Fede Peter Edderkop


2 måneder, 21 dage siden 5 kommentarer Noveller drøm gyser edderkopper

5Fede Peter Edderkop
1 · Med sine lange lodne edderkoppeben, slentrede den fyldige veder... [...]
Noveller · drøm, gyser, edderkopper
2 måneder, 21 dage siden
9(U)ventede Gæster
Min mund smagte af i går. Jeg kunne godt bruge et stort glas vand... [...]
Kortprosa
8 måneder, 17 dage siden
1Anmeldere burde droppe stjerner ...
Anmeldere burde ikke have lov at uddele karakterer. Det gælder al... [...]
Klummen · film, anmeldelse, kastestjerner
9 måneder, 14 dage siden
3Dæmonen i Drivhuset
"Linda! Luk mig ud! Omgående!" · "Ti minutter, Karl. Det var aftale... [...]
Noveller for børn/unge · kamp, valg, konflikt
11 måneder, 13 dage siden
2Lettere beruset Mikkel (Part 1)
Mikkel ville have betegnet sig selv som lettere beruset i skriven... [...]
Kortprosa · sort humor, eksistens, kamp
1 år siden
7Hvis din underbo prøver at blive din ven
Hvis i havde brug for en gratis sauna, skulle i bare have trådt i... [...]
Smilebåndet · reflektion, livssyn, terror
1 år, 1 måned siden
5Photoshoppede Cheeseburgere
Juli i Danmark er tit ligesom den første gang du ser et par rigti... [...]
Klummen · skuffelse, danmark, sommer
1 år, 2 måneder siden
4En af dem ...
Jeg var ikke sikker på om det var normalt at onanere fire gange o... [...]
Blandede tekster · forelskelse, psykologi, erindring
1 år, 2 måneder siden
16At date folk der bider
Jeg er ved at være lidt træt på at støde på sætningen; "Skriv til... [...]
Smilebåndet
1 år, 4 måneder siden

Puls: 11,4

Publiceret: 1
Afgivet: 7
Modtaget: 7
Jesper Riel (f. 1990)
1

Med sine lange lodne edderkoppeben, slentrede den fyldige vederstyggelighed afsted højt oppe på væggen. Frederik havde aldrig set noget så skrækkeligt.
   Normalt var han ligeglad med kryb og kravl. Han var endda ret sikker på at frygten for de ottebenede skabninger var det pure opspind. Araknofobi var bare et fancy ord for tøsedreng.
   Men dette gespenst var tæt på at ligne noget fra en eventyrfilm.
   Måske var Frederik også ret træt. Klokken var langt over midnat og han skulle være gået i seng for flere timer siden. Da han tændte loftlampen for at orientere sig ud på badeværelset,
   havde han fået en chok der resulterede i et lydfyldigt gisp. Hans hjerte slog pludselig tusinde slag i minuttet, da han fik øje på edderkoppen og den alt for store skygge den kastede af sig.
   Frygten for at den ville flå fluesmækkeren fra ham, fik ham til at finde støvsugeren frem. Samtidig prøvede han på ikke at slippe den af syne. Han famlede med skabet til maskinen, helt lydløst, af frygt for at den ville høre ham. Høre mig? Tænkte han og lavede et nervøst smil. Var det virkelig kommet så vidt.
   Endelig fik han støvsugeren ud. Han satte den i nærmeste stikkontakt og hævede den op over hovedet på sig selv før han turde tænde den. Da han var en halv meter fra monsteredderkoppen tændte han støvsugeren på fuld kraft og stak røret imod væggen.
   Ved de første sugende sekunder, bevægede edderkoppen sig overhovedet ikke. Så stak den to ben op og prøvede at hoppe, men for sent; Frederik kunne lige akkurat klemme den ned i røret.
   Hjertet bankede endnu hurtigere nu. Hvad nu hvis den kravlede ud ad støvsugeren? Han fandt lynhurtigt en frysepose frem og bandt den fast på røret med et par elastikker. Så skyndte han sig at lukke den ind i skabet igen. For en sikkerheds skyld stak han en kagerulle ind imellem håndtagene. Nu slap den ikke ud.
   Han gik lidt mere lettet ud på toilettet for at børste sine tænder. Et par gange kiggede han rundt i afkrogene, men ikke skyggen af et edderkoppespind var at se. Han kunne sove trygt.
   Da han lagde sig under dynen ventede han lidt med at slukke natlampen. Han kiggede rundt i soveværelset. Stadig ingen tegn på forvoksede insekter. Det var godt. Så slukkede han lyset og lukkede øjnene.


