Det italienske arkiv

Kapitel 22 – Team Ferrucci (Den gamle Dons indsatsgruppe).


8 måneder, 29 dage siden 2 kommentarer 31 kapitler Uafsluttet Romaner opgør brutalitet

0Det italienske arkiv - Kapitel 31 - Politih...
Inspektør Molliniari var den første, der gik ud af det store møde... [...]
Romaner · spænding
9 timer, 31 minutter siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 30 – En lill...
Inden han gik ind til mødet med topfolkene i "La Famiglia", havde... [...]
Romaner · ragu alla bolognese
7 dage siden
4Lykken er
Lykken - Jeg sidder her og undrer mig, · for skal jeg ikke ud og le... [...]
Digte · lykke
8 dage siden
2Og jeg ser dig
og jeg ser på dig · du - min evige stråle af lys · du - som forsøder ... [...]
Digte · drømmen om
9 dage siden
8Dødelige ord
Min gamle mor på 92 har mistet lysten, · lysten til at leve sit lan... [...]
Digte · ordets magt
15 dage siden
3Fake news
falske nyheder · fiktive sandheder · bevidste løgne · misinformation · fo... [...]
Digte · medier, sociale medier
17 dage siden
5Den dyrebare flamme
Vi længes inderst inde · de fleste os · efter at være sammen · med et m... [...]
Digte · normer
20 dage siden
7Når noget er værd .
Når noget er værd at tænke på, · så tænker man på det. · Når noget er... [...]
Digte · accept
22 dage siden
6Det glade forår
Han er derude og venter på, · at han skal møde dig, · men du kan ikke... [...]
Digte · hjertevarme
24 dage siden
7Når tabu'er bliver tabu
Alt skal siges og intet må forties, · alt skal vendes og intet må g... [...]
Digte · livet on-line
27 dage siden
4Tid
God vind i sejlet på livets lange tur, · husk at tiden ikke kun mål... [...]
Digte · tidens gang
1 måned, 1 dag siden
3Renewable
renewable er nu det nye ord · så plast er ikke lige mit bord · jeg di... [...]
Digte · tidsånden
1 måned, 4 dage siden
3En tur til bageren
Selv om indkøb til husholdning aldrig har været min stærke side, ... [...]
Blandede tekster · rugbrød
1 måned, 6 dage siden
2Brugt, misbrugt, udnyttet og ydmyget
Er det selv at være · det samme som at være · on-line? · Er den måde vi... [...]
Digte · perception
1 måned, 6 dage siden
1Politiske digte
Det starter som et spørgsmål · fortsætter som tanker - indtil · man l... [...]
Digte · meninger
1 måned, 6 dage siden
1Cancer
kæmper kampen · så evigt længe · ser direkte ind i døden · ind i djævle... [...]
Digte · livskamp
1 måned, 6 dage siden
4Selv i paradiset var der en slange
De kommer krybende frem fra mørket, · sniger sig langsomt ind i hov... [...]
Digte · magtkamp
1 måned, 7 dage siden
4Man får ar
Det er så evigt svært nogen at miste, · tro mig på mit ord - jeg ha... [...]
Digte · at miste
1 måned, 20 dage siden
1Nystart
Der er en derude for alle, · så du behøver ikke at falde, · elsker, k... [...]
Digte · nystart
1 måned, 20 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 29 - Robert ...
Robert kunne ikke slippe denne mærkelige fornemmelse i maveregion... [...]
Romaner · drama i luzern
1 måned, 24 dage siden
3Nu på slankekur
Minder popper op i hovedet på mig, · min mor der glad disker maden ... [...]
Digte · madminder
1 måned, 29 dage siden
5Irrationel
Jeg går langsomt ud i vandet, · for at svale kroppen, · rense krop og... [...]
Digte · utryghed
2 måneder, 1 dag siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 28 - Lidt ud...
Ved landingsbanen på den nu nedlagte luftbase lidt udenfor Al Had... [...]
Romaner · bomben
2 måneder, 4 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 27 - Inspekt...
Mens der ved stormødet i den lille landsby i Appeniner bjergene v... [...]
Romaner · thriller
2 måneder, 5 dage siden
1Stemninger
Tågen der langsomt breder og spreder sig, · udvisket er alt det du ... [...]
Digte · vejret, stemninger
2 måneder, 5 dage siden
3"Holy shit"
Hvordan fanden er det · de bruger sproget? · Hvad er det de går og si... [...]
Digte · sprogbrug
2 måneder, 13 dage siden
3Søndag
Sover så længe jeg kan · og så alligevel lidt længere. · Øver sangste... [...]
Digte · frustration
2 måneder, 18 dage siden
4Kanibal
Æv hvor er hjernen altså klam, · smagen i munden er godt nok ram, · t... [...]
Digte · zombie
3 måneder, 23 dage siden
5At være
Selv om alt i nuet er, · bliver intet ved at være.
Aforismer og gruk · nye tider
3 måneder, 25 dage siden
5Pinball
Jeg ser på dig og ser din længsel, · ser dine holdninger sat billig... [...]
Digte · selvmord
3 måneder, 25 dage siden
5Et øjeblik
10 sekunder lige inden søvnen overmander · 10 sekunder i en verden ... [...]
Digte · tiden
3 måneder, 29 dage siden
4Blomsten i kvinden
Ser blomsten i kvinden. · Ser kvinden i blomsten. · Ser den blomstren... [...]
Digte · liv
4 måneder siden

