Uendeligt langsomt driver
fortvivlelsen
ensomheden
marginaliseringen
ind over mig
mens jeg modstræbende
mister mit arbejde
min værdighed
mine børn
Og afgrunden hvisker
indsmigrende
vedholdende
at hvis jeg bare springer
så behøves jeg ikke stå
på hvert eneste trin
hele
vejen
ned