Højtidens glæder


5 måneder, 3 dage siden 2 kommentarer Noveller højtid julemand vold

2Borddugen
Borte fra civilisationen er der et hus omgivet af græsplæne, træe... [...]
Noveller · parforhold, utroskab, oprydning
4 måneder, 8 dage siden
3Sidste Pakke
Efter hun var blevet lettere overvægtig inden for de sidste par å... [...]
Noveller · livskrise, overvægt, pakke
4 måneder, 10 dage siden
2Højtidens glæder
Hver evig eneste jul bliver folk sentimentale og følelsesladet - ... [...]
Noveller · højtid, julemand, vold
5 måneder, 3 dage siden
1Kongen af McDonalds
En familie bestående af en far, en mor, en bror og en søster, sid... [...]
Noveller
5 måneder, 4 dage siden

Puls: 5,2

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
David Hansen (f. 1972)
Hver evig eneste jul bliver folk sentimentale og følelsesladet - suser ud og køber gaver i stride strømme for at behage dem de holder af. Selv om gaverne ikke altid falder i god jord, så alle at det er tanken bag der tæller. Bag facaden så handler det hele om at have gode følelser i julen, så vi rigtig kan være søde og rare ved hinanden. For udlejnings-julemanden Svend er det særlig sæson for glade følelser blandt børn og barnlige sjæle. Fotos i massevis og sød hvisken af juleønsker i hans øre fra børn der sidder på skød, er fast tradition. I årenes løb har han glædelig spist sig fed til han har været ved at revne, fået for lidt motion - ladt sit grå skæg stå, så han fremstår mere autentisk som julemand. Når alt kommer til alt, så handler det jo om at glæde andre, så pyt med lidt overvægt og medfølgende diabetes.

Dagen i storcenteret har været lang. Mange børn har siddet på hans nu trætte knæ og tonsvis af monotone billeder er blevet knipset af dværgalfen Henry. Jobbet som alf indebærer at tage de mange fotos af børn sammen med Julemanden, samt at guide de helt små hen til Julemanden, hvis de er for generte. Til daglig er alfen pædagog så han bruger glædelig lommepsykologi på selv de mindste der måtte tøve, hvilket gør ham handy at have i nærheden.

Julemanden tænker kortvarig tilbage på middagspausen, hvor han fik tid til at se sine egne fotografier fra pengepungen. Erindringen om et skolefoto af en lille lyshåret pige får et smil frem og fornyet energi kommer til verden. Han skal bare holde ud lidt endnu for det er ved at nærme sig lukketid. Det er blevet småmørkt udenfor og stemningen indendørs er intens i den lange kø hen til Julemanden. Forældrene virker uoplagte, trætte og rastløst og børnene udkørte ovenpå dagens nådesløse julegaveræs i de forskellige butikker. Ubelejligt nok var Henry gået for en time siden. Han sagde, der noget han skulle ordne hvilket tilsyneladende ikke kunne vente. Hvis nogen skulle have taget fotos, så måtte de selv sørge for noget til at tage billeder med. De havde hængt et fint skilt op der sagde: "Fotografen er gået hjem for i dag," men det kunne måske tænkes det blev en permanent løsning i fremtiden. Henrys job som alf var blevet mere og mere truet af mobiltelefoner, fordi folk ikke gad fysiske billeder. De kunne jo ikke deles på internettet eller via telefoner. Det var ikke optimalt at Henry skulle gå for Svend eller Julle som de lokale også kalder ham, havde siddet og hørt juleønsker siden middagstid. Han er ved at være småtræt og tissetrængende, og hvis Henry havde været der, kunne han have gået på toilet et hurtigt smut. Sådan skulle det åbenbart ikke være.

For at kvikke sig selv lidt op beslutter han sig for at tage en tår af sin Fanta sodavand. Intet forløber dog efter planen. Idet han skal til at tage en tår, hopper en knægt op ved hans knæ. Det resulterer i at han spilder sodavand på knægtens ene lår på cowboybukserne. Hvad navnet på drengen er sanser han ikke i sin iver da han giver sig til at duppe sodavanden borte med et lettere brugt lommetørklæde. Man kan ligefrem se i hans ansigtsudtryk, at tanketorsken har registret at det er en skidt situation han har fået rodet sig ud i, men alt er for sent.
   Den ventende folkemængde måber og går i choktilstand. Flere af dem tænker formentlig: "Hvad skete der lige der?" Knægten bliver vinket hen til sine forældre, og vrede stemmer koger over som risengrød i en alt for lille gryde:
   "Hey, hvad laver du mand?!"
   "Pædofilsvin!"
   "Dø dog!"
   "Perverse gamle stodder!"
   "Gamle svin!"
   "Hold fingrene for dig selv!"
   "Fy for satan - skam dig!"
   "Nej, nej - i har misforstået - hører i, misforstået," råber Julemanden angstfuld, men han taler for lutter døve ører. Her behøver ingen eksperter komme rendende - fortællende at han ikke kan nøjes med at uddele billeder og autografer. Den er sivet ind.

Et par hidsige proletariater træder frem fra den lange kø og rykker Julemanden ned fra sin trone. Han havner på maven på det kolde gulv og ømmer sig. Instinktivt sparker de ham i siden, mens de råber flere skældsord. Det lykkedes ham at vende sig om på den ene side, mens han trygler dem om at stoppe. Ingen af dem stopper ikke med at sparke - tværtimod. Et par stykker til ankommer for at tage del i løjerne, og de lukker alle deres frustrationer ud. En af dem tager hans pengepung for at tjekke efter indhold, men finder ikke noget af interesse og hælder pungen på hovedet så indholdet tømmes på gulvet. Flere og flere deltager i festen indtil han er omringet og Julles gråd overdøves. Volden forsætter kynisk, men uddør snarligt sammen med de voksnes stemmer der er bliver meget mildere og energiske at høre på som minutterne går. Som en blomst åbner sig, efterforlader de alle med ét Julle i en pøl af pis og blod. Stemmerne forsvinder lidt efter lidt og fortæres af tomhed - minut efter minut. Julle får øje på skolefotoet af den lille lyshåret pige. En rystende blodig hånd tager billedet og krammer det ind til brystkassen. Vejrtrækningen som er tung og rolig forstyrres pludselig af små fodtrin der kommer nærmere. Knægten, han spildte sodavand på, kommer helt tæt på og tager en selfie sammen med den nu slatne julemandwannabe som underholdende baggrund. Drengen sparker ham halvhjertet i skridtet, som skulle han tørre sko af, og griner uforskammet inden han søger ly hos sin far. Faren kigger kærligt ned på sin søn som om han har gjort en god gerning, hvorpå også de går deres vej. Der bliver ganske stille.

Tiden går og alle på nær Julle har forlader storcenteret mens der stadig er lys i butikkerne. Lidt efter lidt går lysene i storcenteret gradvist ud, som ombord på Titanic der synker, men Julemanden kommer ikke ud.
Forfatterbemærkninger
Jeg har fjernet de sidste tre linjer som forslået af Caro, fordi det giver en mere rå effekt. Og ja, slutningen er federe synes jeg.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 30/05-2020 11:54 af David Hansen (David H) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1003 ord og lix-tallet er 34.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.