Ildhesten og Heksen


1 år, 11 måneder siden 2 kommentarer Fantasy udvikling savn

2Ildhesten og Heksen
Det var en smuk morgen, · Maja vågnede fordi solen skinnede på hend... [...]
Fantasy · udvikling, savn
1 år, 11 måneder siden

Puls: 3,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Majken Højbro (f. 1994)
Det var en smuk morgen,
   Maja vågnede fordi solen skinnede på hende, som om den sagde "op med dig, din dovne tøs". Hun havde mere lyst til at vende sig om, på den anden side og sover videre, men kunne høre at hendes bedste veninde Marie var på vej, hen for at vække hende.
   Da Marie kom, var Maja stået op og klar til arbejde, men Marie lo og sagde "det er jo vores fridag i dag, og den skal nydes, det ved du da godt ikke? " Maja grinede også af sig selv, og svarede "nåh ja, det er rigtigt. Den eneste dag Heksi ikke er på nakken af os... Når hvad skal vi så lave i dag? " Marie grinede bare og trak Maja med sig hen til deres lysning i skoven. Maja og Marie lage sig på skovbunden. Marie spurgte "hvorfor er det lige os det skal tage os af Heksi? Hvorfor blev vi udvalgt? ... Maja jeg forstår det ikke" det sagde Marie kun hvis det havde været meget hårdt hos Heksi.
   Maja brød sig aldrig om at skulle fortælle det men Maja vidste at det var godt at få det sagt. Maja begyndte med et suk "for 2000 år siden var Heksi en meget ond heks, alle det kom hende i vejen blev dræbt, men en dag kom kongen og det blev en mægtig kamp, Heksi brugte en ildhest som adlyd hendes var lille ting som hun sagde. Kongen fandt ud af at gøre ildhesten god og den vendte sig mod Heksi og lænke hende der efter kunne kongen fortrylle hendes lænke så hun aldrig mere kunne sprede sin ondskab men for at være sikker på det, beslutte kong Andros og ildhesten at det altid skal vælges nogen til at tager sig af hende.
   De valgte os fordi du Marie er forældreløs og mig fordi jeg er en tiggerpige. Som hvis det var rigtigt slet ikke ville kende hinanden bedste veninde. Vi skal huske profeti om at to veninder som vandt over Heksi. En dag vil den ene komme til at befri Heksi og og hun vil trylle hende om til en ny ildhest med ondskabens ild som ingen kan byde... nå den fortryllede vil kunne bydes at Heksi "nye" ildhest og veninden kampe og veninden skal for enhver pris ramme hjertet på ildhesten med ordene "jeg er ked af det skal ender på denne måde" og fortryllelsen vil være ophavet"
   Da Maja var færdig med at fortælle satte hun sig op og kigge over på Marie som havde tårer i øjnene, og Marie græd Maja vidste godt at Marie ikke brød sig om at høre at hun var forældreløs. Maja trøstede hende "undskyld Marie det var ikke meningen at gøre dig ked af det" Marie svarede "jeg ved godt at det var et uheld Maja. Jeg er glad for at jeg har en veninde som dig, du forstå mig" Maja og Marie beslutte at de de skulle træne så de var klar hvis nu det var dem som profeti gik på, så det trængte med sværd, skjolde, bue og pil. De var klar hvis det nu var dem. Maja sagde til Marie "jeg håber ikke det er os som skal kæmpe, jeg ville aldrig kunne få mig selv til at ramme dig i hjertet. Marie det er..." mere kunne Maja ikke sige og mere behøvede det ikke at blive sagt, ingen af dem kunne eller ville såre den anden.
   Maja og Marie kiggede op på solen og så den var på vej ned, De vidste godt at nu var det på tide at gå tilbage til Heksis hytte.