2

"Hey, hallo, tyksak, vågn op." sagde en stemme.
   Frederik var ikke helt sikker på at han drømte. Hans øjne var lukkede, men han følte sig pludselig ret vågen. Var der lige nogen som havde snakket til ham?
   Hans første tanke var at prøve at falde i søvn igen. Måske sov han uroligt på grund af al den action han oplevede lige før sengetid. Så skete der noget meget ubehageligt; han blev dasket til på underlæben. Det var kraftigt nok til at den lavede en blævret lyd. Nu turde han slet ikke åbne øjnene.
   "Vi har et problem her, Frede." sagde stemmen.
   Frederik prøvede at holde øjnene endnu strammere lukket. Hans hjerte begyndte at galopere lidt igen. Så hørte han sin natlampe blive tændt. Nysgerrigheden vandt over frygten og han åbnede sine øjne meget langsomt. Lyset var skarpt. Da han blev mere vant til det, så han til sin store frygt en edderkop; den stod lige ved siden af natlampen og stirrede på ham. Den var måske ikke så stor som den han havde støvsuget tidligere, men den var lige så lodden og havde nogle underlige hvide streger. Måske var den giftig. Når ja, og så snakkede den til ham. Frederik lukkede øjnene igen.
   "Det nytter ikke at du lægger dig til at sove igen, Frede, ikke før jeg lige har talt med dig." sagde edderkoppen.
   "Hv-hva' vil du?" fremstammede Frederik.
   "Jeg vil høre om du har gjort noget ved Peter."
   "Peter?"
   "Ja, han er sgu ikke til at undgå at se. Det er en af mine gode venner, han kom ikke hjem i nats."
   Frederik svarede ikke. Han tænkte at det nok bare var en ret livagtig drøm. Efter et par minutters stilhed åbnede han øjnene igen. Til hans store held var edderkoppen væk. Det lettede lidt.
   Han tog en dyb vejrtrækning, men så blev han afbrudt af en stemme der kom fra hans brystkasse.
   "Vi har kraftedeme gjort så meget for dig." sagde edderkoppestemmen.
   Frederik turde ikke skrige. Så det foregik inde i hans hoved. Edderkoppen sad nu direkte på brystet af ham og stirrede vredt.
   "Kan du huske Billy?" spurgte edderkoppen.
   "Øh, Billy?" sagde Frederik.
   "Spyfluen Billy? Det fede blå svin der blev ved med at vække dig i lørdags. Peter fangede ham, for DIN skyld. Han var ikke engang sulten. Sådan er Peter. En rigtig guttermand. Så nu spørger jeg dig én gang til; har du gjort Peter noget?"
   "N-n-nej." sagde Frederik og prøvede at holde en tåre tilbage.
   "Godt så. Har du nogen idé om Peter kunne være henne?" spurgte edderkoppen.
   "D-d-desværre." sagde Frederik.
   "Hmmm," sagde edderkoppen og fortsatte. "jeg var rundt på nettet for at spørge de andre. Eddie sagde at han så dig støvsuge Peter op."
   "Støvsuge ham op? Hvorfor skulle jeg det?" spurgte Frederik.
   "Godt spørgsmål. Nu ved jeg at Eddie er lidt af en spasmager, men han har sgu altid godt kunnet lide dig. Så jeg ved ikke hvorfor han skulle sige sådan noget."
   "D-det ved jeg heller ikke." sagde Frederik. Han håbede inderligt på at dette livagtige mareridt snart skulle slutte.
   "Kunne du have noget imod at lade mig tjekke din støvsuger?" spurgte edderkoppen til Frederiks frygt.
   "Altså, ja. Det er da privat." sagde Frederik forsigtigt, med hans mindste pibestemme.
   "Privat? Hør her kammerat; vi kigger væk når du skider, vi holder os for ørerne når du snakker i telefon og vi stiller ingen spørgsmål til alle de sammenkrøllede kleenex du har liggende på natbordet - at åbne en fucking støvsuger for lige at tjekke om du har støvsuget en god ven op, er da det mindste du kunne gøre." edderkoppen havde hævet stemmen for hver gang Frederiks egen blev mindre.
   "Og hvad så hvis han er endt der? Altså ved en fejl?"
   "Peter er sgu lidt for kraftigt bygget til at man lige overser ham. Måske kan jeg tilgive dig hvis han stadig er i live." sagde edderkoppen.
   "Hvad så hvis han ikke er i live?" ville Frederik vide, med hans lille stemme.
   "Det tager vi til den tid. Det vil jeg slet ikke gå i detaljer med nu." sagde edderkoppen og prøvede at trække vejret roligt, selvom han stadig virkede ophidset.
   "Jamen jeg vil vide hvad der sker!" sagde Frederik.
