Hvis tanke korrumperer sprog kan sprog også korrumpere tanke. Jo mere korrupt en stat des flere love. Ikke blot love angående adfærd, men love angående metafysik. Angående virkelighed. Angående eksistens. Angående perception. Angående alt. Anarkisme er intelligent bevægelse. Ikke intelligent som i informationsindsamling, men intelligent som i objektivt observerende. Bevidst. Ikke bevægelse som i handlen, men bevægelse som i subjektiv ageren. Bevidst. En bevidsthed om ens egen ubevidsthed. At være hel ved at lade sig selv være halv. Væren igennem ikke-væren.
Konstant at tillade at lære sig selv at kende, via sin ukendte mystik. Objektiv observation af ens subjektive ageren. Det er ikke en destination, ikke et mål, ikke et facit, ikke et resultat, men en cirkulær process. Evighed. 0. Et sprog uden sprog, et symbol uden symbolisme.
En observation uden observatør, midlertidig per definition. Det er en disciplin uden mester eller mestre, en disciplin uden disciple, uden regler og normer, uden disciplin. Al visdom er paradoksal, vistnok.
Livet er bevægelse, døden immobilitet, fysisk såvel som metafysisk. At gøre sig dette bevidst er en handlen, en bevidst bevægelse, en katarsis, en midlertidig (det kan ikke være anderledes) rejse i tid. Intelligent i sin individualitet, eksternaliserende, bevægelse i sin universalitet, internaliserende. Det er frihed, der ikke kan oversættes til ord. Ethvert forsøg herpå er mislykket, og mislykkedes, lige nu.
Men det betyder ikke at tanken ikke kan ane frihed, virkelighed, dynamik, din/vores gør det lige nu, i det øjeblik der allerede er gået, men det er kun én side af virkelighedens træ; at tro at øjets iris er den farve du ser og intet andet er illusorisk i bedste fald og vanvid i værste - vor hjernes neurologiske netværk ville brænde sammen uden denne interne tre-dimensionelle logik og gå i koma - men modsat den intellektuelle, 1-til-2-dimensionelle logik er hele kroppens logik, intelligens, overlevelse, afhængig af denne katarsis, afhængig af at kunne opleve (sig selv) tredimensionelt; du relaterer, reflekterer, og perspektiverer. Det er i definitionen sandheden går tabt.
Intellektet, sprog og i allerhøjeste grad skrift er fortid, stagnation, død. Det er udgjort af, udgør og udøves som fortid, er en reaktion i bedste fald, en projektion i værste. Fremtiden er intet andet end projektion af fortid.
Vi er alle universet der beskuer sig selv, midlertidigt.
Nutiden findes ikke. Den er ikke-eksisterende. Hvordan ved jeg det? Jeg kigger ind i mig selv og føler den, forsvinder, midlertidigt.
Summa summarum: Hip Hop = intelligent bevægelse; bevidst (hip) bevidstliggørelse (hop). Freestyle = konceptfri, intuitiv kreativitet: afkonceptualisering/afkorrumpering. Bevidst kreativitet af nuet, i nuet og for nuet er broen mellem bevidstheden og underbevidstheden; evolution. H.I.P.H.O.P = Her Infinite Power Helping Oppressed People