   De begyndte at gå, pludselig hørte de noget som lyd til at være lige foran dem og ud af det blå skod det en kæmpestor miniatures. Den tog Marie op og holdte hende i sin enorme hånd og Marie var så bange at hun begyndte at græde. Maja viste at hun måtte gøre noget ellers var Marie dødsdømt, hun råbte til Marie "HOLD UD, JEG SKAL NOK REDDER DIG" og tog hurtigt sin bue og sine pile. Maja løb så hurtigt hun kunne mod minotaurosen og hun kunne høre Marie råbe "HJÆLP MAJA, SkYND DIG DEN VIL ÆDE MIG I EN MUNDFULD... AHHHHHHH" minotaurossen var lige ved at slude Marie, men Maja var hurtig og tog fire pile og spændte buen og sigte mod uhyrets hjerte og lod pilene flyve afsked og ramte lige i hjertet på minotaurossen og den faldt blødene om og var dø.
   Maja løb hen for at se om den stadig havde Marie i hånden og det havde den. Maja åbne hånden og tog Marie ud lige inden minotaurossen rejste sig igen men den havde denne gang mere styrke og nu var det den virkelig rassene. Maja og Marie vidste ikke deres levende råd hvad skulle de gøre,
   Marie så på Maja og sagde "Hvad skal vi dog gøre? jeg er bange men ikke for at død men for at miste dig Maja... " Maja så på Marie og sagde "jeg har en ide, godt du distraherer minotaurossen, mens jeg binder reb om fire træ og får den til at falder, når den lægge sig ned, tar vi begge vores sværd og hugge hovedet af den" Marie så på Maja "jeg håber det virker".
   Marie løb hen og distraherer minotaurossen, mens Maja binder rebet om træerne og råbte til Marie at hun godt kunne komme med minotaurossen og det gjorde Marie, hun kom med den og minotaurossen falder i rebet og Maja og Marie tog deres sværd og hugge hovedet af minotaurossen og nu lå den helt død, så kiggede Marie på Maja og sagde "vi må hellere skynde os, først må vi skylde vores sværd for blod og bagefter os selv og til sidst lægge alt på plads og skynde os tilbage til Heksis hytte" Maja nikkede og de skynde sig så meget de kunne.
   Da de kom til Heksis hytte var Heksi meget rassne hun råbte "HVOR HAR I VÆRET? I ER DE MEST UDUELIGE PIGER DET HAR TJENT MIG. GÅ SÅ I SENG!!!" Marie var lige ved at svare Heksi igen men Maja nåede lige at rive Marie med selv, da de er kommet ud og på vej over til stalden spøg Marie ligt suret "hvorfor rev du mig med? jeg kan snart ikke klare Heksi mere" Maja stoppe op og tog en dyb indåndingen og svare "jeg ved det godt, men hvis du havde svaret hende igen skulle vi havde arbejdet hele natten og i morgen med uden pauser det ved du jo godt" det måtte Marie lige tænke over et par sekunder før hun svarer "du har ret, undskyld jeg tænke mig ikke om... Når lad os går i seng og får noget søvn. " Marie og Maja gik vider uden at siger noget, da de var kommet over til stalden gik Marie op på høloftet og Maja gik hen hvor det skulle havde stået heste.
   Den nat drømte Maja noget meget mærkeligt. Hun gik i flammer men hun brændte sig ikke, lige pludselig stod der en ildhest foran hende men hun var ikke bange.
