Jeg lever for at trække vejret, trækker vejret for at leve.
Skildre mellem død og liv,
hvor er døden når jeg vil i seng, hvor er livet når jeg vil hjem.
Døden er ubegribelig, mens livet er ubeskriveligt.
Når vi dør, hvor tager vi hen,
er det hjem igen eller skal vi lægges pænt i seng.
Vi bliver til minder, der langsomt forsvinder med det, der engang var liv.
Der er intet liv uden død, men hvad er liv når der også er død.
Vi vil leve for at blive i en verden med frygt og falske fraser,
for at gøres til grin i et overflodssamfund.
Mennesker har så travlt med at udføre noget, at de glemmer at være nogen.
Nogen for hinanden og nogen for noget.
Vi søger meningen for at være til,
forskellige grunde for at kalde det et liv.
Livet har sin egen logik, mens døden kører i retorik.
Det er ligesom løgn og sandhed, ingen kan skelne mellem had og kærlighed.
Når først sandheden forføres og løgnen påføres er vi sårbare dyr,
tæt på udslettelse eller fordømmelse.
Sandheden er at der ingen sandhed er, vi vælger sandheden og udpeger løgnen.
Sådan er virkeligheden i denne plastikbelagte verden,
at hvad man finder sandt, er en løgn forklædt i sin egen sandhed.
Sandheden er, at uden løgnen ville sandheden ikke findes,
og uden sandhed kan løgnen ikke beskrives.
Jeg lever og trækker vejret, trækker vejret for at leve.
Kan ikke skelne mellem død og liv,
had og kærlighed,
hvor blev jeg til, hvor gav jeg afsked.
Hvad er min sandhed, hvor kan jeg finde min virkelighed.