3Trang til det perfekte
Stay strong prøver jeg at sige til mig selv · mens jeg går ved kyst... [...]
Digte
29 dage siden
1Hvordan jeg skulle begå
Stay strong. Det blev mine venner ved med at sige til mig. Selv m... [...]
Kortprosa
1 måned, 3 dage siden

Puls: 18,4

Publiceret: 2
Afgivet: 5
Modtaget: 3
Josefine Marina Blom Skylvad (f. 2002)
Stay strong. Det blev mine venner ved med at sige til mig. Selv min socialrådgiver.
   Mit mod var i bunden af mig og kunne snart ikke mere.
   For nogle dage siden fik min mor konstateret kræft. Det var ikke så slemt sagde de.
   Men jeg græd i smug, så min mor ikke blev bekymret, hun havde nok at tænke på.
   Jeg boede i en lejlighed sammen med min lillesøster, mor og ja selvfølig også mig.
   Vi havde allesammen haft et svært liv. Min far skred fra os.
   Nu har tingene ændret sig meget mere.

Min lillesøster gik i 3 klasse og jeg gik i 9.klasse.
   For min lillesøster var det en leg at gå i 3 klasse, jeg ville ønske jeg kunne komme tilbage dertil.
   Mit liv i 9.klasse var just ikke lige altid godt især ikke dengang. Mine venner bakkede mig op hvert fald nogle af dem, men på det sidste havde de været anderledes, men måske fordi jeg lukkede dem ude.
   Der er ingen der snakkede til mig og jeg snakkede heller ikke til dem. Hvorfor skulle jeg? Det er ikke fordi de havde gjort mig noget. Jeg havde bare ikke lyst. jeg ville bare gerne være ensom.
   Min mor sagde eg skal begynde at snakke med dem igen, men jeg vidste nu ikke rigtig. Jeg havde endnu ikke fortalt hende om hade beskederne jeg fik fra nogle i klassen.
   I starten tænkte jeg bare at det, var for at få min opmærksomhed og at jeg skulle snakke til dem, men mere og mere begyndte de at blive hadefulde.

I forvejen havde jeg allerede et dårligt selvværd, så beskederne hjalp ikke rigtigt og jeg fik det kun værre. Da jeg kom hjem fra skole, havde min mor det ikke så godt, hun lå på sofaen og var hvid i ansigtet. Jeg skyndte mig at ringe efter en ambulance. De hentede hende og jeg tog med. De sagde på sygehuset der ikke var mere at gøre og jeg vidste at tiden var inde til at sige farvel. Det var hårdt, rigtig hårdt. Jeg var så ked af det, at min mund helt rystede og jeg vidst ikke hvad jeg skulle sige. Jeg satte mig på kanten af sygehus sengen, som for det andet lugtede rigtig dårligt, men det havde jeg ikke tid til at tænke over. Jeg skulle nå at sige farvel. Jeg sad og snakkede med hende i over 1 time indtil min lillesøster kom med min mormor i hånden. Jeg sagde ikke noget, men min ansigt var tegn nok til dem, hvor slemt det stod til.
   MIn mor sov ind.

Den dag gad jeg ikke køre med min mormor og lillesøster. Jeg gik hjem. Alene.
   Min mobil vibrerede, men jeg var næsten for ked at det til at tage mig af det, men jeg kiggede alligevel. Endnu en hade besked.

"Du grim og burde skyde dig selv!"

Det stod der i beskeden. Hver dag væltede det ind, med beskeder som den.
   Jeg prøvede at være ligeglad, men jeg kunne ikke.

Der var nu gået et halv år af 9.klasse Et halv år siden mor døde...
   Hade beskederne blev værre og jeg overvejede at begå...Jeg kunne ikke engang få mig selv til at sige det. Beskederne var grusomme og savnet til mor blev kun store og store.
   Jeg fandt på måde, hvor jeg kunne begå...Ja i ved.

Lærerne snakkede med mig, om det men jeg sagde aldrig til dem hvor slemt jeg havde det.
   Jeg begyndte at blive væk fra skole og håbede samtidig på beskederne ville stoppe, men det gjorde de ikke.
   Jeg vidste heldigvis at når 9.klasse var slut skulle jeg begynde et nyt liv. på en nu skole. Men tvivlen om det blev også kun værre.
   Dag ud og dag ind prøvede jeg at fortælle mig at jeg burde rejse mig fra den sten jeg var faldet ned af. Mor holdte nok øje med mig. Jeg vidste hun sagde til mig jeg skulle kæmpe, men det var svært. Det var kun i min underbevidsthed hun sagde det. Ikke i virkeligheden. Som jeg håbede.
   Min lillesøster viste ikke tegn på hun havde det dårligt, men vi snakker heller ikke så meget om det, hun boede og bor sikker stadig hos min mormor i lejligheden...
   Lejligheden er også der hvor hele min historie slutter. Det der min plan sluttede inde i mit hoved. Jeg havde nemlig regnet det hele ud, hvordan jeg skulle kunne komme tilbage til mor og se hende. Hvordan jeg skulle begå.
   Selvmord.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 21/03-2019 16:37 af Josefine Marina Blom Skylvad (Skylvad Josefine) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 755 ord og lix-tallet er 21.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.