   Ildhesten så på hende og lige pludselig sagde den "du er i stor fare, du må ser at komme væk og ta Marie med, Heksi vil om 3 dage måske tidligere bruge en trylledrik på dig som vil gøre du ta form som mig. Jeg er din far"
   "HVAD" tænkte Maja og hun spurgte "hvad mener du jeg er en tiggerpige og har inden forælder så hvordan kan du være min far? " "jeg er DIN FAR... da jeg var i min menneskeskikkelse blev jeg forelsket i en smuk kvinde som ligne dig, men lige efter hun fik dig døde hun og jeg var blevet til en ildhest derfor kunne jeg ikke ta mig af dig, og Marie er ikke forældreløs hendes far var den gamle konge Minkabh men han blev dræbt af Kek som er konge nu, så hendes mor Menefer løb væk og fødte hende ude i skoven hos en skovhugger og døde kort efter fødslen, så Marie er den retmæssige tronarving,
   MEN hun kan ikke komme til tronen den konge som sidde på magten samarbejder med Heksi om at skabe krig og ufred i hele landet, i stedet for fred og kærlighed. Marie står for kærlighed og du står for fred" "men hvad har jeg med kongerækken at gøre" "da jeg var i min menneskeskikkelse var jeg og kong Minkabh så gode venner og vi kendte hinanden rigtig godt, jeg var hans tætteste våbenmester, han vidste jeg skulle være den "nye" ildhest og kort efter dræbte den konge som har magten nu ham. Det er hele sandheden og hør nu efter, ta ud til lysningen og skriv i sandet: jeg elsker fred og vil bekæmpe al ondskab, la mig komme ind, husk det husk det, lige en ting til få Marie med, hun må og skal med for at redde både hendes, dit og alle andres liv. DU SKAL HUSKE DET"
   Maja vågnede med et sæt og løb op til Marie, men hun var der ikke og så vidste Maja hun måtte finde Marie og hvis hun ikke så ville hun løbe afsted så hurtigt som muligt. Maja kiggede ude og så det var midt om natten, Maja gik hen til brønden for hun vidste at Marie tit skulle ud og ha lidt vand men Marie var det ikke. Maja løb hen til Heksis hytte og kiggede ind af et vindue og der så Maja at Marie var ved at drikke trylledrikken, men da Marie tog trylledrikken væk fra munden så Maja at den flaske Marie drak fra var tom.
   Maja vidste med det samme at hun måtte se at komme til lysningen og det ikke kunne gå hurtigt nok, så Maja vendte lydløst om på hælen og løb afsted. Da Maja var kommet til lysningen faldt hun på knæ og skriv "jeg elsker fred og vil bekæmpe al ondskab, la mig mig komme ind" og med et var det flamme rundt om Maja men hun var ikke bange, da flammerne var væk, var testen også væk.
   Da Maja så at at flammen var væk var det som i drømmen og ildhesten stod foran hende og den sagde "velkommen Maja og Marie... HVAD har du hende ikke med? " Maja vidste ikke om hun turde svare eller lade være men mærkede ildhesten blik på selv så hun måtte svare "nej Heksi har fortryllet hende, jeg så hun drak trylledrikken. Det er jeg ked af"
   Ildhesten tænkte sig om et par sekunder men svare "det er min egen skyld, jeg skulle have advaret dig tidligere. Men ihvertfald velkommen Maja, min datter. Vi må se at komme vider, det er meget at gøre og så lidt tid. Hop op på min brede ryg så går det hurtige" Maja tøve et øjeblik men gjorde det alligevel, for hun følte hun ikke skulle være bange for ildhesten.
   De gik længe og Maja spurgte ildhesten "hvordan kan det her være sandt, jeg mener er den første ildhest min forfædre eller hvad, og hvad med Marie er den gamle konge hendes forfædre... det give ikke meningen" "nu skal jeg nok forklare et spørgsmål ad gangen... Nej vi er ikke i familie med den første ildhest, men efter han og kongen havde lænket Heksi besluttet de at der skulle laves en ridderorden som skulle kaldes Ild orden, i den skulle den ridder med lige så meget mod og styrke for være ildhest og det var noget problem,
   MEN da jeg lige var kommet ind i orden kæmpede jeg med Kek om at blive ildhest, for hans far Ajax før ham var ildhest, men jeg var både modigere og stærkere.
   Vi blev indkaldt til ildhesteprøven for den af os som klarede sig bedst skulle være ildhest, men han prøvede på at snyde men jeg vandt på ærlig vis og tre dage sener skulle jeg igennem en ceremoni, og i de tre dage tilbragte jeg med din mor. Jeg elskede hende så højt"
   Maja kunne mærke at hendes far græd og hun spurgte "er alt i orden far? " "ja det er fint, jeg hørte hendes sidste ord som lyd "pas godt på vores datter min elskede" men det var jeg ikke i stand til, det er jeg ked af Maja.