   "Hør her, hvis ikke du åbner den skide støvsuger, så kan jeg love dig for at der sker noget!" råbte edderkoppen
   Frederik var rigtig bange nu. Han forestillede sig alle mulige scenarier om hvad der ville ske med ham. Han vidste at edderkopper fordøjede deres mad ved at brække syre op på det.
   Hvad skulle han gøre? Han havde ikke lyst til at rejse sig. At rejse sig betød at der var endnu mindre chance for at det bare var en ubehagelig drøm. Men hvis han ikke rejste sig og det ikke var en drøm, så ville han måske ikke overleve denne rædselsfulde nat.
   Chancen for at denne Peter var i live, var måske stor. Det var jo bare et rør han var blevet suget igennem.
   "Hvis han er i live, lover du så at lade mig være i fred?" spurgte Frederik.
   Edderkoppen sukkede; "Det kan jeg godt gå med til. Men se så at få lidt fart på."
   Meget modvilligt, kom Frederik op og sidde. Han opdagede at han havde tisset i bukserne. De fugtige natbukser blev hurtigt kolde omkring hans ben, da han tog dynen til side.
   Den sure edderkop var hoppet over på natbordet igen. Den kiggede hen imod skabet der var blokeret af kagerullen. Og så kiggede den ret skuffet på Frederik.
   Gulvet var koldt da Frederiks bare tæer ramte det. Han skyndte sig hen til skabet. Dette skulle overstås med det samme.
   Han fjernede kagerullen, tog støvsugeren ud, og åbnede den så man kunne se ned i posen. Den fede edderkop fra tidligere, som åbenbart hed Peter, lå helt ubevægeligt og sammenkrøllet yderst i posen. Åh nej, var han død?
   "Peter?" sagde edderkoppen der havde vækket Frederik. Den var hoppet over på det åbne skab og kiggede med ned i posen.
   "P-Peter?" sagde Frederik.
   Ingen respons.
   "PETER FOR HELVEDE!" sagde edderkoppen på skabet.
   Nu skete der noget. Forvirret og snøvlende begyndte Peter at røre på alle sine sammenfoldede ben.
   "Hvad er der? Jeg lå lige og sov." sagde Peter.
   "Er du okay?" spurgte edderkoppen på skabet. Den hoppede ned ved siden af Peter.
   "Ja, selvfølgelig er jeg da okay. Har du set hvor mange døde fluer der er hernede?" spurgte Peter.
   "Din fede bandit. Har du bare lagt hernede og spist fluer imens vi andre har gået og været bekymrede?" sagde den anden edderkop.
   "Ja, der var jo ikke så meget andet at lave. Frederik havde jo forseglet støvsugeren." sagde Peter.
   Frederik blev lidt mere panisk hver gang de brugte hans navn. Det gjorde det alt for virkeligt.
   "Åååh, jeg var jo lige ved at forberede konen på at vi skulle have Frederik til middag de næste mange uger," sagde den anden edderkop og fortsatte. "men nu kan jeg godt se at han slipper heldigt. Der er jo fluer til den helt store medalje hernede."
   "Ja, det er egentlig ret underligt hvordan de er sluppet forbi os og ned i posen." sagde Peter.
   Imens de snakkede lystigt videre, stod Frederik og så lidt forstenet ud. Han havde lyst til at flygte, men han havde også lyst til at skifte bukser. Han vidste at han måtte se ret sølle ud, når han stod der og havde pisset sig selv i bukserne på grund af to lidt for store husedderkopper.
   "U-u-undskyld, men har i så ikke tænkt jer at spise mig alligevel?" spurgte han.
   "Jeg overvejer det stadig," sagde edderkoppen der havde vækket ham. "men hvis du nu bare husker at lufte ud, så der fortsat kan flyve en masse fluer ind, så kan vi i første omgang holde den kørende."
   "Og du skal helst ikke støvsuge mig igen." sagde Peter. Han lo lidt, men så kiggede han alvorligt på Frederik.
   "Du skal faktisk ikke genere nogen af os." sagde den anden edderkop.
   "D-d-det er en aftale." sagde Frederik. Han var meget lettet og havde lidt mindre lyst til at løbe nu.
   De to edderkopper hoppede væk. Frederik havde ikke lyst til at se hvor de hoppede hen. Han tog sine tisvåde bukser af og lagde sig forsigtigt på sengen igen.
   Dynen var også våd af tis, så han vendte den op. Det sidste han havde lyst til lige nu, var at være vågen. Han kunne skifte sengetøjet i morgen. Han rystede stadig da han slukkede natlampen igen. Heldigvis faldt han næsten i søvn med det samme.


