- Jeg troede et øjeblik, at du ville komme ind efter jeg var gået i seng.
- Hej Theis
- Jeg laver Matematik, den om andengradsfunktionerne, har du tænkt dig at lave den?
- Nej..
- Detlev du risikerer at blive smidt ud af skolen, hvis du fortsætter med kun at lave nogle afleveringer.
Jeg gik hen til sengen og lagde mig i sengen. Jeg havde pludselig mistet lysten til at lave mine lektier.
- Jeg skal ikke noget som helst
- Det må du selv om. Du skal ikke sige jeg ikke advarede dig.
Med hovedet på puden lænede jeg hovedet tilbage og læste margenen af alle de bøger jeg havde til at stå i min vindueskarm. "Ulysses. Den har jeg prøvet at læse i lang tid nu, jeg kommer sku aldrig igennem den. Tarantula, ku godt være. On the road, har jeg allerede læst hundrede gange. Hvad er der ellers" Blikket faldt eftertænksomt på alle bogtitlerne. Det var en ydmyg hylde, hvor der stod ti bøger. Bøger jeg allerede havde læst mindst en gang før.
- Der er slet ikke noget, der er værd at læse her.
- Hvad med at lave dine lektier?
- Tjo, tror du jeg kan bryde ind i biblioteket.
- Nej..
- Nej, du har nok ret. Ikke hvis det ikke skal opdages i hvert fald. Hvad har du af bøger?
- Altså ikke noget jeg tror du gider at læse. Men i hvert fald jeg har hele serien Afdeling Q af Jussi Adler-Olsen og Harry Potter..
Theis blev afbrudt midt sætning.
- Okay bare stop der, jeg tror gerne jeg vil lave mine lektier alligevel.
Jeg gav Theis et let smil, for jeg vidste egentlig godt at jeg opførte mig råddent.
- Hvad er dit problem egentlig?
- Ikke noget, slet ikke noget. Jeg kommer sku bare til at savne dig, når vi er færdige her, det er bare alt. Hvad er det vi skal i dansk?
Theis havde vendt sig mod mig, med et skeptisk udtryk. Han rynkede panden, som han altid gjorde når han var irriteret.
- Du skal skrive en artikel, om noget her på skolen. Den skal afleveres i næste uge, så jeg ville anbefale at du går i gang med matematik i stedet, som er til om to dage.
Jeg smilte venligt til ham, for vi vidste begge to godt at jeg aldrig kom til at lave den aflevering, medmindre jeg blev tvunget til det under en eftersidning.
- Det lyder da nemt nok, det med artiklen. Jeg skriver da bare om det kommende stævne mod Nyrup kostskole til januar.
Jeg satte mig ved skrivebordet, og åbnede min pc og begyndte at taste: "vi har vundet de sidste tre år... De har fået en svømmer på første år ved navn Egelund, som ser ud til at præstere, men han mangler erfaringen..." Et par timer gik, og lyset blev slukket ved min side.
- Detlev, jeg går i seng nu. Jeg regner ikke med at du går i seng.
Jeg tastede videre uden at svare, men jeg vidste godt at han forventede et svar.
- Ja. svarede jeg uopmærksomt
- Jeg går i seng nu, kan du ikke slukke lyset. Vi er nogle der gerne vil være friske i morgen.
- Når ja selvfølgelig. Jeg slukker lyset nu. Jeg skriver bare videre lidt endnu, er det i orden?
- Ja det helt fint, bare lad vær med at larme for meget ik?
Jeg tastede stadig videre, for jeg vidste at når jeg ramte en god rytme, at jeg ville skrive godt. Det skete sjældent at jeg fandt overskuddet til at skrive så godt, så jeg kunne ikke stoppe nu.
- Detlev!
- Ja det fint.
- Hørte du mig?
- Jaja. Jeg tastede stadig videre
- Hvad sagde jeg?
- Du sagde øh. Du sagde...
Jeg stoppede med at skrive og gentog:
- Du sagde "bare lad vær med at larme for meget ik?"
- Godnat
- Nat
Jeg skrev videre det meste af natten. Da jeg var færdig så jeg på uret. Klokken var 03:12. Det var også på tide at jeg gik i seng. Jeg klappede computeren sammen og stræk armene over hovedet. Så hen imod min roomie. Måneskinnet faldt på hans ansigt, hans næse pegede lige op i loftet og armene var krydset. Han sov som en mumie, og han snorkede også lidt. Det var nok fordi han lå på ryggen, som en død person. Jeg rejste mig, satte stolen under bordet og listede stille hen til badeværelset.
- Hej med dig
Mit spejlbillede reflekterede en mand med rander under øjnene og skægstubbe, der ikke var blevet barberet i flere uger. Det var et vemodigt ansigt. Jeg havde fået større muskler siden jeg var begyndt at træne med vægte. Det kom bag på mig, hvor stor jeg var blevet. Jeg var blevet højere det sidste år, jeg var nok oppe omkring de 1,80 m. Jeg tog tandbørsten og børstede min tænder nynnende til endnu en af Bob Dylans sange.