   Hvad angår Marie ja hendes forfædre er den konge som befriede ildhesten fra Heksis magt, han blev en god og vis konge over sit land og hans efterkommere er gode og vil ikke ty til ondskab for at få folket at elske dem, men kong Kek er hadefuld, ond og grusom, folk bryder sig ikke om ham og de ved han ikke er den retmæssige konge, men de kan ikke gøre noget de er magtesløse over for ham og hans mænd. "
   "Jeg forstår at kongen må af tronen så Marie kan komme til... Er den profeti jeg har fået fortalt er den sand? " "nej det er den ikke, Heksi kan ikke huske hvad den i virkeligheden er, for sådan her er den: To ildheste skal kæmpe om landet, den ene er god og den anden ond. De kæmper længe og den vil blive hård, men den gode omringe den onde med flammer og deres sjæle vil komme til en anden verden hvor de skal kæmpe med sværd og mens de gør det så kæmper deres kroppe på institution. Den godes sjæl vil besejr den onde og alt vil bliver godt igen i landet: jeg ved ikke hvordan du skal besejr Marie uden at skade hende. "
   Maja sad som var hun lammet det hele var vendt rundt alt det, der var sket på kort tid havde ændret hendes liv hun kunne ikke vende tilbage og lade som ingenting. Maja havde altid følt hun manglede noget som hun ikke kunne beskrive, og nu kunne hun mærke at nu havde hun fundet det og det var hendes far og hendes opgave her i dette liv.
   Maja mærke sine følelser kæmpe om hvad hun skulle føle hun var både glad og lykkelig men også ked af det og vred, og hun tænkte inde i sig selv "hvorfor mig, jeg er jo bare en som aldrig bliver lagt mærke til og nu er jeg ildhestens datter det kan ikke være sandt, men det er sandt og jeg vil ikke løbe min vej og sætte alle andres liv på spil, for jeg må og skal hjælpe Marie så hun kan blive dronning og jeg vil være ved hendes side det lover jeg mig selv højt og helligt. Pas heller på Heksi og dig konge jeg skal nok gøre så i... "
   Ildhesten stoppede brat op og Maja faldt af og ildhesten spurgte "slog du dig Maja? " "nej det gjorde jeg ikke, men jeg blev overrasket over du stopper brat op hvorfor gjorde du det? " "fordi vi er ved historiens mest hellige tempel og det er her vi skal blive for en tid".
   Maja kiggede sig omkring og så det mest fantastiske tempel som på en måde føltes levede og lignede det fineste guld, det var så smukt. Maja og hendes far begyndte gik ind i templet og der var masser af mad så de skulle ikke sulte mens de var der, Maja begyndte at spise så meget at hun følte hun var ved at revene, for hun kom til at tænke på at hun ikke havde spist i mange dage og hun var virkelig sulten.
   Maja kiggede over på sin far da hun var færdig med at spise og så at han ikke havde spist ret meget, kun et par æbler og drukket lidt vand. Maja spurgte "hvad skal vi her far, jeg vil vide hvorfor" "hahaha du har så mange gode spørgsmål men også mange dumme. Hør denne verden er den I kommer til at kæmpe i, så du må lære og forstå verden for du overhovedet kan forvandle dig til en ildhest.
   Her er et godt sted at starte og jeg vil være her til at hjælpe og guide dig, men du er nødt til at finde din vej og du er også nødsaget til at finde din hjælper. Men det kan tage tid og du må tage din tid om det, start med at kigge dig om her, men pas på der er mange fare der luder i de mørke hjørner"
   Maja syntes det både lyder spændende men også farligt, hun kunne mærke at det var lige hende. Maja kiggede sig om efter noget hun kunne tager mad med i og fandt to små skindposer, og hun fyldte den ene med mad og den anden med vand.
   Maja kiggede sig om efter et sværd så hun havde noget at forsvare sig med, hun fandt to, det ene var belagt med de smukke juveler og var også af det purister guld, og det andet var ikke nær så smukt, men i klingen var mange mærker efter mange slag og var af et stærkt metal.
