Pandoras æske


1 år, 2 måneder siden 2 kommentarer Digte forfald samfundskritik smerte

5Hvis jeg glemmer mig selv...
Hvis jeg glemmer mig selv, vil jeg huskes som vinden · Der hverken ... [...]
Digte
1 måned, 23 dage siden
3Når himlen græder
Regnens melodi spiller sig ind på min ånd - · dryppende på mit ansi... [...]
Digte
2 måneder, 22 dage siden
5Natteravn
jeg fordufter i det grønne · det skønne natur · jeg bliver i ét med h... [...]
Digte
2 måneder, 25 dage siden
5Ensomhed, min elsker
Han elsker mig som ingen andre har gjort: · Kommer til live når min... [...]
Digte · stilhed, ensomhed, tankemylder
3 måneder, 15 dage siden
0Min hjerne, et torturredskab
Min hjerne er et torturredskab; ved synet af min refleksion står ... [...]
Digte
3 måneder, 16 dage siden
1Bag mine lukkede øjne
Jeg vil så gerne meget mere end at sidde mellem fire vægge. · Jeg v... [...]
Digte
4 måneder, 27 dage siden
3Tankemylder
Jeg har en trang til at skrive, løbe fingrene over tastaturet til... [...]
Digte · eksistens, tabt lykke, selvindsigt
5 måneder, 4 dage siden
2Sandheden er en løgn og løgnen er en sandhe...
Jeg lever for at trække vejret, trækker vejret for at leve. · Skild... [...]
Digte · tanker, sandhed eller løgn
1 år, 2 måneder siden
2Pandoras æske
Lever uden at trække vejret, · som et stillestående maleri på et ef... [...]
Digte · forfald, samfundskritik, smerte
1 år, 2 måneder siden
2Fortærret af min vrede
JEG ER SÅ VRED · FRYGTER AT GØRE DE OMKRINGLIGGENDE HJERTER FORTRÆD... [...]
Digte · hverdagstanker, vrede, livet
1 år, 5 måneder siden
7S.t.o.p
Gode karakter og pæne manér, · ungerne kan ikke klare det mere. · Sto... [...]
Digte
1 år, 5 måneder siden
2Underskriften
Hun kiggede op i det samme hvide loft som de sidste par dage. Mån... [...]
Noveller
1 år, 6 måneder siden
7Mor?
Mor, · jeg havde engang min frihed, · men måtte give afsked. · Du tog m... [...]
Digte
1 år, 6 måneder siden

Puls: 27,6

Publiceret: 3
Afgivet: 10
Modtaget: 11
Rayana Khamzatova (f. 2002)
Lever uden at trække vejret,
som et stillestående maleri på et efterladt lærred.
Ilten er for længst døende, døden nærmest forførende.
Et tomt kranium forsvundet bag skærmens blå lys.
Bankende hjerter skåret i små stykker af teknologiens grådige lyde og MIRAKLER.

TO øjne som månen, skinnende som solens plastikstråler,
vi er blinde.
Briller og linser, øjenkontakten er svær at finde.
Blændet af magasintitler og facts om berømtheder proppet med botox.
Pupillerne er betændte af synder og planetens harmoni af 'nedbrydeligt' emballage.

TO ører, alle hører,
ingen lytter.
Forduftet et sted mellem himmel og jord,
hørelsen i bytte for guld og mekanik.
Ørerne er proppet med samfundets fede vat, med de fjerne drømme om den for længst uddøde fuglesang.

TO arme; stærke, svage, små og store.
Skabt af himlen og videreudviklet af synderne.
Ingen tager hånd om dem der klynker og synker til havets golde dybder.
Fortabte i vold og slåskamp.
Knyttede næver og lukkede arme.

TO ben; hurtige, langsomme, korte og lange.
Gaderne er tomme, ingen fodspor på vejene.
Krakeleret asfalt bosat af trampen fra ofre og døde sjæle.
Menneskeracen låst inde bag blanke vinduer og tv'ets uduelige mekanisme.
Gift bliver fordelt fra metalmaskiner: stål på fire hjul, sommetider to.
Gift fra verdens selviske forsøg på at redde det der ikke længere er mulighed for.

LIV.

EN banken, så ensom og så unik.
Så glemt og så forladt.
Et hjerte døende under druk og bedrag
Vi vælger minderne fra,
brænder op indefra.
Vejrtrækning på kassettebånd i takt med livets uretfærdighed,
så meget urenhed samlet et sted.

EN tanke; hjernen så fascinerende og så stor.
Der er så mange ord i tankernes mørke rum,
ingen tænker, ingen snakker.
Låst bag tremmer og slå,
knyttede til de forræderiske løfter og håb fra magterne om et bedre liv.
Meningen med ordene er for længst hængt i en snor
højt over forstanden.
Vi er ikke til når det gælder, falder for hurtigt i deres fælder.
Forsvundet bag de trygge skærme,
hvor der er så meget at sige,
men ude i den virkelige verden vælger vi at tie.

Med en tunge i kæften bliver der ikke sagt noget,
den erstattes med en smøg og to liters flasker.
Vi ryger for ikke at ryge ud af samfundet,
ryger for at se ud som om vi ved, men viden er der ingen af.
Har alt for travlt med at glemme.
Glemme hvad der var og det der ikke er.
Glemme hvad vi ved og hvad vi ikke ved.
Der er for meget af intet og for meget af noget, men ingen af nogen.

Mennesket er klædt i penge, der er ikke så meget at tænke.
Vi er låst fast i kolde lænker,
og de skænker medicin fra en tom flaske vin.
Hvor skal vi tage hen når verden ikke er et hjem?

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 25/03-2022 14:15 af Rayana Khamzatova (RKhamzatova) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 466 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.