Jorden er universets tyggegummi
som tomhedens gab gumler grovt på
Det uopnåelige er tyggegummiens frekvenser
der strømmer gennem mundmusklernes å
Dine mundbevægelser løste klimakrisen
tyggegummiets jazzharmonik spredte sig
over mundsavlens tørstige dale
hvor ingen smagssanse kan finde vej
Mundene smagte himlens dødvande
De fromme katedralruiner mærkede den sod
Pustet åbnede passagen til virkeligheden
hvor der i venerne myldrede tyggegummiblod
Tiden klistrede sig fast til døden kappe
Da jeg efterlod tyggegummiet på asfalten
begyndte de disharmoniske jazzakkorder
at skrige manisk overalt!