   Maja tænkte sig godt om, og hun valgte sværdet med mærker i klingen for det var som om at det havde snakket til hende og det var som om at de var forbundet til hinanden. Maja besluttede sig for at se om hun kunne komme op i det øverste, og fandt en trappe der førte op til en fuglevoliere, men der ingen fugle der, og Maja tænkte at de nok havde hørt hende da hun var på vej op og var fløjet deres vej.
   Maja kiggede selv nu alligevel om og fandt en lille Fønix unge, Maja og ungen blev forskrækket over se at det var en anden end de troede der var. Maja sagde til Fønix ungen "hvad laver du her helt alene, hvorfor er du ikke fløjet med de andre? " Fønix ungen svaret "jeg er lige blevet udklækket lige inden du kom op ad trappen, og mine forældre blev bange og fløj uden mig og jeg er så bange for at være alene og for skyggerne".
   Maja så at den var begyndt at græde og sagde "det er jeg ked af høre, men kom du med mig så er jeg sikker på at vi finder dem okay? " ungen kiggede mistroisk på Maja og tænkte sig om et øjeblik, før den svarer "okay jeg vil med dig for jeg tro du kan få brug for min hjælp. Jeg hedder Fukayna hvad med dig? " "jeg hedder Maja, nu skal jeg nok hjælpe dig med at op på min skulder"
   Maja hjalp Fukayna op på skulderen og sammen gik de videre op til det øverste kammer. Maja og Fukayna gik ind i rummet og pludselig stod det en skygger. Fukayna hviske i Majas øre "pas nu på, man kan aldrig vide om det er en det er ond eller god. Du må være snu og give den et indviklet spørgsmål, men ikke så den kan svare det omvendte af det den er"
   Maja tænkte og tænkte over hvad hun skulle spørge om og kom på noget som hun vidste det kun var et svar på. Maja og Fukayna gik tættere på skyggen og skyggen spurgte "hvem er I, og hvad vil i her". Fukayna hviske i Majas øre "Maja du giver den gåden og først bagefter, siger du hvem vi er"
   Maja tog en dyb indånding og svarede "jeg siger kun hvem vi er hvis du kan svare rigtigt på min gåde". Det accepterer skyggen. Maja gav den gåden
   "En orientalsk prins, en stor skakelsker, ligger på sit dødsleje og bekymrer sig over sin store formue. Hvilken af sine tre sønner skal han efterlade den til? Han beslutter at hans formue skal gå til den søn, som spiller nøjagtigt halvt så mange skakspil, som prinsen har dage tilbage at leve i. Den ældste søn nægter, og siger, at han ikke ved hvor længe hans far vil leve. Den næstældste søn nægter af samme årsag. Den yngste søn accepterer. Hvordan respekterer han sin fars ønske? "
   Man kunne se på skyggen at den tænkte meget over gåden, til sidst svarede den "Han spiller et spil skak hver anden dag"
   Maja var nu klar på, at hun nu skulle hun sige hvem de var, for skyggen havde svaret rigtigt på gåden. "Jeg er Maja ildhestens datter, og det er min ven Fukayna. Hvem er du? " "Jeg er mester Makar, en af dem der var med til træne din far. Jeg er kommet til dig for at træne dig, men det bliver ikke let, du skal igennem en meget hård træning, på den halve tid som alle andre ildheste, er du klar til det? "
   Maja kiggede på Fukayna og spurgte "skal jeg gøre det, jeg er i tvivl". Fukayna svarede "jeg kan kun vejlede dig, men det er dig der skal træffe beslutningen. Jeg synes det er en god ide at gå med ham for at finde mere ud, hvad det vil sige at være ildhest" Maja satte Fukayna ned på jorden og gik lidt væk, hun skulle tænke over det.
   Maja kom for første gang i tanke om Marie, og hvordan hun havde set ud den sidste gang Maja havde set hende, udtrykket i hendes øjne som skrig på hjælp. Maja ville for alt i verden redde sin veninde fra den onde Heksi og den onde konge.
