0Paranoid afmagt
angsten bød sig velkommen · da jeg betragtede de utællelige åbne pa... [...]
Digte
9 timer, 22 minutter siden
1På grænsen til at knæk'
Jeg er ét månecyklus fra et melankolsk udbrud, · et dalende blad so... [...]
Digte
4 dage siden
0Fjolset
Raspumir satte sig deliriøst på sengekanten. Tankerne sortnede så... [...]
Blandede tekster
29 dage siden
1Det som engang var
Blodsprængte øjne, · med pupiller som sorte huller · betragtede det s... [...]
Digte
1 måned, 6 dage siden
0Når natten står op
Når natten står op fra sit dyb · tildækker hun jorden med sit uigen... [...]
Digte
1 måned, 13 dage siden
2Eksistensoprør
Efter en timelang uafbrudt mental slåskamp, blev de overilede tan... [...]
Blandede tekster
1 måned, 15 dage siden
1Indsigt ved et blik
Jeg kunne se novemberregnen · Bare ved at stirre lidt på dine øjne · ... [...]
Digte
2 måneder, 3 dage siden
2En omtåget begravelse
I morgen kom ikke · til min store forbløffelse; · i dag er blot en fo... [...]
Digte
2 måneder, 18 dage siden
0Til de løgnagtige
Skarpladte ord er klar til at forlade min mund · Klar til at hjemsø... [...]
Digte
2 måneder, 23 dage siden
2Venter blot
Jeg betragtede min humørnedgang på lang afstand · Bag mig steg depr... [...]
Digte
2 måneder, 29 dage siden
2Voldelig tortur
Voldelig tortur · finder sted · når sadisten er sur! · Kønsorganer kast... [...]
Digte
3 måneder, 7 dage siden
1Når mørket falder på
Da introducerer mørkets uendelighed sig; · hendes skridt bliver mer... [...]
Digte
3 måneder, 15 dage siden
7Afsked
Pennen er · afskruet, · uden fylde
Digte
4 måneder, 6 dage siden
2Hekseriets time
Det var da natten blev foreviget · hendes blodtørst blev uudslukkel... [...]
Digte
4 måneder, 9 dage siden
2Sacrificium
Øksehug fælder tankernes skove. · Måneskin afslører blodbadet i sin... [...]
Digte
4 måneder, 10 dage siden
2Et spontant digt til charles manson
Hippierne flanerede i hallucinationerne · og de bizzare overbevisni... [...]
Digte
4 måneder, 18 dage siden
5Den døde by
stanken gnistrede i næseborerne · Hun fik færten af de døende · hvore... [...]
Digte
4 måneder, 21 dage siden
3Guds magtesløshed
Gud er allergisk over for månen · Guds omnipotens resulterer i kætt... [...]
Digte
4 måneder, 22 dage siden
1Tyggegummi
Jorden er universets tyggegummi · som tomhedens gab gumler grovt på... [...]
Digte
5 måneder, 4 dage siden
3På den lukkede
Sommeren introducerede sig gennem hedebølgen · Svedet limede bukser... [...]
Digte
5 måneder, 5 dage siden
1Det er så nemt
Blondinen forfører nymfomanerne · med sit gyldne solstrålehår · Hende... [...]
Digte
5 måneder, 7 dage siden
3Tillidsberøvet
Tillidsberøvet; · forevigt bedrøvet. · Med magten i hendes manipulere... [...]
Digte
5 måneder, 15 dage siden
3Bortgang
Pupiller af måneskin · mødte min døde sjæl; · mit døde sind. · Da håbet... [...]
Digte
5 måneder, 19 dage siden
4Paranoid
Jeg adlyder ikke vækkeuret. · Jeg underkaster mig ikke prioritetern... [...]
Digte
5 måneder, 24 dage siden