3

Frederik slog sin alarm fra næsten præcis da den gik i gang. Han måtte have sovet ret let. Han huskede lige med det samme den ubehageligt livagtige drøm. Solens stråler tittede ind, og han skulle snart på arbejde.
   Han satte sig op. Natbukserne lå på gulvet og var våde. De lugtede kraftigt af tis, men han kunne jo bare have smidt dem i søvne, kunne han ikke? Han syntes det var lidt pinligt at han havde tisset under et mareridt. Det var godt nok også en stor edderkop i går.
   Han gik ud for at børste tænder. Da han rakte ud for at tage sin tandbørste, så han selv samme edderkop, fra i går, kravle rundt på tandbørstekruset. Det lignede i hvert fald den.
   Han trak vejret lidt hurtigt. Den var lige så fed, ækel og lodden som den var i går. Han gik ud til støvsugerskabet. Kagerullen, som skulle have blokeret skabet, lå på gulvet. Han åbnede skabet; støvsugeren var åben og han kiggede direkte ned i en pose der vrimlede med edderkopper, som mæskede sig i døde fluer. Det kunne godt være hans øjne som spillede ham et puds, men han svor at en af dem vinkede til ham.
   Måske skulle han skippe mundhygiejnen, bare lige for denne morgenstund. Ja, god idé. Han havde vidst også noget tyggegummi nede i bilen.
   Han tog overtøj på, fandt sine nøgler og skyndte sig lidt hurtigt ud af døren.
Forfatterbemærkninger
Jeg så verdens største edderkop i går. Det blev lige til en lille novelle.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 04/07-2017 23:15 af Jesper Riel (JesperIlmer) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 2052 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.