døråbningen.
   "- Fyrre kr. ligeud," siger jeg.
   Hun kigger heldigvis ikke i retningen af hvor jeg tog den. Jeg smiler. Hun bider sig i læben.
   "-Kan jeg også købe en flaske til proptrækkeren?"
   "- Det bliver så lidt problematisk for vores alkohol er aflåst efter klokken fem. Vi har desværre ikke alkoholbevilling længere".
   "-Så mangler jeg faktisk ikke en proptrækker" Hun træder et lille skridt tilbage og virrer lidt med hoved.
   "-Ja du kommer ikke så langt kun med proptrækkeren."
   Jeg lander proptrækkeren på disken, den kan jeg rydde op i morgen.
   "-Ej, jeg tror jeg tager den med alligevel, Så kan jeg måske grave en flaske frem af flytterodet"
   "-Ok. Det er i orden".
   Jeg rækker hende pakken og forventer at hun går tilbage igennem baglokalet. Hun bliver stående.
   "-Jeg hedder i øvrigt Heidi"
   "-Ratri" siger jeg, og ved at lige i det jeg siger det, afstedkommer det en mindre byge af spørgsmål. Jeg tænker på min lammecurry, som efterhånden bliver noget forsinket. Vi skulle faktisk prøve at have kartoffelmos til, men nu bliver jeg i tvivl om jeg overhovedet gider skrælle kartofler. Alt imens jeg svarer så godt jeg kan på hendes spørgsmål om oprindelse. Jeg prøver om jeg kan gå forbi hende i den smalle døråbning men så ville jeg komme til at træde hende over tæerne. Så vi bliver stående lidt for tæt på hinanden. Jeg tænker på hvor gammel hun er. Det ser ud som om hun gør en del ud af sit udseende. Endelig er der en pause i spørgsmålene.
   "- Nå. Jeg må hellere komme videre med min mad"
   "-Gud, ja. Jeg ville gerne tale længere, men jeg har noget i ovnen." Hun stikker mig en hundredkroneseddel og vender rundt.
   "-Behold bare resten"
   Nu får jeg næsten lyst til at åbne ind til alkoholen, men heldigvis er der timer på så vi ikke kommer i klammeri med Told og Skat. Jeg kommer i tanke om, at vi har et par flasker vin stående i stuen. Noget vi fik til en mærkedag fra banken. Jeg tror det var, da vi havde jubilæum. Da hun går igennem køkkenet stopper hun kort op for at kigge i gryden.
   "-mhm"
   Jeg nikker.
   "-Jeg har en flaske stående i stuen, hvis du vil have den. Hun har et mildt udtryk i øjnene. Jeg henter flasken mens hun går mod døren. Vi smiler til hinanden.

I danselokalet er der også et ophæng vedrørende generalforsamlingen. Og et referat fra sidste bestyrelsesmøde. I referatet fremgår det at der er overskud på kontingent indbetalingen. Der er også sat dato på til et åbent hus danse arrangement, hvor man kan se foreningens medlemmer danse på et par forskellige hold for at hverve nye medlemmer. Jeg overvejer om jeg skulle have taget med til det, i stedet for at komme uanmeldt uden dansesko. Overskuddet går til pariserbøf til generalforsamlingen.
Forfatterbemærkninger
Jeg har arbejdet med In medeas res Virker det, eller er der noget der bliver uoverskueligt?

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 05/09-2013 21:43 af Sujatha Gellert (Annsujatha) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 2474 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.