Sciroccoen som en udånding af en ildgud der
Kaster med sandkorn og taber
Og drysser dem i havet på samme måde som en anden gud
Dryssede tusinde stjerner i dit himmelansigt
Og den er varm vinden
Som din krop er under den hvide dyne i den sorte nat
Hvor det er som om vi to sejler over middelhavet
Os to bare og månen og
Bølgerne bryder vi næsten uden en lyd
Ud over den lyd det laver når du reder dit hår
Om morgenen og jeg bare ligger under
Den hvide dyne og drømmer at vi sejler over middelhavet
Og vi bryder bølgerne næsten uden en lyd
Men alligevel er det som at vi ikke sejler
For middelhavet er sort som natten
Og kun bølgesangen fortæller mig at vi sejler
Til næste nat hvor jeg vil drømme om at lægge mig i sandet ved Sardiniens kyst
Og vente på at sciroccoen tager mig med sig tilbage
Til ørkenens varme evighed eller glemmer mig på en ensom ø
At den hvirvler mig rundt og taber mig i det sorte middelhav
Og her vil jeg træde vande med døden natten over
Lige til du vågner og du reder dit hår næsten uden en lyd
Ud over den lyd det laver når vi sejler om natten over middelhavet