Puls: 90,8

Publiceret: 27
Afgivet: 105
Modtaget: 96
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Alanzo De Constanzi også kaldet "La volpe" havde siddet hele natten og lavet en slagplan for de kommende dage. Han havde tænkt sig at tildele opgaver til en række enkeltpersoner og grupper af personer. Men lige i øjeblikket var det vigtigste af alt, at få indsamlet oplysninger, at få klarhed, at komme ud af den nuværende situation af rent gætteværk. Derfor sad han her tidligt om morgenen og foretog en lang række telefonopkald.

Det første opkald havde været til politimesteren i L'Aquila, der af den gamle Don meget kontant havde fået at vide, at han skulle være fuldt ud samarbejdsvillig med "La volpe". Af politimesteren var han blevet opdateret om den sidste udvikling i den politimæssige efterforskning. Dette inkluderede formodningen om, at der findes fem USB sticks. Muligvis med de oplysninger om Giovanni Ferrucci's virksomhed, som Carlo Vertone havde været på vej til den gamle Don med. Han havde ligeledes fået at vide, at den sårede angrebsmand på Ferrucci villaen, som havde overlevet, nu var rimeligvis ude af den kritiske tilstand han var i, da han blev indlagt. Han fik stadig blodtransfusioner, men ville i løbet af et par dage være klar nok til, at han kunne afhøres af politiet. Desuden og måske mere alvorligt var det, at politimesteren oplyste, at der aftenen inden var ankommet et team fra Europol, og at de var indlogeret på Hotel Federico II i centrum af L'Aquila. Politimesteren havde endnu ikke mødt teamet, men var sikker på, at straks når han næste morgen kom ind til politi hovedkvarteret, ville blive præsenteret for dem.

Det andet opkald var til en portør på det hospital, hvor den sårede angriber var indlagt. Portøren var bror til en af "La Famiglia's" capoers kone og på den måde knyttet til organisationen. De snakkede et godt stykke tid og aftalte, at portøren skulle ringe tilbage lige så snart, at han var hundrede procent opdateret. I forbindelse med dette opkald, ringede "La Volpe" også til en af de capoer, der var med i indsatsgruppen. Han bad ham om at sammensætte en angrebsgruppe, herunder skaffe mindst fem af sine mest betroede "Soldatoer" til gruppen. La Volpe gjorde det helt klart, at de alle skulle være frygtløse og våbentrænede.

Det tredje opkald var til "La Famiglia's" consigliere, der arbejdede på fuldt tryk. Gennem organisationens juridiske og finansielle kontakter skulle han søge at afdække, hvem der søgte at skade organisationen og muligvis også spekulerede i, at overtage dele af "La Famiglia's" imperium. Undersøgelsen indebar også, at der skulle lægges maksimalt pres på alle de af organisationen kendte mellemmænd, der formidlede kontakt mellem udbydere og udførende indenfor væbnede angreb, lejemord og bortførelser. Dette indebar mange opkald, mange tjenester der skulle indkaldes, og mange mennesker der måske skulle presses fysisk og eventuelt voldeligt. De snakkede længe sammen og enedes afslutningsvis om, at consigliere orienterede den gamle "Don".

Et fjerde opkald gik til den aflytningsekspert, som La Volpe havde bedt om at aflytte alle i den gamle Don's inderkreds. La Volpe var sikker på, at et sådant angreb som det skete, ikke på nogen måde havde kunnet finde sted uden interne oplysninger. Desværre var der ikke konkrete oplysninger endnu, men som La Volpe lyttede til de foreløbige resultater, smilte han let engang imellem. Sjovt hvad aflytningen bragte frem af oplysninger om forskellige aflyttede folk, der var intime oplysninger om sexliv, gode tips om travheste, samtaler der tydeligt viste en capo frem som tøffelhelt og og og. Med et lille smil afsluttede han samtalen med aflytningseksperten.