Puls: 31,2

Publiceret: 11
Afgivet: 16
Modtaget: 12
Görkem Acar (f. 2003)
Raspumir satte sig deliriøst på sengekanten. Tankerne sortnede så brat, at han momentant ej kunne skelne mellem tusmørket lige uden for sine sårbare ruder, og sit eget sind. Hænderne, som om de var besatte af gemene krafter, kylede, hvad end der var i syne, hvor som helst i hastige, ukontrollable bevægelser. Det tog ham, pga. hans afgrundsdybe tungsind, mindst tre sekunder at indse, hvad han lige havde gjort. Glasskår lå alle vegne på værelset, sporadisk spredt, hvilket yderligere kontribuerede til Raspumirs oprydningsbehovsudsættelse. Hvis videnskabsmændene ledte efter noget, der overhalede lysets hastighed, ville han ufortøvende donere sine tankestrømme. "Magen til uretfærdighed! Ej kan én eneste idé af deres være, at anderledeshed også fortjener inklusion; næ nej, man må affinde sig med, at vor unika fratages mod vor egen vilje, og vi beklædes i middelmådighed! Og alle deres forpulede amoralske obligationer; de ensomme skal ignoreres yderligere, de særegne intellektuelle - og her refererer jeg ikke til de pseudointellektuelle overfladiske idioter - tiltrækker protestanter og modstandere; det er tilsyneladende en uofficielt ulovlighed at divergere fra overfladisk idioti!" Raspumir hikstede utrollabelt. "Hvad er meningen med livet, når disse korrupte omstændigheder kan lokaliseres globalt? For mening opstår jo så sandelig først, når man divergerer fra en medianen; når man vil være mere end middelmådighed. De succesfulde bliver skamferet og lemlæstet af de kyniske kujoner, der finder den mindste forpligtelse for opslidende og afkrævende; rigmænd beskattes så meget af staten, at deres indkomst næsten bliver jævnbyrdig med middelklassen; de kreative ekskluderes med henblik på tilintetgøre kreativitetsfænomenet, fordi afvisning, i en tidsalder af gruppeidentitetsbegrebets kulmination, er sammenligneligt med tortur." Raspumirs harme begyndte igen at materialisere sig som detonerende bombe. "Men ingen lytter til mig! De forstår mig ikke - selvfølgelig gør de ikke det; de har for længst forsyndet sig. Må Gud idømme dem en fængselsstraf af utilgivelighed! Således vil de begynde at betvivle (og fortryde) deres fortænkninger mod mig. Det hele er overlagte handlinger, som har til øjemed at forcere en overgivelse, og ej underkaster jeg mig disse undermennesker! Må retfærdighedens dag snart ankomme; må j..." Raspumir sank i bevidstløshedens regime. Det havde han en tendens til at gøre, ufrivilligt og vilkårligt, når tankerne blev for altopslugende.

Klokken var omtrent 6, eller så var den 9. Han var ikke sikker på, hvorvidt tallet efter nullet i uret var det ene eller det andet. Hans krop gad ikke at samarbejde til trods for hans utallige beordringer, og han syn var sløret og søvndrukkent, så alting virkede abstrakt og drømmeagtigt. Det tog ham fem minutter at indse, at det var en ny uge, hvilket betød skolen kaldte. Omsider, efter en intens mental slåskamp om at kontinuere med at sove eller stå op, fik han hevet kroppen op fra gulvet, gentjekkede tiden, hvilket viste sig, at den var ni! Han oversprang badet og morgenmaden, hoppede i skoene, fandt tasken, som midt lå på gulvet og for ned ad de grumsede lejlighedstrapper.

Indgangsdøren havde ingen trappetrin; det var ikke det mest ældrevenlige lejlighedskompleks Raspumir sad fast i. Blomsterne omkring var visnede, og nogle af dem var begyndt at rådne. Det var åbenlyst, at ingen tog sig af dem. Solen var fraværende for fjortende dag i streg, og vinden var stadig vred. Tomme øldåser trillede aggressivt rundt på fortovene, som betydeligt tiltrængte en renovation. Menneskene, der færdes på gaderne, var allesammen duknakkede og afsides, som om de bare eksisterede, men ikke levede, overhovedet; det var tydeligt, ingen af dem var livsnydere. Raspumir kunne ikke genkalde, hvornår han sidst så et smil på gaden. Han betragtede en kvinde, som gik skråt over for ham. Hun så ud til at være i sine slut-tyvere, men hendes usoignerede ansigt, mugne ansigtsudtryk og lasede beklædning tilføjede mindst ti år til det estimat, og hun bevægede sig som en, der var gammel; den halvklodsede slentren, den pukkelryggede kropsstilling. "Dette er et glimrende eksempel på magthavernes patologiske indflydelse på mennesket, når det underkaster sig dem for at opnå komformitet" tænkte Raspumir i ængstelse og bekymring, som hurtigt forvandlede sig til harme: "Men det er hun selv ude om! De kan bare lære at lytte til mig, i stedet for at behage magthaverne med deres underdanige adfærd!" snerrede han pludselig, så øjnene begyndte at lyne. "De tjener lige akkurat nok, i deres 9-5 slaveriske obligationer, til de kan forsørge dem selv med budgetmadvarer. Men hvad de alle sammen fejler at indse er, at disse madvarer indholder snedige stoffer, der accellerer alderdom, formindsker motivation og rationalitet og er sundhedsskadelige: Det er alt sammen en del af magthavernes nederdrægtige konspiration. For hvem er så overladt kvalitetsmaden? Dem selvfølgelig! Det er også derfor, det er umådelig fåtalligt. Det er derfor, prisforskellen er så kolossal og utrolig: Købes der tilsvarende et døgns mad af god kvalitet og sundhed, må en være forberedt på at befinde sig i en forpinende hungerstilstand de tiloversblevne seks dage."