   Maja tænkte og hun snakkede med sig selv "hvad gør jeg, jeg vil så gerne hjælpe Marie, så hun kan bliver dronning, men jeg er så bange for at fejle og så er alle fortabt. Jeg har et kæmpe ansvar på mine skuldre, det er næsten alt for stort. Hvordan har min far kunne gøre det? kunne forlade min mor og alle omkring ham, han havde ikke det samme ansvar, som jeg har nu. Bare jeg kunne finde svar på det her".
   Maja havde ikke set at bag hende, var der kommet en lysende skygge som sagde til Maja "min datter er det virkelig dig? " Maja vendte selv med et sæt "hvem er du, og hvad mener du med 'din datter' er du min? " "ja jeg er din mor. Hvor er du dog blevet en smuk, ung og stærk pige.
   Jeg er kommet til dig da du er i tvivl, og jeg vil give dig svar på nogle af dine spørgsmål, men ikke alle svar kan jeg give dig, du må finde mange svar selv. Du tror din far havde et valg om at forlade mig, men der tager du fejl, han blev nødt til det, der var ingen af de andre lærlinge havde det samme mod som han havde.
   Du har ret i at hvis du fejler så er kongeriget fortabt, men du er stærk, modig og du er snu. Derfor ved jeg, at du nok skal klare det for du er min og din fars datter. Du har vist at du kan tage gode beslutninger, og det har du altid gjort. Jeg vil gerne fortælle dig. Om hvordan Maries far blev dræbt og hvordan din far er endt her og hvordan alle os der støttede ham, blev også dræbt.

Maries far Minkabh ville ride ud, og se hvordan det var gået med din far, men det skulle han aldrig have gjort. Han var dum nok til at gøre det alene, han havde ikke sagt det til sine livvagter. Han fik sadlet sin rødbrune vallak, og listet ud af slottet da han var kommet ud på stien, satte han sig op på hesten.
   Han satte den i galop for han ville hurtigt, frem og lykønske din far. MEN da han kom til hvor vejen delte sig i to, blev han overfaldet men han kæmpede så godt han kunne, men til sidst blev han overmandet og tre mænd holdt ham fast. Den onde Kek kom frem fra sit skjul, og han lo og sagde 'nu er alt håb for dig ude, for jeg skal slappe Heksi fri og alle skal kommer til at mærke det'.
   Minkabh svarede 'det kan godt være det er ude med mig, MEN du vil aldrig bliver konge, for du vil blive stoppet af MIN datter og ildhestens datter. DU VIL ALDRIG KOMME til at reger over dette rige, så længe de live, sammen vil de stoppe dig, for ondskab og had skal aldrig herske over MIT rige'.
   'Det vil vi blive to om at bestemme, jeg skal nok selv slå din elske Menefer og ildhestens kone Arete ihjel. DU får ikke ret, det skal jeg nok sørge for. Jeg skulle havde været konge, men far ville hellere gøre dig til konge, MEN jeg skal vise ham at jeg er et bedre valg end dig'.
   'Kære bror hvorfor er du så fuld af had og bitterhed, det er ikke det vi blev opdraget med. Det er med kærlighed og godhed, da vi var små, var du ikke sådan som du er nu. Kære bror hvornår andre du dig. Til det moster du er nu? '
   'Da far gjorde dig til konge, jeg er bedre, klogere og stærkere end dig' og efter han havde sagt det, huggede han hovedet af Maries far. Han sagde til sine mænd, at det skulle se ud som om den rødbrune vallak var styrtet, og at Minkabh var overfaldet og døde af overfaldet.
   Menefer havde været bekymret for sin mand, så hun havde bedt en kammerdreng om at se efter ham. Kammer drengen havde set det hele, og nu galt det om at komme tilbage til dronningen og advarer hende mod Kek. Om at han ville slå hende og deres udførte datter ihjel.
