for det meste hviler jeg i mig selv
savner på ingen måde tosomheden
de fælles gøremål
og stunderne foran fjernsynet
med dit hoved i mit skød
for det meste har jeg helt glemt
alle vores gåture i skoven og langs vandet
vinden i mit skæg
dit lyse hår i alle retninger
og aftensol i fjerne afkroge af Danmark
for det meste mindes jeg slet ikke lugten på hospitalet
og alle slangerne
som snoede sig omkring dit ansigt
de hjalp dig med at trække vejret
indtil du ikke længere ville
for det meste husker jeg kun at dække op til mig selv
og lave sund og nærende mad
søger kun flasken af og til
når jeg ikke kan falde i søvn
for det meste er du overhovedet ikke i mine tanker
jeg ville nok ikke kunne kende dig
hvis jeg mødte dig tilfældigt i en drøm
mon du ville smile til mig?
med dit særegne smil
som jeg ikke længere husker
for det meste