Raspumir drejede til højre ned ad et skummelt gadehjørne og fortsatte i et forhastet tempo mod skolen. Vinden bed ham i underlivet. Blade visnede fra halvnøgne træer, som tydeligvis var underernærede og døende og landede spredtliggende på asfalt og fortov. Det eneste som havde motiveret ham til forlade lejligheden og gå i skole, var at han i aften skulle besøge og tilse sin bedsteveninde, Prasjonovic. Hun var en ekstraordinær af slagsen; med safirblå øjne og formfuldendte, hypnotiserende øjenbryn og en del højere end gennemsnitsbefolkningen. Håret var relativt langt, sort og umådeligt krøllet ligesom Raspumirs, som nåede til skulderbladene. Læberne var mellemstore og saftige, med en lidt spids overlæbe, og hun bar det mest tiltrækkende og hjertesmeltende smil, som kunne få selv de mest vellykkede ægteskaber til at ophøre. Kæben var mager og halvspids, næsen rund og komplimenterede ansigtet på bedste vis. I venstre øre bar hun et dinglende omvendt kors som ørering. Hun var umådelig medfølende, men samtidig umådelig grov, stædig, temperamentfuld og konfliktsky, især hvis man betrådte hendes tæer. Dette gjorde hende intimiderende, selv for de mest muskuløse mænd, især med hendes højde taget i betragtning. Derudover besad hun et fabelagtigt arbejsmorale; hun kunne udkonkurrere enhver, uanset hvad det gjaldt; hun var kunstnerisk overambitiøs og musikalsk entusiastisk; han genkalder tydeligt, hun have givet udtryk for, at "det var den eneste måde, hun bevarede sin sanitet på". Tilligemed var det ubetvivleligt, at hun var lynende intelligent; det afspejlede sig i alle aspekter.

Deres venskabsbestiftelse var udsædvanligt; de mødte hinanden på et værtshus, hvor Raspumir var samtaleinitieren. Raspumir havde iagttaget en yderst beundringsværdig kvinde nyde en øl i sit eget selskab, ved et af værtshusets hjørner en aften, hvor han var taget ud for at pausere sit sind fra virkeligheden med alkohol, men før han ordentligt formåede at betragte hendes ansigtskarakteristikker, blev hans hans opmærksomhed prompte omdirigeret mod øreringen, hvorpå han - rent instinktivt, som om ordene bare fløj ud af munden på ham - kommenterede på den iøjefaldende ørering af nysgerrighed og videbegær. Og før han vidste det, faldt de i en langvarig intellektuel samtale om satanisme, hedenskab og religion, endog opdagede de hurtigt, hvor mange fællesinteresser samt -intentioner de delte; de begge var filosofisk anlagte, sentimentale, refleksive væsner som længtes efter at tilnærme svarene til livets store spørgsmål, og de begge havde længe være ivrige efter at finde ligesindede individer - et ønske, der var mødt med stor modstand og utallige nederlag, indtil nu. Dette havde etableret deres venskabsfundament, og de havde kendt hinanden i en del år nu, og deres venskab var med årene blevet ufrariveligt.

En tsunami af rørstrømskhed overskyllede Raspumir, da han omsider begyndte at kunne skimte skoleskiltet på lang afstand. Han var velbevidst om sit usædvanlige fraværsprocent, og at han var ganske få modulers fravær fra at blive udmeldt. Til hans studievejleders forbløffelse, var der ikke tale om en lineær, gradvis øgning af fraværsprocent; snarere forelå det, at den tilnærmelsesvis havde været nul, ind til den sidste kvart års tid, hvor den fuldstændig var eksploderet eksponentielt. Han havde brugt en manglende skolemotivation samt stress som et spontant påskud ved forespørgsel under advarselssamtalerne, men selv studievejlederen kunne antyde, at der var noget mere skummelt og tungsindigt bagvedliggende som han undertrykte, og hun havde tillige i stor forsigtighed forsøgt at dykke dybere i håb om at tilnærme sig et sandfærdigt svar, hvortil Raspumir ved samtlige forsøg var gået i forsvarsposition og reageret fjendsk og direkte verbalt aggresivt, næsten som om han gik fuldstændig fra forstanden.

Hun kunne ikke afstå fra at underholde nysgerrigheden, idet Raspumir førhen havde været en forrygende elev med topkarakterer uden tilsyneladende at have haft behov for at gøre sig spor umage; den åd hende op som en uappetittelig parasit.
Forfatterbemærkninger
Noget eksperimenterende. Dette er en introduktion af en art.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 30/10-2022 21:48 af Görkem Acar (grkemacar) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 1418 ord og lix-tallet er 45.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.