Sidste opkald gik til capoen for den gruppe, der udspurgte alle i dalen nedenfor Giovanni Ferrucci's villa. Her var der enkelte nyheder, en af bønderne havde set en skjult bil under en ulovlig jagt på den sydlige bjergryg. Denne oplysning var ikke kommet til frem politiet af den simple grund, at manden var krybskytte og som sådan også i politiets søgelys. En anden af bønderne nede i landsbyen kunne fortælle om en meget spørgende og nysgerrig turist, der et stykke tid inden mordet på Giovanni Ferrucci havde opholdt sig næsten en hel dag i dalen og omkring landsbyen.

La Volpe havde fra den tidlige morgenstund allerede haft gang i mange sider af denne opgave, men han var langt fra færdig. Som en edderkop havde han nu spundet sine tråde og ventede på reaktioner og oplysninger, der kunne bestemme hans næste træk. Bestemme de næste retninger han kunne sende nye tråde ud i. Han var sikker på, at der snart ville komme nye ting frem, der kunne bestemme retningen eller retningerne for den videre efterforskning. Nu kunne han endelig gå ind til familien og få sin kaffe og morgenmad. Mobilen lå klar ved siden af ham, mens han lidt fraværende snakkede om løst og fast med familien.

Omkring klokken elleve om formiddagen modtog "La Volpe" et telefonopkald fra den portør, som han havde bedt undersøge forholdene på hospitalet. Han lyttede længe og udstedte efterfølgende en del ordrer. Men vigtigst af alt var den samtale, han nu førte med den capo, der skulle forme en angrebsgruppe. Capoen blev meget overrasket over presset fra "La Volpe" og stammede af nervøsitet. "La Volpe" var som capo bastone den direkte forbindelse til den gamle "Don". Dette gjorde presset endnu større. Det tog lang tid, de snakkede, planlagde og valgte personer, herunder spurgte La Volpe ind til hver enkelt soldato og disses færdigheder, styrker og svagheder. "La Volpe" formulerede en angrebsplan og udstedte klare og præcise ordrer. Til slut advarede han capoen om, at han selv ville overvåge aktionen. Det blev med al mulig tydelighed gjort klart, at det ikke på nogen måde var acceptabelt, at aktionen slog fejl. Allerede samme aften klokken 22.00 ville den overlevende angriber på Giovanni Ferrucci's villa blive bortført, transporteret op i bjergene og personligt afhørt af "La Volpe's" afhøringsekspert. Det var bydende nødvendigt, at den sårede angriber kom i "La Famiglia's" hænder og ikke i hænderne på teamet fra Europol. De oplysninger angriberen måske lå inde med, kunne være farlige for organisationen.

Der var i løbet af eftermiddagen mange og intense telefonsamtaler og sidst på eftermiddagen kørte La volpe ud til den lille gård, hvor angrebsgruppen samlede sig. Undervejs derud havde han i L'Aquila et kort møde med sin kontakt - portøren. Ved mødet han modtog sidste nyt om den indlagte angriber, tegninger over hospitalet og en kopi af A-nøglen til hospitalet.

Da "La Volpe" ankom til den lille afsides beliggende gård i bjergene, var capoen og de fleste af soldatoerne ankommet til stedet. I laden var der plads til at alle kunne samles, og det var her, at "La Volpe" og capoen skridt for skridt gennemgik aktionen og tildelte opgaver til hver enkelt. Der var ikke tid til generalprøve eller til at repetere. Som "back up" ville der være to ekstra soldatoer i en kassevogn, der kunne tilkaldes. Disse to var faktisk nogle af de nok de dygtigste soldatoer, idet de skulle kunne gribe ind i alle former for situationer, uanset om det var ekstra "firepower" i en ildkamp, ekstra chauffører eller en sabotage for at hindre forfølgelse af politiet. Samtidigt skulle de evne at improvisere i forhold til den opgave, hvor der lige var brug dem.

Klokken 21.00 om aftenen var hele gruppen på vej ned mod deres respektive poster i L'Aquila. "La Volpe" kørte selv, idet han så sig selv i observatørens og koordinatorens rolle. Det var derfor nødvendigt at han var meget mobil. Alle bilerne var forsynet med nummerplader, der tidligere på dagen var stjålet forskellige steder i Pescara. Til aktionen hørte en ambulance, der stammede fra hospitalets egen vognpark, hvor den havde stået parat til service den efterfølgende dag. Klokken 22.00 gik tre mænd i hvide hospitals uniformer hen ad den gang, hvor den sårede angriber lå. Da de nærmede sig stuen og de to uniformerede betjente, der sad udenfor stuen, kontrollerede de kort, at der ikke var andre på gangen og tog uden varsel lyddæmpede pistoler frem. De to af dem skød hver af betjentene med to skud i brystkassen, mens den tredje åbnede døren ind til stuen og skød den betjent der sad vagt ved sengen i hovedet. De to betjente fra gangen blev hurtigt trukket ind på stuen og med et vådt håndklæde, rensede de blodet af gulvet ude på gangen. Håndklædet blev smidt ind i håndvasken på stuen. Hurtigt hentede de den kørebåre, der af "deres" portør var placeret i et nærliggende depotrum. Den sårede angriber blev omhyggeligt placeret på kørebåren, drop stativet monteret på båren og angriberen blev spændt fast med de til båren hørende remme.

