Jeg vil så gerne meget mere end at sidde mellem fire vægge.
Jeg vil opleve den virkelighed jeg ser bag mine lukkede øjne;
den verden der udfolder sig og baner vej for det liv jeg blev lovet da mit skrig blev en del af verden, i takt med de andre spædbørn der skreg i frygt for det nye lys -
vi kom til i lys, men forfalder i mørke.
Havde jeg haft valget om at blive til, var jeg måske blevet til i en anden forstand
et andet fænomen,
men hvem havde jeg så været, hvis jeg ikke var mig?
En ukendt frygt låser mig fast i mig selv: i et sind der drives af for mange følelser der ikke findes.
DET ER GALSKAB
Galskab er at drømme om en verden låst bag urokkelige tremmer, fastsat af samfundet der vil mig det bedste.
Det er modbydeligt at ville mere end hvad man kan få, modbydeligt at sætte spørgsmålstegn ved moderskab;
at være forældre et at opgive alt for at nage den næste i rækken med hvad de ikke kan få - fordi de levede i en anden løgn, fastsat af det selvsamme system vi så stolt stoler på.
Det er den samme rutine, bare et nyt årti - jeg frygter at jeg en dag selv vil falde i
blive forværret af løftet om det bedre liv.
Den dag asfalten krakelere og de fire vægge forfalder vil jeg måske være fri...