Sidder på min sorte klapstol fra Jysk
jeg købte på Østerfælled torv 10 minutter væk.
Jeg ryger en rød Cecil, som jeg spurgte impulsivt om jeg måtte få af min roommate, siddende ved mit hvide campingbord ved min dør.
Ser ham altid i løse bukser med print af millitær.
Han hedder Jacob
Det første gang jeg har spurgt ham om noget,
andet end vi skal have vasketabletter og toiletpapir.
Vores snakke er kun i køkkenet, når vi mødes omkring det mad vi laver hver især.
"Velbekomme" er hans faste og sidste ord til mig,
imens han kigger ned i gulvet og går.
Jeg svare jov tak på samme måde og griner lidt flovt over jeg laver mad igen?
Vi skilles hver især, og går ind på vores værelser til vores eget liv.
Jeg vipper cigaretten fri fra aske bestemt med min pegefinger
ned i min skål med jordskokke suppe.