Udenfor hospitalet ventede La Volpe i sin bil med motoren brummende i tomgang. Efter kun 18 minutter så han den "lånte" ambulance køre væk fra hospitalet. Han fulgte efter i god afstand og først nu hørte han i det fjerne sirener fra udrykningsfartøjer fra politiet. Inden klokken var 23.20 var ambulancen kørt ind i laden på den afsidesliggende gård og godt skjult fra alle blikke. Dette gjaldt også overvågning fra oven, for der var ikke tvivl om, at så snart det blev lyst, ville en meget stor eftersøgning gå i gang. Den ene af stjålne kassevogne ankom lige efter La Volpe og den anden var allerede nu kørt ud over skråningen og ned i en kløft i den stik modsatte retning af gården. Kassevognen blev meget omhyggeligt camoufleret i gå afstand fra gården og La Volpe's bil parkeret ved siden af ambulancen inde i laden.

Fra scanneren der overvågede politiradioen kunne mændene inde i gården høre alt om den voldsomme aktivitet i L'Aquila. Men aktionen var ovre og den var vellykket. Den overlevende fra angrebet på Giovanni Ferrucci's villa var nu i deres hænder og lå fastspændt til en seng inde på et af gårdens værelser. Inde hos ham sad en af capoens soldatoer, der fra militæret havde erfaring som "medico". Straks næste morgen ville La Volpe's ekspert gå i gang med afhøringen af ham. Eksperten var ikke ofte brugt, men La Volpe kendte ham godt fra tidligere lejligheder og var sikker på, at han ville få alle de oplysninger der var mulige at få.

Omkring klokken sytten næste dag døde den overlevende angriber fra Giovanni Ferrucci's villa. Han døde under store smerter og først efter at La Volpe var 100 % sikker på, at der ganske enkelt ikke var flere oplysninger der kunne presses ud af fangen. Flere gange undervejs havde den medicin kyndige soldato flere gange givet den sårede en infusion med væske og behandlet ham medicinsk, for således at sikre hans overlevelse så længe, at alle oplysninger kom frem. La Volpe smækkede veltilfreds med tungen, mens han så på, at afhøringseksperten med stor grundighed vaskede blodet af sine hænder. Han kiggede triumferende over på nogle af de andre og sagde med overbevisning: "Der blev vi meget klogere og har nu nogle rigtigt gode spor at gå videre med". Uden at afvente et svar, gik han ud til sin bil og satte kursen mod Appenniner bjergene for at rapportere personligt til den gamle Don. Han ville de kommende dage og uger få brug for den gamle Dons kontakter og resurser i både indland og udland.

Et par timer senere sad han overfor den gamle Don i en lavmælt samtale. De sad tæt sammen og lænede sig let foroverbøjet frem mod hinanden og nærmest viskede. Efter at La Volpe havde afrapporteret længe og meget grundigt, lænede den gamle Don sig tilbage, tog sig til hagen og grublede længe over de mange oplysninger. La Volpe sad og betragtede sin Don, mens denne næsten helt ubevægelig sad stille og tænkte. Det var som om den gamle Don's ansigt var blevet mere grå, som om rynkerne og furerne var blevet dybere og som om øjnene virkede mere indsunkne. Langsomt lænede den gamle Don sig atter frem mod La Volpe, der straks opfattede signalet og ligeledes lænede sig frem. Det blev atter en lang samtale, hvor det i stor udstrækning var den gamle Don talte mest. Han gav med sine ord La Volpe meget frie hænder og stor adgang til La Famiglia's resurser. Dette gjaldt ikke kun de betydelige finansielle resurser, men også de vidtrækkende personlige kontakter til personer i nøglepositioner i ind- og udland, samt til La Famiglia's mange medlemmer af capoer og soldatoer.

Da La Volpe langt ud på natten kørte hjemad, var han fuld af ærefrygt. Men han var også lidt bange for den enorme magt, han nu havde fået overdraget af den gamle Don. Han vidste, at hans liv nu stod ved en skillevej. Han skulle i krig og udfaldet af denne krig, både mod en anden organisation og mod hele Europas bedste politihoveder, ville være fuldstændig afgørende for hans fremtid. Afgørendefor hans liv eller død. Der var ganske enkelt ikke plads til at fejle. Alt blev sat på et bræt og det var knald eller fald.
Forfatterbemærkninger
Opgøret starter

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 19/01-2018 17:07 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 2147 ord og lix-tallet er 42.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.