   Da Menefer hørte det, klædte hun sig ud som en kammerpige så hun ubemærket kunne komme ud af slottet. Hun ville ikke tage en hest, for så ville man kunne regne ud at hun var løbet væk. Inden klædte sig ud sagde hun til drengen, at han skulle også advarer mig, for jeg havde året før født dig, så jeg kunne nå at redde dig. Men jeg kunne ikke nå at redde mig selv.
   Da din far hørte det som Kek havde gjort mod Minkabh og Menefer, og hvad han gjort ved mig, blev din far vred og gik imod ham desværre blev han slemt såret, så han måtte flygte hertil. Han mistede mange kræfter i den kamp, så han kan ikke vende tilbage til din verden igen, han er dømt til at bliver her indtil du kan overtage hans plads".
   Da Maja havde hørt det hele, var hun i chok nu forstod hun pludselig mere. Mange af hendes spørgsmål gav mening, nu vidste hun hvad hun måtte gøre. Maja ville redde Marie og alle fra Kek og Heksi, for blev det ved som nu ville landet, ikke være et sted man ville lade nogen vokse op i.
   Arete sagde "jeg kan se du har forstået mere, og at du ikke længere er i tvivl om hvad du skal gøre. MEN nu kommer du til en svær prøve, du skal igennem sø labyrinten mange har været igennem den og nogen har fejlet, og få er kommet igennem. Du ser alt som har været, alt som er og som vil blive for en bestemt person eller hele landet det er op til dig.
   MEN du skal gøre det alene, Fukayna kan ikke komme med dig". "Men kan hun klare sig indtil jeg kommer tilbage? " "ja hun er jo ved Mester Makar og han skal nok passe godt på hende. Hør nu godt efter min kære Maja, jeg vil vise vej til søen men så heller ikke længere jeg kan og må ikke gå med dig"
   Arete begyndte at gå og Maja fulgte efter, Maja gik og tænkte på hvor forfærdeligt det må havde været for hendes far, først miste sin bedste ven og bagefter miste sin elskede kone, og at han også må have tænkt at han havde mistet sin eneste datter. Maja kom pludselig i tanke om at det her hun oplever nu, er noget hun tit havde mareridt om.
   Arete stoppede op og sagde "nu kan jeg ikke følge dig længere, når du kommer ned til søen skal ud til midten, og svømme ned til bunden der vil du finde en dør, den skal du banke 7 gange på og så vil du komme ind. Når du er kommet ind vil du stå foran en vagter, jeg ved ikke hvad han vil sige til dig.
   Maja min kære pige du er landets sidste håb, jeg har altid elsket dig og jeg er stolt af dig. Nu er min tid kommet til at forlade dig, men jeg vil altid være hos dig lige meget hvad det sker, selvom du ikke kan se mig er jeg nær".
   Da Arete havde sagt det, begyndte hun langsomt at forsvinde, Maja rakte ud efter Arete, men hun var væk. Maja blev dybt ked af det, nu havde hun lige mødt sin mor, som hun troede at hun havde hadet hende og sæt på gaden som en tiggerpige.
   Maja indså nu at alt hun nogensinde havde fået fortalt var løgn, hun havde nu i den tid hun havde været her, havde hun både set og hørt alt det, der sandt. Maja havde et valg nu, hun kunne løbe sin vej og aldrig vise sig igen, eller vælge at fortsætte og bliver den ny ildhest efter sin far.

Maja viste at hun ikke havde noget valg, hun måtte gøre det. Maja ville gøre alt hvad det stod i hendes magt for at stoppe Kek, hun ville kæmpe for, at hadet og ondskaben skulle forsvinde, så kærligheden og freden igen kunne herske over landet, også selv om hun mistede sit liv i forsøget.
   Maja sukkede og begyndte at gå ud i midten af søen. Da hun var kommet ud midt i søen, tog hun en dyb indånding. Maja begyndte at svømme ned på bunden, og da hun kom derned var der ganske rigtigt en dør.
   Maja bankede på, men der skete ingenting

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 04/12-2017 19:50 af Majken Højbro og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 4952 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.